Sværtegade 5, København

Byen, som i kilderne omkring 1043 slet og ret blev kaldt Havn, og siden København, var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Skt. Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at Absalon placerede sin borg her. Som København voksede, og der blev opført flere kirker, blev byen opdelt i fire fjerdinger, eller fjerdedele, svarende til de fire sogne Skt. Clemens, Skt. Peder, Vor Frue og Skt. Nicolai. Efterhånden måtte byen inddeles i såkaldte rodemål, som i 1633 blev ændret til en egentlig kvartersinddeling, deriblandt Købmager Kvarter. Kvarteret omfatter bebyggelsen mellem Strøget (Østergade), Gothersgade, Klareboderne og Købmagergade. Købmager Kvarter blev ikke lige så hårdt ramt under bybranden i 1728, som mange andre kvarterer. Grænsen for branden i 1728 går omtrent midt igennem kvarteret, der heller ikke blev særligt ramt af den anden store bybrand i 1795. I kvarterets østlige del kan man hist og her finde rester af 1600-tallets bebyggelse. Der mangler en sikker forklaring på Sværtegades navn. Det stammer muligvis fra tryksværte og er i så fald relateret til Berlingske Tidende, der er blevet trykt i det nærliggende Pilestræde siden 1765. Før 1773, da Sværtegade fik sit navn, hed gaden Regnegade og før det Gjethusgade. Sværtegade 5 blev opført i 1730-32 for skipper Ernst Brandt i tre etager med gavlkvist til gaden over tre fag. I 1792 blev huset forhøjet til fire etager, hvormed gavlkvisten forsvandt. Den nuværende facadeudsmykning fik huset i 1853. Vinduespartierne i stueetagen er sandsynligvis fra starten af 1900-tallet. Side- og baghus blev formentlig forhøjet samtidigt med forhuset. Baghuset har formodentlig oprindeligt tjent som vognport og pakhus. Ejendommen blev sat i stand i 1983-84, hvor baghuset blev forstærket og fik de krydsformede jernankre.

Ejendommen er beliggende i Sværtegade, hvor det fem fag brede forhus indgår som et integreret led i gadens række af ejendomme. Ejendommen består af et for-, side- og baghus. Sammen med nabobygningen i nr. 7 omslutter ejendommen en chausséstensbelagt gård. Forhuset består af fem grundmurede fag, hvor det yderste fag mod nr. 7 er bredere end de øvrige. Forhuset har kælder og fire etager og heltag belagt med naturskifer mod gaden og røde vingetegl mod gården. I tagfladen er jernvinduer, og i tagryggen er to høje murede skorstenspiber. Ejendommen blev i slutningen af 1700-tallet forhøjet med én etage, hvilket tydeligst kan ses i gården, hvor både for-, side- og baghusets tage er hævet med fabrikskvist over hele bredden. Forhusets tag har desuden en kvist, som rummer trappeopgang til det udnyttede loft. Sidehuset ligger i skellet mod nr. 3, er fem fag dybt og i tre etager over en høj kælder. Baghuset er tre fag bredt, i fire etager og har smigfag mod sidehuset. Rundbuede og kurvehanksbuede stik i murværket viser, at der i baghusets stueetage oprindeligt har været portåbninger. Side- og baghuset har kun vinduer mod gården. Overordnet viser gårdsiderne, at ejendommen i dag er resultat af flere ombygninger over tiden. Forhusets facade er pudset i en grå farve og er komponeret med sortmalet sokkel, profileret kordongesims under vinduerne på første sal, profileret kordongesims, som er den tidligere hovedgesims, under vinduerne på tredje sal samt profileret hovedgesims under tagudhænget. Mellem stueetagen og første sal er afvekslende glatte blændingsfelter og fire felter med stukdekoration med kvindefigurer og blomstermotiv. Under vinduerne på anden sal ses guirlander i stuk. Der er profilerede vinduesindfatninger i alle fem fag, der er gennemgående over første og anden sal. Mellem vinduerne på tredje sal er lisener med base og dorisk kapitæl. Indfatninger, gesimser, baser og kapitæler er hvidmalede. Ældre indgangspartier med afrundede hjørner med butiksvinduer og glasdør giver adgang til lokalerne i stueetagen, og en ældre grønmalet tofløjet fyldingsdør giver adgang til forstuegangen. Vinduerne i facaden er korspostvinduer og trerammede vinduer på første og anden sal og torammede, étrudede vinduer på tredje sal. Vinduerne er malet mørkegrønne og har ældre poste, rammer og beslag. Forhusets gårdside samt bag- og sidehuset er malet gul. Her er vinduerne overvejende af ældre dato og et-, to- og trerammede, smårudede eller med tredelte rammer, og krydspostvinduer. Der er desuden fire nyere fyldingsdøre samt to nedgange til kælderen via en støbt trappe. Alle vinduer og døre er malet mørkegrønne. Der er gitter foran vinduerne i stueetagen i sidehuset. Hoveddøren i Sværtegade 5 giver adgang til en linoleum- og flisebelagt forstuegang, hvorfra der er adgang til gården og til de tidligere lejligheder på hver side af gangen via nyere fyldingsdøre. Én dør i gangen er blændet. Mod gården ligger den ældre hovedtrappe. Huset indeholder herover på hver etage to lejligheder, som er blevet lagt sammen. Bygningens planløsning er imidlertid i store træk oprindelig og disponeret med stuer mod gaden, værelse og køkken mod gården og værelse og bagtrappe i sidehuset. Fra lejligheden på forhusets første sal er der adgang til sidehuset. Sidehusets anden sal er en selvstændig lejlighed, der er slået sammen med anden sal i baghuset. Der er en ny ligeløbstrappe, der internt forbinder baghusets tredje og fjerde sal. Hovedtrappen er en ældre kvartsvingstrappe, udført i træ med drejede balustre og sortmalet udkehlet håndliste. Trappetrinene er belagt med linoleum. Bagtrappen i baghuset er af ældre dato, grønmalet med trætrin og fører op til alle etager, hvor ældre fyldingsdøre giver adgang til køkkenet. Entredørene i forhuset er ældre fyldingsdøre. I lejlighederne er interiøret i forhuset overvejende velbevaret og præget af ældre bygningsdele fra 1700-tallet. Der er ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter, oprindelige fyldingsdøre med tilhørende gerichter og indstukne hængsler, enkelte nyere traditionelt udførte døre samt ældre lysnings- og brystningspaneler, kannelerede indfatninger om ovnpladser. I køkkener og badeværelser er nyere materialer, og det samme er gældende for loftsetagen. Beværtningen i stueetagen har glasloft med forgyldte lister. Side- og baghus, som blev fredet i 1983, står med malede bindingsværksvægge, loftsbjælker, ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre, enkelte med gamle beslag, og nyere bræddegulve.

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Sværtegade, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der overvejende består af bygninger opført i 1700-tallet. Deres overvejende klassiske facadeproportionering og ensartede bygningskroppe skaber en samhørighed samt en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele. Hertil kommer den miljømæssige værdi af grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med for-, side- og baghus sammenbygget omkring et lille gårdrum.

Den kulturhistoriske værdi for Sværtegade 5 knytter sig til ejendommen som et eksempel på en beskeden københavner-ejendom opført i 1700-tallet, der ad flere omgange har fået et nyt udtryk. Første gang, det skete, var i slutningen af 1700-tallet, hvor bygningen blev forhøjet med en ekstra etage, igen i 1853, hvor facaden fik en ny udsmykning, og senest i starten af 1900-tallet, hvor de store glaspartier i stueetagen blev etableret. Forhøjelsen stammer fra en tid, hvor det blev nødvendigt med flere boliger til Københavns voksende befolkning. Ejendommen viser med sine løbende ombygninger forskellige tiders boligidealer og funktionelle behov. Bygningens facade og bygningsdetaljer har klassiske træk, der ligger i forhusets taktfast placerede vinduer, gesimser, vinduesindfatninger, pilastre og stukdekorationer. Hertil kommer den kulturhistoriske værdi af kontrasten mellem facaden og gårdsiderne. Det var vigtigt, at en bygning fremstod repræsentativ i gadebilledet, mens den kunne være enkel og prunkløs mod gården. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i opdelingen med erhverv i stueetagen og lejligheder herover. Hertil kommer den karakteristiske planløsning i lejlighederne, der er kendetegnet ved disponeringen med stue mod gaden, mens de funktionsbetingede rum ligger mod gården. De bevarede ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Dette ses af bræddegulvene, fyldingsdørene med gerichter og indstukne hængsler, stuernes brystnings- og lysningspaneler. De bevarede murede stik i baghusets stueetage fortæller historien om baghusets oprindelige funktion som pakhus og vognport.

Den arkitektoniske værdi for Sværtegade 5 knytter sig i det ydre især til bygningens hovedform og til udsmykningen på bygningens hovedetager i form af vinduesindfatningerne, gesimserne og stukdekorationerne. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til lejlighedernes gode disponering med velproportionerede stuer mod gaden og hovedtrappen og funktionsbetingede rum mod gården. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk samt til den ensartede farvesætning af ydervægge og vinduer, der sammen skaber et helstøbt gårdmiljø.

Læs videre om

• Højbro Plads 17, København
• Lars Larsens Gård, København
• Ny Vestergade 11, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen