Store Kannikestræde 6, København

De københavnske gader præges frem for alt af bebyggelsen efter de to store brande i 1728 og 1795, samt i forbindelse med englændernes bombardement af København i 1807. Branden i 1728 var størst. Omkring 1600 af byens 4100 huse brændte samt 5 kirker. Ilden brød ud ved Vestervold, og herfra vandrede ilden over fire dage gennem hele byen ned til Gothersgade. Straks efter branden blev der nedsat en bygningskommission, som skulle forsøge at regulere gaderne, men det var svært at få gjort gaderne bredere og mere lige, for ejerne var uvillige til at afgive dele af deres grund. Det blev ikke bedre, da der i den bedste mening i 1729 blev udstedt en forordning om, at de nye huse skulle opføres helt af grundmur. Det blev de brandlidte ejere rasende over, og derfor gav man lov til, at baghuse måtte opføres i bindingsværk. Så opførte ejerne baghusene, flyttede ind og lod grundene henligge ubebygget mod gaden. Først da man gav lov til at benytte bindingsværk både til gade og gård, kom der gang i genopbygningen. Men bygningstypen ændrede sig efter branden. Man havde tidligere hovedsagelig boet i enfamiliehuse: de velstående boede på gårde og småfolk i boder, som de hovedsageligt ejede selv. Efter branden blev størsteparten af de nye huse opført som etagehuse med en eller flere lejligheder med selvstændige køkkener på hver etage. Store Kannikestræde 6 blev opført i 1734-37 for studiosus Sebastian Liir i to etager med gavlkvist. Forhuset blev opført samtidig med naboejendommene Store Kannikestræde 8 og Store Kannikestræde 10, der også blev opført for Sebastian Liir i 1730'erne. Oprindeligt var forhusets facade grundmuret, og gårdsiden stod i bindingsværk, men denne blev senere omsat i grundmur. Tagfladerne var oprindeligt hængt med røde teglsten. I 1790 forsvandt gavlkvisten, da huset blev forhøjet til tre etager. I slutningen af 1800-tallet blev tagbeklædningen udskiftet med eternit. Side- og baghusene blev sandsynligvis opført samtidig med forhuset, men er gennem tiden forhøjet, og delvist omsat i grundmur.

Mod Store Kannikestræde ligger et seks fag forhus, der indgår i gadens husrække. Forhuset er på gårdside bygget sammen med et sidehus på fire fag, der endvidere er sammenbygget med et baghus på fem fag parallelt med forhuset. Sammen med et efeudækket plankeværk indrammer bygningerne et flisebelagt gårdrum. Bag ved baghuset findes et smalt gårdrum, der indrammes mod øst af et smalt sidehus, mens de øvrige sider består af høje, lukkede mure fra naboejendommene. Forhuset er en grundmuret bygning opført i tre etager over en høj kælder. Facaden er filtset og står svag lysegrå over en sorttjæret sokkel og afsluttes mod taget af en hvid, flerledet hovedgesims. Facadens østligste fag domineres af en ældre, trefløjet, mørkegrøn fyldingsport med et opsprosset, rundbuet overvindue. Det rundbuede stik over porten er markeret med vederlags- og slutsten. Facadens vinduer er hovedsageligt ældre, hvidmalede korspostvinduer, dog er vinduerne over porten på første og anden sal udført som trefags vinduer. Alle vinduer har hjørnebeslag, en enkel tværsprosse i de nederste rammer samt skiftersålbænk. Nederst findes fire nyere, etrammede kældervinduer og en nedgang til en ældre kælderdør med rude i den øverste del. Både kældervinduer og kælderdør er malet i samme mørkegrønne farve som porten. Gårdsiden er pudset og lysegul, og her er vinduerne ældre som i facaden, men udgøres af krydspostvinduer i stueetagen og første sal, mens anden sal har torammede vinduer. I kælderetagen er to nyere, etrammede vinduer, et ældre torammet vindue og en nedgang til en ældre kælderdør. Alt træværk på gårdsiden er hvidmalet. Forhuset har et heltag beklædt med eternit, og i tagryggen findes en bred skorstenspibe. I hver tagflade sidder tre kviste. Bygningen er forsynet med tagrender og nedløbsrør i zink. I portrummet, der er flisebelagt og har pudsede og hvidmalede vægge og loft, findes en ældre hoveddør ind til forhusets hovedtrappe. Forhuset, Store Kannikestræde 6, indeholder én lejlighed på hver etage fra stueetagen til og med tagetagen, mens der er erhverv i kælderen, og spidsloftet er uudnyttet. Bygningens oprindelige planløsning er i store træk bevaret i alle lejligheder med en langsgående hovedskillevæg, som adskiller stuerne, der ligger mod gaden fra køkken, badeværelse og kammer, der ligger mod gården. Hovedtrappen er tillige placeret mod gården i forbindelse med det første sidehus. Hovedtrappen er ældre og har et dekorativt og kraftigt værn og vanger. Trappetrinene er beklædt med moseeg. I lejlighederne er interiøret velbevaret og præget af ældre eller traditionelt udførte materialer i form af bræddegulve samt pudsede vægge og lofter med stukkatur og rosetter. Hertil kommer en stor del velbevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brede fyldingsdøre med indstukne hængsler og kraftige gerichter samt lysnings-, brystnings- og helpaneler på ydervæggene. Der er tillige bevaret ovnpilastre, og flere paneler og døre er restaureret således, at en oprindelig farverig bemaling er synlig. Herudover er der enkelte indbyggede skabe, indbyggede skodder i lysningspanelerne i stueetagen samt køkkenildsteder. I køkkener og badeværelser er hovedsageligt nyere overflader og elementer. De to sidehuse samt baghuset er opført delvist i grundmur og delvist i bindingsværk, og bygningerne har heltage med eternit som forhuset. Bindingsværket er sorttjæret, mens murflader og tavl er pudsede og malet lysegule. Sidehusene har kun åbninger mod ejendommens gårdrum. Vinduerne varierer i udførelse, der er både korspost, et-, to- og trerammede og store seksrammede vinduer. Vinduerne er enten ældre eller traditionelt udførte med hjørnebeslag og enkle sprosser. Alle døre er nyere og består af enfløjede fyldingsdøre eller tofløjede terrassedøre med store opsprossede ruder i fuld højde. Samtlige døre og vinduer er hvidmalede. I tagfladerne på sidehusene er isat flere store tagvinduer. De to sidehuse og baghuset anvendes til erhverv og er indvendigt forbundet af et trapperum, der er placeret i baghuset i forbindelse med en gennemgående forstuegang. Grundplanerne i de tre bygninger er i store træk nyere med store rum mod gården og mindre køkkener i det korte sidehus ud til den bagerste gård. De fleste rum bærer præg af nyere materialer, herunder linoleumsgulve samt gipsvægge og -lofter. Enkelte steder ses ældre brystnings- og helpaneler samt synligt bjælkelag i lofterne, og store dele af trappen er ældre, ligesom der i trapperummet er overkalkede bindingsværksvægge. Endelig er førstesalen i sidehuset nærmest forhuset yderst velbevaret og består af en stor sal med intakte paneler, fyldingsdøre, et indbygget hjørneskab, en ovnniche og et detaljerigt stukloft. Indgangen til salen sker fra forhusets trapperum.

Den miljømæssige værdi for forhuset Store Kannikestræde 6 knytter sig til beliggenheden i gadens husrække, der består af tilsvarende bygninger opført i samme periode. Bygningernes stort set ens bygningshøjder, facadeproportionering, gesimshøjde og bygningsdetaljer skaber en samhørighed og en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som en velbevaret helhed i en af de ældste dele i indre København. Særligt er der stor lighed med naboejendommene Store Kannikestræde 8 og 10, der er opført af samme bygherre. Hertil kommer den miljømæssige værdi af den smalle grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus, sidehuse og baghus omkring to gårdrum. Denne struktur er karakteristisk for den tætte, indre by, og Store Kannikestræde 6 er således både med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur, men er også et yderst velbevaret eksempel på et historisk gård- og kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Store Kannikestræde 6 knytter sig til ejendommens velbevarede bygningsstruktur, der tydeligt aftegner bygningernes indbyrdes hierarki, hvor forhuset indeholder de repræsentative boliger, mens side- og baghuse oprindeligt har indeholdt mindre lejligheder og sekundære funktioner til handel og produktion. Ejendommens bygninger følger i store træk det regelsæt, der blev udarbejdet for det nye byggeri efter branden i 1728, og de senere ombygninger af især facaden påviser de idealer, der blev gældende omkring slutningen af 1700-tallet. Dette ses særligt ved anvendelse af grundmur mod gaden og primært bindingsværk mod gården. Forhusets vinduer er med til at afspejle de forskellige perioder, hvori de væsentligste bygningsarbejder er udført. Her kan nævnes gårdsidens senbarokke krydspostvinduer med kraftige rundposte, der må formodes at være de originale fra bygningens opførelse, mens facadens korspostvinduer med større ruder og en enkelt sprosse i de nederste rammer afspejler klassicismens foretrukne vinduestype i slutningen af 1700-tallet. Den øvrige del af forhusets facade er tillige tidstypisk med den rundbuede port, der er markeret af en rundbuet stik med vederlag- og slutsten. Portens placering i et af yderfagene samt portrummets sammenhæng med hovedtrappen er tillige et typisk træk, og portrummets bredde afspejler den oprindelige nødvendighed af, at en hestevogn skulle kunne passere ind til gården. I det smalle baghus uden port er det karakteristisk, at der er en smal gennemgang fra det første gårdrum til det andet. I det indre afspejler forhusets velbevarede planløsning såvel som interiører 1700-tallets bygningsideal. Dette ses særligt ved den langsgående hovedskillevæg, placeringen af de repræsentative stuer en suite mod gaden, samt at køkkenerne med bevarede ildstedskapper ligger mod gården. Det blev efterhånden mere almindeligt at fremhæve beletagen, førstesalen, som den fornemste, og dermed er det også denne etage der i forhuset har de rigeste bygningsdetaljer. Hertil kommer, at etagehøjden og ydermurenes vægtykkelse på traditionel vis mindskes opefter i bygningen. Mange af dørene er fra bygningens opførelse og er enfløjede med store fyldinger, hvor spejlene ligesom på panelerne har de karakteristiske barokke konkave/konvekse hjørner, samt indstukne hængsler og kraftige, profilerede gerichter. Tillige er hovedtrappens kraftige balustre udført efter barokkens idealer. Af særlig værdi har også karakteren af pudsede vægge samt de pudsede lofter og de ældre, brede plankegulve, der vidner om bygningens alder. Hertil kommer skorstenskernerne og ovnpilastrene, som afspejler bygningens oprindelige opvarmningskilder.

Den arkitektoniske værdi ved Store Kannikestræde 6 relaterer sig i det ydre til den velproportionerede facades enkle komposition, der er domineret af den taktfaste vinduessætning. Hertil kommer den enkle afslutning af muren mod terræn af den høje sokkel og mod taget af hovedgesimsen, der begge i kraft af deres farvesætning står i kontrast til den øvrige mur. Murværket har i øvrigt arkitektonisk værdi grundet den særlige stoflighed, der opstår grundet den lette filtsning. Den mest iøjnefaldende del af facaden er den store port, der er let tilbagetrukket i muren, hvorved der skabes en dybde, som understreges af den mørke farve. Porten er særlig raffineret på grund af overvinduets opsprosning og portåbningens markering med slut- og vederlagssten. Den arkitektoniske værdi for gårdsiderne er overvejende knyttet til deres ens materiale- og farveholdning, der får bygningerne til at fremstå homogene. I det indre er der først og fremmest arkitektonisk værdi ved forhusets hovedtrappe, der har forskellige løb og balustre. Der, hvor trappen har bevaret kraftigt og voluminøse balustre med en bred håndliste, opleves trappen mest kraftfuld og med den rigeste bearbejdning. Ydermere er der stor arkitektonisk værdi i de mange bevarede fyldingsdøre og paneler, som pryder væggene på forskellige vis. Nogle er oprindelige, andre er nyere, men fælles for dem alle er, at de tildeler stuer og kamre en arkitektonisk finesse, hvilket sammen med de pudsede vægge og lofter med gesimskanter og rosetter samler rummene på en elegant måde. I stueetagen er der tillige stor arkitektonisk værdi ved de mange genfundne dekorationer af døre og paneler, hvor marmoreringer og blomstermotiver i dybe farver er yderst stemningsfulde. Endelig er der stor arkitektonisk værdi ved den store sal i sidehuset, hvis paneler, døre og loftstukkatur ligeledes sørger for, at rummet virker harmonisk, og det store indbyggede hjørneskab er i sig selv meget virkningsfuldt ved de rokokoinspirerede, sirlige udskæringer. Salen optræder endvidere meget lys grundet de meget store vinduer, der dominerer gårdsiden.

Læs videre om

• Nyhavn 9, København
• Nytorv 15 og Rådhusstræde 2 A-B, København
• Vestergade 14-16, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen