Områdets varierede landskab var i oldtiden præget af forskellige bosætningsmønstre. De havstigninger, der fulgte efter istiden, førte til dannelsen af den relativt lange kyststrækning, som sammen med det store åsystem af Tudeå og Vårby Å gav gode fangst- og transportmuligheder for en forholdsvis stor befolkning. Der findes flere fredede oldtidsminder både ved kysten og i indlandet, som bosætningen bredte sig til i forbindelse med agerdyrkningen, herunder flere koncentrationer af gravhøje.
Resterne af vikingefæstningen Trelleborg ses i dag tydeligt i terrænet. Af Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2020.
Begrænset anvendelse
Oldtiden i Slagelse Kommune
Tidslinje over oldtiden i Slagelse Kommune.
Mellem Slagelse og Slots Bjergby ligger de to høje Galgebakke og Hashøj. Dobbelthøjene er fra bronzealderen, men blev brugt til at gravlægge vigtige familiemedlemmer i flere tusinde år frem til jernalderen. Højene er blevet ombygget med jord og stensætninger ved begravelser i generationer, hvilket har gjort højene til nogle af de største på Sjælland, begge ca. 40 m i diameter. Galgebakke blev siden ca. 1060 brugt som rettersted, hvor mennesker blev dømt og henrettet. Den sidste henrettelse på bakken var så sent som i 1847, hvor to personer blev halshugget.
Ravfiguren fra slutningen af istiden menes at forestille en elg. Figuren, der måler 7 x 4,7 cm, er udskåret af rødgult rav og dekoreret med bl.a. indstukne øjne, to spidse, bagudrettede ører og streger på siden, der minder om pelsbehåring. Dyrets for- og bagben er tilskåret sammen, så de danner en ramme parallelt med dyrets buglinje, hvilket er et tegn på, at ravelgen kan have været anvendt som smykke eller amulet.
Ældre stenalder
I senistiden færdedes Brommekulturens jægere (ca. 11.000-ca. 10.500 f. Kr.) mellem den datidige Storebæltsflod og bopladser ved Tudeås øvre løb. En ravfigur, der formodes at forestille en elg, fundet på Næsby Strand i 2015, er sandsynligvis fremstillet af denne tids jægerbefolkning. Området blev efterhånden dækket af skov, som Maglemosekulturens jægere (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.) færdedes i.
Mod slutningen af ældre stenalder blev klimaet varmere, og havniveauet steg og skabte nutidens varierede kystlandskab. Fra Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.) begyndte fiskere og kystjægere at tilpasse sig dette landskab. Særlig rige fund fra tiden er gjort ved Skælskør Fjords udløb, fx ved Tudsehage, hvorfra befolkningen langsomt trak sig tilbage, i takt med at vandet steg. Der er opsamlet fiskeredskaber og undersøgt bopladsspor fra ca. 5 m’s dybde til lavt vand. Fra Musholm Bugt kendes der også til bopladsfund langs Tudeås tidligere løb. Ligeledes i Halsskov Fjord er der gjort særlig rige bopladsfund fra Ertebøllekulturen, og ved indløbet til Korsør Nor er en af Danmarks ældst kendte grave fundet. Her er i en velbevaret grav fundet en barkomsvøbt mand.
Yngre stenalder
Efter agerdyrkningens indførelse ca. 3950 f. Kr. spredtes den menneskelige aktivitet i hele området. Samtidig fortsatte også den intensive udnyttelse af kystressourcerne, hvilket bl.a. fiskegærder fra Halsskov Fjord dokumenterer. Fund fra Sprogøs vestende viser en boplads, hvorfra der både blev drevet havjagt og landbrug i hele yngre stenalder.
De tidlige bønder anlagde storstensgrave i tiden ca. 3500-ca. 3200 f. Kr., hvoraf flere ligger bevaret i tidligere skovområder, fx på Brandsbjerg ved Tjæreby og Rævebanke ved Gerlev. Spor af bondekulturens kultområder er desuden fundet på Trelleborgnæsset, og mosekar blev nedsat i Vollerup Mose, der tjente som offersø i 1.500 år.
Bronzealder
Ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.) giver sig først og fremmest til kende i form af flere enestående fund og de mange gravhøje. Ved Fårdrup er der fx fundet et massivt køllehoved og to stridsøkser af bronze, og resterne af en høj ved østsiden af Korsør Nor indeholdt små stenkistegrave fra ca. 1300-ca. 1100 f. Kr.
Sydvestsjælland rummer mange offerfund fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f. Kr.), og Boeslundeområdet synes at have været meget betydningsfuldt og rigt og at have haft flere særlige funktioner på denne tid. Blandt andet ses der lange rækker af kogegruber, dvs. stenklædte fordybninger til madlavning over bål, som formodentlig har tjent kultiske formål, omkring gravhøjen Rovbjerg i Boeslunde. På Borgbjerg i Boeslunde er der fundet seks store guldskåle, og nord herfor i alt ti yderst kraftige guldarmringe, såkaldte edsringe, samt en samling af omkring 2.000 helt specielle guldspiraler, der kan have beklædt en hat eller lignende. I alt er der i området fundet omkring 4,5 kg guld, der yderligere støtter teorien om, at området har været et centrum for magt og rigdom. Et par lurer fra ca. 700-ca. 500 f. Kr. er også ofret i en dybtliggende mose ved Boeslunde.
Bronzealderens skåltegn, dvs. indhuggede runde fordybninger, findes på mange dysser og enkeltliggende sten, og der er helleristninger med to skibsbilleder på Brededysse ved Kirke Stillinge samt to hjultegn på en dysse i Korsør Skov. Flere steder i kommuneområdet er der fundet spor af bopladser og langhuse fra slutningen af yngre bronzealder (ca. 750-ca. 500 f. Kr.).
Jernalder
I ældre jernalder (ca. 500 f. Kr.-ca. 375 e.Kr.) var området fortsat præget af store, tætliggende samlede bebyggelser nær kysten og enkeltliggende gårdenheder i det bakkede morænelandskab. Ved Stibjerg er fundet spor fra ældre jernalder, mens områderne ved Vemmelev og Slagelse Øst rummer bebyggelsesspor og en gravplads fra yngre romersk jernalder (ca. 160- ca. 375). Den lokale jernudvinding i århundrederne omkring Kristi fødsel er godt belyst gennem undersøgelser ved Stude, Boeslunde og Stibjerg.
Der er knap så stort kendskab til bebyggelsen i yngre jernalder (ca. 375- ca. 800), dog viser detektorfund i området, at bosætningen kan have været tæt. I området ved Gudum er der fundet flere rituelle metalgenstande, bl.a. en mandsfigur med halsringe og den såkaldte Fenrisulv, en figur af forgyldt bronze dateret til ca. 650‑750.
Fund af stenindlagte guldsmykker i Boeslundeområdet tyder på, at området stadig var rigt i yngre jernalder. Størrelsen på dobbelthøjene ved Slots Bjergby blev betydeligt udvidet i tiden ca. 600-ca. 750 for at kunne rumme medlemmer af en formodentlig betydningsfuld slægt. Mod slutningen af jernalderen opstod der anløbspladser ved bl.a. Gedehave/Borreby og ved Trelleborg, som benyttedes i tidsrummet ca. 650-ca. 1250.
Vikingetid
Resterne af vikingefæstningen Trelleborg ses i dag tydeligt i terrænet. Borgen er bygget på et smalt næs og består af en indre ringborg og en forborg på østsiden. Trelleborg har været omgivet af åer på begge sider – Vårby Å mod sydvest og Tudeå mod nord – hvilket i sin tid har gjort fæstningen næsten uindtagelig.
Detektorfund viser, at befolkningen har været spredt over området i vikingetiden (ca. 800‑1050). Omkring Hejninge lige nord for ringborgen Trelleborg er der undersøgt velbevarede spor fra en bebyggelse, som var i brug fra ca. 650 til ca. 1250. I samme område er der fundet huse, som formentlig har haft en forbindelse til handelsaktiviteter, og som også var i brug frem til ca. 1250. I Boeslundeområdet er der gjort flere fund fra vikingetiden, hvilket viser, at området endnu var af betydning. Herudover er der fundet en større vikingetidsgravplads ved Ottestrup.
Mest dominerende i landskabet var ringborgen Trelleborg, der formodentlig blev anlagt af kong Harald Blåtand i ca. 980.
Tårnborgstenen er en af de få danske runesten, hvis indskrift handler om brobygning; de andre eksempler er Fjenneslevstenen fra Sorø Kommune og Sandby 3 fra Næstved Kommune. Tårnborgstenens indskrift er fragmenteret og lyder: »Gud … tage sig af … brets sjæl; han gjorde sten(e) … Edvin(?) bro(?)«, Stenen blev fundet i strandkanten ved Korsør Nor og står nu på Nationalmuseet.
Videre læsning
Læs mere om historie i Slagelse Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Middelalderen i Slagelse Kommune
- 1536-1850 i Slagelse Kommune
- 1850-1920 i Slagelse Kommune
- 1920-1970 i Slagelse Kommune
- 1970-2007 i Slagelse Kommune
Se alle artikler om Oldtid
