Stormgade 8, København

Byen, som i kilderne omkring 1043 slet og ret blev kaldt Havn, og siden København, var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Skt. Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at Absalon placerede sin borg her. Som København voksede, og der blev opført flere kirker, blev byen opdelt i fire fjerdinger, eller fjerdedele, svarende til de fire sogne Skt. Clemens, Skt. Peder, Vor Frue og Skt. Nicolai. Efterhånden måtte byen inddeles i såkaldte rodemål, deriblandt Vestre Rodemaal, der fra 1633 hed Vester Kvarter. Kvarteret omfatter den sydvestlige del af den gamle by afgrænset af Vester Voldgade, Vestergade, Gammel Torv og Nytorv, Rådhusstræde og Frederiksholms Kanal. En stor del af den sydlige del var optaget af offentligt byggeri. Foruden Prinsens Palæ, nu Nationalmuseet, ligger den gamle hestgardekaserne og de civile og militære materialgårde i Vester Kvarter. Den nordlige del af kvarteret brændte både i 1728 og 1795. Ved branden i 1728 brændte omkring 1600 af byens 4100 huse; hertil kom fem kirker. Ilden brød ud ved Vestervold, og herfra vandrede ilden over fire dage gennem hele byen ned til Gothersgade. Straks efter branden blev der nedsat en bygningskommission, som skulle forsøge at regulere gaderne, men det var svært at få gjort gaderne bredere og mere lige, for ejerne var uvillige til at afgive dele af deres grund. Det blev ikke bedre, da der i den bedste mening i 1729 blev udstedt en forordning om, at de nye huse skulle opføres helt af grundmur. Det blev de brandlidte ejere rasende over, og derfor gav man lov til, at baghuse måtte opføres i bindingsværk. Så opførte ejerne baghusene, flyttede ind og lod grunden henligge ubebygget mod gaden. Først da man gav lov til at benytte bindingsværk både til gade og gård, kom der gang i genopbygningen. Bygningstypen ændrede sig efter denne brand. Man havde tidligere hovedsageligt boet i enfamiliehuse: De velstående boede på gårde og småfolk i boder, som de som oftest ejede selv. Efter branden blev størsteparten af de nye huse opført som etagehuse med en eller flere lejligheder med selvstændige køkkener i hver etage. I de såkaldte ildebrandshuse, mindre huse der blev opført efter forskellige bygmestres og arkitekters mønsterbøger og typetegninger efter branden i 1728, var stueetagen den fornemste. Samtidig med, at den franskprægede symmetriske rumsuite efterfølgende vandt indpas, fik første sal den største højde og det bedste udstyr, og med rokokotidens udprægede fremhævelse af beletagen som den fornemste blev denne udvikling færdig. Stormgade har navn efter det svenske stormangreb på København, der fandt sted natten mellem den 10. og 11. februar 1659. Svenskerne kom over isen, og kampene fandt sted syd for Slotsholmen, hvor Kalveboderne nåede helt ind til det, der i dag er Stormgade. I årene efter 1660 blev området opfyldt mellem Stormgade og havnen, og der blev opført en række store gårde og palæer, bl.a. Holsteins Palæ der er nabo til Stormgade 8. Hele den sydøstlige side af Stormgade blev revet ned i 1931 for at give plads til en udvidelse af Nationalmuseets bygning, Prinsens Palæ. Forhuset til Stormgade 8 er opført før 1737 som to selvstændige bygninger, der blev sammenbygget i 1748. Vestre forhus var oprindeligt to etager højt med tre fag, og østre forhus var oprindeligt i to etager og fire fag, hvor underetagen var indrettet til stalde. Det samlede forhus blev i 1845 forhøjet med en etage. Det bagvedliggende sidehus blev også bygget før 1737 og blev bygget sammen med forhuset formentlig i 1748. Den nuværende facadeudsmykning stammer hovedsageligt fra ombygningen i 1845, en tid op til voldenes fald hvor der var stor efterspørgsel på lejligheder pga. befolkningspres. Diplomaten og greven A.S. von der Osten (1726-1797) havde sin bolig i Stormgade 8 fra 1786 til 1794. Der har i en periode været vinhandel v. Joh.Fr. Schalburg. Schalburgfamilien havde aktiviteter i Nyborg, der også inkluderede forskellige former for købmandskab, herunder et vinfirma grundlagt i 1817, der i 1870 flyttede til København og på et tidspunkt fik filial i Stormgade 8.

Stormgade 8 består af et forhus på otte fag og et sidehus på fem fag, der er bygget sammen med forhuset via et etfags sidehus, alle er grundmurede. Forhuset og det etfags sidehus har tre etager og mod gården en kælder. Tagetagen er delvist udnyttet under et heltag hængt med røde vingetegl, sidehuset har halvtag. Mod gaden har forhuset fire kviste med lavt heltag og mod øst en række ovenlysvinduer, mod gården fire fladbuede kviste, enkelte tagvinduer og to skorstenspiber i tagfladen. I overgangen til det etfags sidehus er på anden sal en udbygning i bindingsværk med teglhængt valmet tag. Sidehuset har to etager over en kælder og en mansardetage med halvtag med enkelte små tagvinduer og en skorstenspibe i tagryggen. Facaden mod gaden har en ujævn fagdeling og er visuelt delt i to, da bygningen oprindeligt har bestået af to bygninger. De to dele er adskilt af en lisen, ligesom den østligste del af facaden afsluttes af en lisen mod nabobygningen. Facaden fremstår som et samlet hele med gennemgående pudsede overflader og gesimser. Underetagen er markeret med en profileret kordongesims umiddelbart under vinduerne på første sal og med en farve, der minder om Nexø-sandsten; herover er facaden grå. Underetagen er udsmykket med to indmurede medaljoner og rundbuede dør-, port- og vinduesåbninger med indfatninger og slut- og lejesten markeret i pudsen; over døren og porten er slutstenene dekorerede. Facaden afsluttes af en profileret hovedgesims med sparrenkopper. På første sal er der høje korspostvinduer med tredelte underrammer, på anden sal korspostvinduer med todelte underrammer, mens vinduerne i stueetagen er nyere rundbuede vinduer. I kvistene er der torammede, torudede vinduer. I portåbningen sidder to mørkegrønmalede revleportfløje hængt i båndhængslser og beklædt med udskårne diagonaltstillede fyldinger. Over en profileret overligger lukkes den rundbuede portåbning af et felt med udsmykning som porten og rigt dekoreret midterpost. Ved siden af porten er et indmuret beslag til en klokke. I døråbningen mod vest sidder nyere glasdøre og mod gaden et ornamenteret jerngitter med to fløje og overligger med inskription JOH.FR. SCHALBURG. Døråbningen er flankeret af to våbenskjolde.

Mod gården står alle bygningerne med pudsede facader i tonet hvid og med hvidmalede vinduer. Forhusets gårdside har en ujævn vinduessætning og er præget af bindingsværksudbygningen på anden sal, der bæres af stolper fastgjort på facaden. Udbygningen har smårudede vinduer. Vinduerne på første sal er krydspostvinduer med todelte rammer, på anden sal korspostvinduer med todelte underrammer, mens stueetagen har nyere, etrudede vinduer. Mod kælderen er en række blændede åbninger og herudover torammede vinduer. Portåbningen er kurvehanksbuet og er uden portfløje. Det etfags sidehus har forskellige vinduer på hver etage og dækkes på anden sal delvist af bindingsværksudbygningen. Sidehusets facade er taktfast med krydspostvinduer i de tre hovedetager; nogle rammer er torudede og andre smårudede. I mansardetagen er der korspostvinduer med todelte underrammer og i kælderen torammede vinduer. I begge gavle er en kældernedgang, mod nord med en revledør med bukkehornsbeslag. Fra portgennemgangen er der mod vest adgang til hovedtrapperummet, der ligger mod gården og fører op gennem hovedetagerne, via en tofløjet fyldingsdør med glas i de øverste fyldinger, todelt overvindue med profileret post og profilerede gerichter med rocailleudsmykning i toppen. Der er ligeledes adgang til kælderen via en lav fladbuet dør og mod øst til en selvstændig lejlighed. Portrummet har betonbelægning og pudsede vægge og lofter, og på væggen sidder en klokke. Hovedtrappen er en rigt udsmykket treløbstrappe med underløb og reposer beklædt med fyldingspaneler, de fleste steder med spejle med afrundede hjørner, dekorerede indervanger, hulbalustre med blomsterdekoration og planteornamentik og dekoreret mægler. Det øverste trappeløb er mere enkelt udsmykket. Trappen har trætrin og reposer, på nogle etager belagt med linoleum. Under det nederste trappeløb ved indgangen er der et indbygget skab med fyldingslåger og dekorerede indfatninger. Fra hovedreposerne er der midt for adgang til etagerne via fyldingsdøre med profilerede gerichter, i stueetagen er gerichterne forkrøppede. På første sal er der ligeledes adgang via en dør i den ene side. Hovedetagerne har overordnet en traditionel planløsning med store stuer mod gaden, en stor forstue mod gården med adgang fra trapperummet og sekundære rum mod gården og i sidehusene. I sidehusene er køkkenildsteder bevaret bag skabe og møblement. Stuerne, især på hovedetagerne, har fyldingsdøre med profilerede gerichter og flere steder med indstukne hængsler, markerede ovnpladser, enkelte kaminer og brystnings-, pille- og lysningspaneler. Lofterne er pudsede og har generelt stukgesimser og nogle steder stukudsmykninger på loftsfladen. De ældre vinduer har forskellige poste, rundposte, plane poste eller hulposte med trekvartstaf, og overvejende rammer med gamle, håndsmedede anverfere og stormjern. Gulve er i de fleste rum parketgulve. Herudover gælder en række særlige forhold for de enkelte etager. I overensstemmelse med vinduernes højde er beletagen på første sal den fineste etage med højt til loftet og rigt interiør. Det gælder især i det østligste rum, der går igennem fra gade til gård, hvor udsmykningen er meget omfattende i form af brystnings-, pille- og lysningspaneler, hvoraf mange har spejle med afrundede hjørner, og nogle brystningspaneler har runde fyldinger, lofter med overdådige stukudsmykninger med profilerede gesimser og udsmykning på loftsfladen med planteslyng og rocaille-motiver, indfatninger med rocailler om brede nicher, markeret ovnplads med dekoreret kamin samt profilerede gerichter og fyldingsdøre af forskellig type. I en anden af stuerne mod gaden findes ligeledes rig udsmykning, bl.a. pillepaneler med blomsterdekoration, mens øvrige rum mod gården og i sidehuset står uden udsmykning. Gulvene er nyere trægulve med brede planker. Stueetagen har mod gaden et dobbelthøjt rum, der står i åben forbindelse med stueetagens rum mod gården, der har et højere gulvniveau pga. kælderen nedenunder. De to rum er således adskilt af et niveauspring samt en pillerække og forbindes af en intern trappe med adgang via en fyldingsdør med spejle med afrundede hjørner og forkrøppede gerichter lige som hoveddøren lige ved siden af. Trappen er en kvartsvingstrappe med lukkede balusterflader med dekorationer relateret til vinproduktion. Det dobbelthøje rum mod gaden har stukdekorationer og en kamin med våbenskjold. Fra dette rum er der via en smal trappe adgang til kælderen, der anvendes til opbevaring og har et ildsted. Mod gården er forstuen lagt sammen med den vestlige stue, hvor der ligeledes er et ildsted. Anden sal adskiller sig ved i forhuset mod gaden at have utraditionelle vinduer af mørkt træ med messingbeslag. Tagetagen var på besigtigelsestidspunktet under ombygning efter brand i naboejendommen. Den er mod øst udnyttet og indrettet til en lejlighed, mens den i resten af forhuset og begge sidehuse står uudnyttet. Lejligheden øst for portrummet er i flere niveauer og er præget af nyere indretning og overflader.

Den miljømæssige værdi for Stormgade 8 knytter sig til beliggenheden i gaden, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken over for Nationalmuseets søjlegang. Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til den samlede ejendom med for- og sidehuse, der sammen med øvrige bygninger omkranser et gårdrum i en typisk bebyggelsesstruktur.

Den kulturhistoriske værdi for Stormgade 8 knytter sig generelt til bygningen som et eksempel på en ejendom opført i 1700-tallet, der senere har fået et nyt facadeudtryk i midten af 1800-tallet, hvor bygningen blev forhøjet med en ekstra etage. Forhøjelsen stammer fra en tid, hvor det var nødvendigt med flere boliger til Københavns voksende befolkning, før de gamle volde faldt i midten af 1800-tallet. Der er endvidere kulturhistorisk værdi i bebyggelses-strukturen med for- og sidehuse omkring et gårdrum og på forskellen mellem den præsentable gadefacade og de prunkløse gårdsider. Den kulturhistoriske værdi for Stormgade 8 knytter sig i det ydre til facaden, der med sin let ujævne fagdeling fortæller om forhusets oprindelse i to selvstændige bygninger, og til første sals høje korspostvinduer, der vidner om den bagvedliggende beletage. Hertil kommer den senere udførte klassicistiske udsmykning med gesimser, lisener, medaljoner og indfatninger omkring åbningerne i stueetagen samt de dekorerede portfløje og den bevarede klokke. På gårdsiden knytter værdierne sig endvidere til krydspostvinduerne og til bindingsværksudbygningen. Den kulturhistoriske værdi for Stormgade 8 knytter sig i det indre til den stort set bevarede planløsning med portgennemgang og her fra adgang til trapperummet mod gården og på hovedetagerne den tidstypiske fordeling af store stuer med stukkatur og panelering mod gaden og værelser og funktionsrum mod gården og i sidehuset, hvor køkkenildsteder er bevaret. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til det rige interiør, især hovedtrapperummet med den rigt udsmykkede trappe og forhusets beletage. Her vidner de overdådige rum og dekorationer om 1700-tallets udsmykningsidealer i form af rokokoprægede dekorationer og detaljer som fyldinger med afrundede spejle i døre og paneler, detaljerede stukornamenter med bl.a. rocailler og vinduer med rundposte. De oprindelige og ældre bygningsdele og detaljer, som foruden ovennævnte også tæller fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter, har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og høje håndværksmæssige kunnen.

Den arkitektoniske værdi for Stormgade 8 knytter sig i det ydre til facadens afdæmpede, klassicistiske udtryk, der karakteriseres af den vandrette kordongesims, der opdeler facaden i en tungere underdel og lettere overfacade kronet af hovedgesimsen med sparrenkopper, og de traditionelle korspostvinduer med ekstra højde ud for første sals beletage. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig generelt til de velproportionerede stuer mod gaden med stukudsmykninger og snedkerdetaljer i paneler, gerichter, døre og vinduer. Af særlig værdi er hovedtrapperummet med den rigt udstyrede trappe med alle detaljer og beletagens højloftede og rigt udsmykkede rum med rocaille-dekorationer og panelering.

Læs videre om

• Fiolstræde 34-36, København
• Københavns Rådhus
• Studiestræde 14, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen