Tarskov Møllegård, Harlev

Tarskov Mølle er en 1700-tals slægtsgård i bindingsværk, bygget af tømmer og molersten fra det nedrevne Skanderborg Slot. Møllens placering kan med sikkerhed spores tilbage til 1600-tallet, men er formentlig ældre. Den eksisterende vandmølle blev opført i 1777 som kornmølle, med et vandhjul, der oprindeligt var et dobbelt underfaldshjul, men senere blev erstattet af en 25 hk turbine, der dog ikke længere eksisterer.

Møllen ligger i det åbne landskab ved Aarhus Å lige nord for Jeksendal. De fredede bygninger ligger omkring en gårdsplads og består af en vinkelformet møllebygning mod nord, et langt stuehus mod syd samt en avlsbygning mod vest og en mod øst. Alle de fredede bygninger er opført i én etage af bindingsværk på kampestenssokler delvist med gennemstukne bjælkeender og sugfjæle. Bindingsværk og sokler er sorttjærede, mens tavlene er hvidkalkede. Stuehusets østgavl og østlængens sydgavl er dog grundmurede af røde teglsten og står i blank, rød mur. De øvrige gavle har bræddebeklædte overgavle. Alle tagflader er teglhængte med forskelligtyper afvalmede gavle eller helgavle, dog er vestlængens tag stråtækket. Stuehuset skiller sig ud fra de øvrige længer idet denne bygning har dokkefrise i gårdsiden, og i tagryggen sidder fire nyere skorstenspiber i rød, blank mur. I gårdsiden er to døre hvoraf den ene er en tofløjet fyldingsdør med overvindue og en bred teglstensbelagt trappe foran, mens den anden er en flammeret dør med indfatning. I gårdsiden findes to nyere døre. Bygningen har hovedsagligt ældre, hvidmalede, torammede vinduer med småtopsprossede ruder, dog er der enkelte etrammede vinduer i gavlene. Vinduerne i overgavlene er nyere med termoruder. Endvidere er der i havesidens tagflade et nyere stort tagvindue.I det indre findes en delvist ældre grundplan med delvist gennemgående midtskillevæg og stuer placeret en suite. I hver ende af bygningen findes en trappe op til tagetagen, der er indrettet med værelser. Der er et nyere køkken mod haven samt flere nyere badeværelser. Af bevarede bygningsdele skal nævnes bræddegulve, synlige loftbjælker, et- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter, greb og hængsler samt lodposter med anverfere og stormkroge. Østlængen har i gårdsiden fire store, sorttjærede revleporte med ældre båndbeslag og hængsler. Længens vinduer er småtopsprossede støbejernsvinduer, der er størst i gårdsiden. I det indre er østlængen inddelt i en række garager og opbevaringsrum. Her er enten støbte gulve eller pigstensgulve, synlig tømmerkonstruktion, kalkede mure og bræddelofter med synligt bjælkelag. Der er tillige ældre fodertrug og spor efter tidligere hestebåse bevaret, og loftetagen er uudnyttet. Vestlængen har mod gårdspladsen en stalddør og tre høgab med revleluger samt torammede, vinduer med småtopsprossede ruder. I sydgavlen er en revleport, et enkelt torammet vindue i overgavlen og i langsiden mod haven findes små støbejernsvinduer. Luger, dør og port er sorttjærede, mens vinduerne er hvidmalede.

I det indre er vestlængen indrettet med nyere hestebokse, der er støbt gulv, kalkede vægge og bræddelofter med synligt bjælkelag samt en uudnyttet loftetage. Den vinkelformede møllebygning skiller sig tillige ud fra de øvrige bygninger. Sydsiden, hvor møllehjulet tidligere var placeret, er delvis grundmuret og delvis dækket af en lodretstillet bræddebeklædning. I sydsiden ses tillige en hejsekvist med revleluge. Møllen har revledøre, småtopsprossede et- eller torammede vinduer, enkelte ældre tagvinduer i tagfladen og en skorstenspibe i ryggen med sokkel og gesims. Alle døre og vinduer er malet sorte. I det indre er møllebygningens nordlige del indrettet til to boliger, én i stuetagen og én i tagetagen. Overfladerne er hovedsagligt nyere men traditionelle med bræddegulve og -lofter mellem synligt bjælkelag. I begge boliger er der nyt køkken og badeværelse. Den sydlige del af bygningen indeholder dele af det tidligere mølle-inventar, herunder kværne og grynvifte. Materialeholdningen er i denne del ældre, og består af bræddegulv, kalkede mure og bræddeloft med synligt bjælkelag, enkle fritstående stolper samt en ligeløbstrappe imellem stue- og tagetagen.

Tarskov Møllegårds miljømæssige værdi knytter sig til den karakteristiske beliggenhed i landskabet ved Aarhus Å, der ligger højere i forhold til selve møllebygningen, hvilket tidligere har været vigtigt for at kunne udnytte vandets kraft til mølledriften. Hertil kommer den miljømæssige værdi af hele anlægget, hvor de forskellige bygninger sammen med den delvist bevarede pigstensbelagte gårdsplads, broen, sluseværket og mølledammen udgør et væsentligt og sjældent førindustrielt kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Tarskov Møllegård knytter sig i det ydre til bygningernes indbyrdes placering og hierarki, som afspejler århundreders anvendelse af vandkraft til drift af møllen. Anlæggets størrelse afspejler tillige at møllen oprindeligt havde en væsentlig position i lokalsamfundet. Bygningshierarkiet understøtter fortællingen om opdelingen mellem beboelse og de mere funktionsbetingede bygninger, hvilket kan aflæses i deres forskellige bygningsdele og detaljer. Stuehusets rigere bindingsværk, tætsiddende og større vinduer, præsentable døre og skorstenspiberne i tagryggen, afviger fra avlsbygningernes og møllens mere enkle bindingsværk, revledøre og -porte samt støbejernsvinduer. At møllens sydside er delvist bræddebeklædt påviser tillige at dette er en funktionsbygning, der skulle være nem at udføre reparationer på, dels på grund af rystelser fra vandhjulene og dels på grund af den store vandpåvirkning, hvor træet har en kortere tørretid og er nemmere at udskifte end grundmur. Selve bindingsværkets udformning og konstruktion har tillige stor kulturhistorisk værdi, da de gennemstukne bjælkeender og dokkefrise er kendetegnede for 1700-tallets byggeskik. Endvidere har det stor betydning, at bindingsværket er kraftigt, opsteget og udført med fodrem og hele to dokker mellem stolperne, hvilket er egnskarakteristisk for det trærige Østjylland.

Den kulturhistoriske værdi i det indre knytter sig til de delvist ældre grundplaner, der understøtter fortællingen om bygningernes anvendelse. I stuehuset gælder det placeringen med stuer en suite og de rige bygningsdetaljer, der vidner om, at dette er en repræsentativ bolig. Dørenes variation afspejler med deres skiftende stilmæssige træk, ombygningerne gennem tiden, og sammen med de ældre bræddegulve, synligt bjælkelag i flere lofter, paneler og rundposter afspejles bygningens alder. I møllebygningen knytter den kulturhistoriske værdi sig til det bevarede møllerinventar med alle tilhørende dele, da det er et vidnesbyrd om mølledriften med både teknisk og kulturhistorisk høj autenticitet. Hertil kommer materialeholdningen med kalkede vægge, bræddegulve, ligeløbstrappe og bræddelofter, der understøtter møllens alder og oprindelige brug. Endelig knytter værdien sig til indretningen af en beskeden tjenestebolig mod nord, hvilket ses af grundplanen og vinduessætningen. Kulturhistorisk har det stor betydning at materialeholdningen er enkel i avlslængerne, så deres praktiske funktion kan aflæses. Dette gør sig tillige gældende i de bevarede trug og staldinddelinger i østlængen samt de uudnyttede loftrum, der påviser, at disse udelukkende har været tænkt og anvendt til opbevaring.

Tarskov Møllegård har stor arkitektoniske værdi grundet det samlede bygningsanlæg, der gennem bygningernes enkle og gennemførte materialevalg fremstår som en homogen helhed. Hertil kommer at de markante og kraftige kampestenssokler giver en naturlig tyngde og base for bygningernes øvrige konstruktion. Det mest gennemførte arkitektoniske greb er bindingsværket, hvis enkle og virkningsfulde farvesætning i sort og hvid skaber en effektful kontrast. Virkningen ses særligt i stuehusets gårdfacade, hvor de tætte dokker under vinduerne og i dokkefrisen under taget giver bygningen en taktfasthed, der dominerer over den ellers uregelmæssige placering af vinduer og døre. De store, udbrudte tagflader er et vigtigt element, der på enkel vis afslutter bygningskroppene og skaber ro. Endvidere relaterer den arkitektoniske værdi sig til bygningselementer så som vinduernes enkle og spinkle sprosser samt stuehusets flammerede dør og tofløjede fyldingsdør med rige udskæringer og profilerede indfatninger. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til stuehusets ældre fyldingsdøre, der dels består af brede, 1700-tals enfløjede døre med fyldinger, der har rundbuede udskæringer, og gerichter der er kraftigt profilerede, og dels består af en filade placerede, 1800-tals, tofløjede døre med diamantfyldinger. Dørenes bevarede greb og hængsler højner tillige den arkitektoniske værdi.

Læs videre om

• Det Norske Hus, Aarhus
• Ole Rømer Observatoriet, Aarhus
• Tarskov Møllegård, Harlev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen