Store Pottergade 11, Aabenraa

I slutningen af 1600-tallet lå der i Store Pottergade en række boder, der blev kaldt Carsten Hagensens boder. De bygninger, der i dag ligger i Store Pottergade 11-19, har en husdybde, som tyder på, at disse bygninger sandsynligvis blev til ved en ombygning af de tidligere boder. I 1744 omtales bygningen, Store Pottergade 11, som et bindingsværkshus i fem fag og to etager, men i årene mellem 1744 og 1754 blev bygningen lagt sammen med nabohuset nr. 13 til én ejendom. Samtidig blev nr. 11's underste etage i facaden udskiftet med grundmur, og nr. 13 blev forhøjet til to etager, så de sammenlagte forhuse fik samme højde. Mellem 1764 og 1755 blev de to bygninger atter delt i to selvstændige ejendomme og har været det lige siden. Nr. 11's bindingsværk i facadens øverste etage menes at være udskiftet til grundmur mellem 1805 og 1815, dog bevarede man den vestlige stolpe i skellet.

Store Pottergade 11 er beliggende i husrækken i en lille gade i den ældre del af Aabenraa by bagved kirken og kirkepladsen. Bygningen er grundmuret og opført i to etager. Murene er hvidkalket over en sorttjæret sokkel, den murede gesims er ligeledes hvid og flere steder ses murankre, der på gårdsiden er liljeformede. Bygningen afsluttes af et rødt, teglhængt heltag med en træbeklædt pultkvist i begge tagflader. I facadens vestligste fag findes en ældre dekoreret fyldingsdør med runde ruder i den øverste del. I gårdsiden ses en nyere, hvidmalet dør med termoruder i den øverste del. Bygningens vinduer er delvist ældre, delvist nyere, torammede vinduer, udført med koblede rammer. Facadens vinduer i stueetagen har ældre, lodposter og stabler fra tidligere skodder, derudover er der over vinduerne og hoveddøren en svagt buet overlægger. Alle vinduer har blåmalede karme og hvidmalede rammer, og de samme farver er brugt til hoveddøren. Indvendigt er den ældre grundplan bevaret med en gennemgående diele i det vestlige fag, der forbinder bygningens to yderdøre. I stueetagen er desuden en stue mod gaden og et åbent køkken mod gården. Fra dielen går en ældre trætrappe op til førsteetagens stue og til tageetagens soveværelse. Overfladerne er traditionelt udført med delvist ældre trægulve, nyere klinkegulve samt nyere bræddelofter mellem synlige, ældre loftbjælker. Flere ældre fyldingsdøre og gerichter er bevaret.

Den miljømæssige værdi for bygningen relaterer sig til placeringen i den smalle gade, hvor bygningen indgår naturligt i rækken af ældre huse. På modsatte side af gaden findes en lille plads, der giver lys og luft til bygningen. Gårdsiden vender, som de øvrige bygninger i Store Pottergade, ud til en lille, lukket smøge, putgyden, der er byens mindste gyde. Via små trapper er der fra gårdhaverne adgang til gydens højtliggende sti, der snor sig om til kirkepladsen. Stien, trapperne og de mange halvmure og små udhuse skaber tilsammen et unikt baggårdsmiljø, med en utrolig høj autentisitet, der ikke findes andre steder i byen.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til bygningens form og højde, der sammen med Store Pottergade 13 afspejler at de to engang har været en bygning. Endvidere vidner den bevarede stolpe mellem de to huse, at bygningen tidligere har været opført i bindingsværk, og de traditionelle bygningsdetaljer som gesimsen, murankrene og Louis-Seize hoveddøren understreger nogle af de herskende tendenser i midten af 1700-tallet. Hertil kommer, at bygningen, sammen med de mange andre mindre beboelseshuse, vidner om Aabenraas tidligere boderækker, her med værksted/pottemageri i stueetagen og bolig på første sal. Stablerne og låsene i de ældre lodposter fortæller om de tidligere skodder, som netop har lukket værkstedet af mod gaden.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede grundplan med en gennemgående diele, der er et egnskarakteristisk træk for Sønderjylland. Hertil kommer den enkle materialeholdning, herunder bræddegulve, bræddelofter med synlige bjælker og fyldingsdøre, der afspejler bygningens opførelse som bolig til byens mindrebemidlede klasser.

Den arkitektoniske værdi for bygningen knytter sig i det ydre til den enkle bygningskrop, herunder den høje facade med de store vinduesåbninger, der sammen med hoveddøren dominerer udtrykket. Farveholdningen med blå karme og hvide rammer bevirker, at vinduerne markerer sig i den hvide murflade og samtidig virker lette og sprøde med de små opsprosninger. Louis-Seize døren udmærker sig særligt med den symmetriske opbygning, hvor de to små runde vinduer med ældre glas bæres på detaljeudskårne søjler med inspiration fra antikken. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til de små rum, der grundet de mange vinduer og den traditionelle materialeholdning, fremstår lyse.

Læs videre om

• Bomhuset, Flensborgvej 158, Styrt-om
• Jacob Michelsens Gård, Aabenraa
• Klinkbjerg 2, Aabenraa

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen