Ved Toftum Næs har der ligget en stor gård, der har tilhørt medlemmer af aristokratiet i tiden ca. 600-ca. 1050, og som i arkitektur og fund minder om stormands- og kongsgårdene ved Tissø og Lejre på Sjælland. Spor af kraftige trækonstruktioner menes at være fra et ca. 10 m højt tårn og en hal til repræsentative lejligheder. Fra samme plads stammer nogle fine detektorfund.
Stormandsgården ved Toftum Næs
-
Oversigtsplan over udgravningsfeltet på Toftum Næs, hvor der er fundet bebyggelsesspor fra ca. 600-ca. 1050. I midten ses de ældste haller, som ligger næsten oven i hinanden i mindst fem faser. Umiddelbart syd herfor ses en indhegning, der indeholder et nord-syd-orienteret hus, som knytter an til et tårn. Også her ligger flere bygninger oven i hinanden, og bygningskomplekset menes at knytte sig til hallerne nordfor. Nord for det ældste halområde ligger flere mindre bygninger, og der er desuden en del hegnsforløb, der afløser hinanden, flere med tydelige indgange. Hegnene er desværre kun fragmentarisk bevaret, hvilket gør, at de ikke kan bruges til med sikkerhed at binde de enkelte bygninger sammen. Længst mod syd ligger den yngste hal, dateret til slutningen af 900-tallet. De to rammehuse nord for hallen samt grubehusene, der ligger oven i det ældste halområde, menes at knytte sig til denne yngste fase.
-
Perlekædespreder af forgyldt bronze. Stykket er dateret til 700-tallet og er fundet i væggrøften til et hus udgravet på Toftum Næs. Fordi lignende stykker er fundet i fornemme kvindegrave, ved man, at det har været en del af et kompliceret brystsmykke. Heri indgik to perlekædespredere, der ud over at være dekorative holdt 4‑5 perlekæder adskilt. Perlekæder og perlekædespredere var ophængt i en stor pladebroche på kvindens bryst.
Videre læsning
Læs mere om Oldtiden i Viborg Kommune
Se alle artikler om Forhistorisk arkæologi
