Snaregade 6, København

Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter og blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Snaregade og kvarteret har navn efter Rådmand Erling Jonssøn Snare. Han lejede grunden, der nu er Snaregade 14, hvor han lod opføre en gård, som kaldtes Snarens Gård. Først i 1607 bliver hans navn knyttet til gaden. Murermester Poul Egeroed opførte i tiden efter Københavns brand i 1795 adskillige klassicistiske bygninger. Disse er kendetegnet ved en stilren klassicisme, som viser stærk påvirkning fra C. F. Harsdorff og dennes aftenundervisning af murermestre ved Kunstakademiet. I 1798-99 opførte murermester P. Egeroed forhuset i Snaregade 6, og der har i det ydre ingen væsentlige ændringer været siden. Først i 1856 omtales første gang facadepuds og oliemaling, og fra dette år skulle portrummets kvadrelignende paneler stamme.

Forhuset er beliggende som et integreret led i Snaregades nordlige husrække. Her ligger forhuset i forlængelse af naboejendommene med lignende skala, rytme og udtryk. Forhuset danner med det ufredede baghus og de nærliggende bygninger rammen om en smal, teglstensbelagt baggård. Snaregade 6 har et grundmuret forhus, som står pudset og gulkalket med gråkalket underfacade og sandstenssokkel. Det er på fire etager over kælder, og det har otte fag. Forhuset har kældernedgang fra gaden mod øst og rundbuet portåbning i det vestligste fag. Taget er et rødt, teglhængt heltag med to nyere, mindre skråvinduer og fire heltagskviste med lav trekantfronton mod gaden. Facaden har en rillet kordongesims i rosa sandsten, under første sals vinduer er en profileret sålbænksgesims og under taget er en profileret hovedgesims. I facaden er ældre, grønmalede korspostvinduer med to ruder i hver af de nederste rammer. Yderfagene er begge accentueret med større bredde og seksrammede vinduer. I kvistene og kælderetagen er dog nyere, men traditionelt udførte, to- eller trerammede vinduer med to sprosser i hver ramme, ligesom vinduerne i stueetage er nyere, men traditionelt udførte. Porten er den oprindelige, tofløjede fyldingsport med ramtræ og slagliste udformet som kannelerede pilastre. Den er grønmalet, og der er mindre lancetudskæringer på hammeren og torammet overvindue med paneler i siderne. Mod gården er forhuset grundmuret og står pudset og kalket i jernvitriol. Gårdsiden har otte fag i rytmen 3-2-3, hvor de to midterste fag er forskudt i forhold til de resterende. Der er under taget en kraftigt profileret, hvidmalet hovedgesims. Mod midten er to kældernedgange med nyere døre, og over porthammeren er et rundbuet blændingsfelt med et torammet overvindue i. Der er i gårdsiden ældre korspostvinduer og seksrammede vinduer i yderfagene. Samtlige vinduer er malet mørkegrønne. I tagfladen er to nyere, mindre skråvinduer og fem heltagskviste med lav trekantsfronton og nyere, to- eller trerammede vinduer med to sprosser i. Der er mod rygningen en glat, muret skorstenspibe. Portrummet har stenfliser i forskellig størrelse, vægge med kvaderimiterende træpaneler og glat, pudset loft. Vægge og loft er hvidmalede. Snaregade 6 bliver brugt til erhverv i kælderetagen og har ellers bolig med en lejlighed i stueetagen og to på hver af de resterende. Indgangen sker fra portrummet via en mindre trappe til en nyere hoveddør. Herfra er adgang til stueetagens lejlighed og hovedtrappen, som er i forhusets to centrale fag. Trappen er en ældre treløbstrappe med indstemte trin, kvadratiske balustre og sirligt udformet håndliste. Der er en stor, rektangulær durchsicht, forvangerne har simple geometriske udskæringer og brystningen ender i en vangesnirkel med volutsvungen mægler. I forhuset er den oprindelige etage- og planløsning i store træk bevaret, da de repræsentative stuer er holdt mod gaden og de sekundære funktioner er mod gården. Fra reposen træder man således ind i en mindre entré, som giver adgang dels til badeværelse og køkken mod gården og dels til stuerne mod gaden. I sidste fag ligger mod gården et soveværelse. Undtaget herfor er stueetagen, hvor adgang sker midt for til en entré og en etfags-gaderobe mod gaden. Til siderne er døre til tofags-værelse og to stuer i henholdsvis tre og et fag mod gaden. Fra værelset mod porten er adgang til en gang med ildstedskerne og trappe op til et soveværelse over porten, mens der fra den store stue er adgang til en gang og efterfølgende badeværelse og køkken mod gården. I kælderetagen er fra gården dels teknikrum og dels vaske- og opbevaringsrum, hvori er en bevaret ildstedskerne, mens der fra gaden er butik og kontor med en ældre sikkerhedsdør imellem. Interiøret i forhus er kendetegnet ved mange oprindelige og ældre bygningsdele, -detaljer og overflader, herunder bevarede ildsteder i begge sider af forhuset, og der er i stueetagen, første og anden sal ældre hel- og lysningspaneler i stuer og værelser mod gade og gård, mens der kun enkelte steder er brystningspaneler eller manglende paneler. Første sals lysningspaneler er med kanelurer, og der er i stueetagen et enkelt sted med ovnpilastre. Der er i ejendommen nyere parketgulve, og på tredje sal samt tagetagen er nyere døre. Her ud over er bygningens døre overvejende ældre med dertil hørende indstemte hængsler og gerichter, ligesom vinduernes poste og detaljer er ældre, og vinduerne er forsynet med forsatsruder. Tagetagen har dog nyere vinduer med dertil hørende detaljer, og disse vinduer har koblede rammer. Her ud over skal det nævnes, at der er blotlagte bjælker i kælderetagen, mens der i tagetagens højre lejlighed er inddækkede bjælker. Hanebåndsloftet har nyere træværk, og det er benyttet til mindre opbevaringsrum.

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til beliggenheden i den historiske og stemningsfulde Snaregade, hvor forhuset indgår som et integreret led i gadens varierede husrække. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historiske gadebillede. Hertil kommer, at forhuset med sit stilrene udtryk og materialeholdning er med til at opretholde den ældre bebyggelseslinje og fastholde den helstøbte oplevelse af en ældre og værdifuld bebyggelsesstruktur. Til gårdsiden har forhuset miljømæssig værdi, da det med sit konsekvente udtryk og materialer danner dels et helstøbt, stemningsfuldt gårdmiljø og dels viser tidligere tiders tætte bebyggelsesstruktur.

Den kulturhistoriske værdi ved Snaregade 6 knytter sig til forhuset som et typisk klassicistisk borgerhus i Københavns indre by. I Snaregade 6 er der derfor i det ydre kulturhistorisk værdi ved facadens udformning, vinduessætning, farvesætning og det røde, teglhængte heltag. Med sin forholdsmæssig store volumen i gaden og fine udformning udgør ejendommen et eksempel på den variation, der knytter sig til det historiske område omkring Snaregade. Der knytter sig særlig kulturhistorisk værdi til forhusets fint proportionerede facade med alle dele og detaljer, herunder soklen, porten, korspostvinduerne og den regulære vinduessætning, den pudsede mur samt kordon-, sålbænks- og hovedgesims. Disse er alle en del af klassicismens formsprog. Herudover er der kulturhistorisk værdi ved gårdsidens regulære vinduessætning, korspostvinduer, murværk, hovedgesims og baggårdens skala. Forskellen mellem den repræsentative facade og den mere nøgterne gårdside er fastholdt med gårdsidens prunkløse udformning med en simpel markering af soklen, en profileret hovedgesims og midterfagenes vinduesplacering, som giver gårdsiden en enkel, samlende effekt. Der er tillige kulturhistorisk værdi ved den bevarede skorstenspibe. I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til forhusets grundlæggende velbevarede etage- og planløsning, der i dispositionen afspejler en traditionel plan med de repræsentative stuer mod gaden og de sekundære funktioner mod gården. Hertil hører alle bevarede ældre paneler, døre og vinduer med dertil hørende dele og detaljer. Særligt er der kulturhistorisk værdi ved den ældre hovedtrappe, der afspejler vigtigheden af den borgelige boligs trappe som et særligt rum med dets repræsentative udformning med fint udforme brystning, mægler og vanger. Herudover er der særlig kulturhistorisk værdi ved de bevarede ovnpilastre, som viser tidligere tiders placering af ovne til opvarmning.

Den arkitektoniske værdi for forhuset i Snaregade 6 knytter sig i det ydre til den klassicistisk velproportionerede facade. Her er en horisontale deling af murplanet med kordongesims og sålbænksbånd, vinduesbånd og farvesætning, og underfacade danner fundament for de øvrige etager. Disse elementer skaber en visuel balance og stabilitet i facaden, mens hovedgesimsen elegant formidler overgangen til heltaget. Hertil skaber en regelmæssig og taktfast placering af kviste og vinduer med den særlige betoning af yderfagene ydermere rytme og balance i facaden. Facadens elementer, herunder særligt korspostvinduerne, giver en virkning af ro og klassisk samhørighed elementerne imellem. Vinduerne er desuden trukket svagt tilbage fra murplanet, hvilket giver facaden en fin reliefvirkning. Til gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det uudsmykkede, simple udtryk med den enkle vinduessætning, hovedgesims og det pudsede murværk, der skaber et helstøbt gårdmiljø. Her ud over er der arkitektonisk værdi i gårdsidens farvesætning og brug af korspostvinduer med deres fine proportioner. Bygningen er derfor med til at skabe et helstøbt indslag i gade- og gårdmiljø. I det indre knytter der sig i forhuset arkitektonisk værdi til lejlighedernes velproportionerede stuer og grundlæggende traditionelle planløsninger, som afspejler det klassicistiske forhus disposition. Hertil kommer hovedtrappens sobre udtryk, som fastholder den vigtige repræsentative dimension i oplevelsen af dette borgerhus.

Læs videre om

• Ny Kongensgade 7, København
• Sankt Annæ Plads 5, København
• Ved Classens Have, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen