En lokal sportsdykker, som i mange år havde opsamlet flinteredskaber og affaldsflint ved Tudsehage ved mundingen af Skælskør Fjord, fandt i 1957 en undersøisk stenalderboplads på ca. 2‑3,5 m’s dybde. I 1980’erne førte kysterosion til frilægning af genstande af tak, knogle og træ, og det valgtes at undersøge bopladsen. Det viste sig, at der var helt unikke bevaringsforhold på stedet, som var blandt de bedste i verden for undersøiske bopladser. I det iltfattige dynd på havbunden ud for den tidligere kystlinje blev der fundet spor af fiskesystemer, tabte redskaber og affald smidt ud fra stenalderbopladsen, som har ligget beskyttet i flere tusinde år. Blandt fundene var fiskeruser, fiskelystre, stammebåde, paddelårer, økseskæfter, andre redskaber af træ, ben og gevir samt tynd snor. Undersøgelserne viste, at Tudsehagebopladsen var anlagt på et næs af Ertebøllekulturens jægere og fiskere ca. 5000 f. Kr.