Efter en periode med befolkningsnedgang i 1600-tallet, bl.a. som følge af epidemier, kom der igen fremgang i 1700-tallet. Bebyggelsen var domineret af landsbyer, fra små til store; udskiftningen heraf fandt sted i perioden ca. 1780‑1810, og i forbindelse hermed oprettedes en del husmandsbrug. Områdets tre købstæder konkurrerede om oplandet og indflydelse. Korsør havde kongemagtens bevågenhed, men udviklingen var alligevel begrænset. Slagelse og Skælskør oplevede både perioder med tilbagegange og fremgange.
1536-1850 i Slagelse Kommune
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Slagelse Kommune.
Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
Administrativ inddeling
Inden amtsreformen i 1662 var den nuværende Slagelse Kommune fordelt på tre len. Havrebjerg og Kirke Stillinge Sogne lå i Sæbygård Len, områderne omkring Korsør og Skælskør lå i Korsør Len, og det resterende og største område lå i Antvorskov Len. Med reformen blev lenene med mindre grænseændringer til amter. I 1798 blev størstedelen af området lagt i Sorø Amt, mens Havrebjerg Sogn fortsat lå i Sæbygård Amt, efter 1801 Holbæk Amt. Med oprettelsen af købstads- og sognekommuner i hhv. 1837 og 1841 fordelte området sig på 29 kommuner, heraf de tre købstadskommuner Skælskør, Korsør og Slagelse foruden en fjerde, Nyborg Købstadskommune, som Sprogø lå i. Samtlige kommuner lå i Sorø Amt undtagen Havrebjerg Sognekommune, der lå i Holbæk Amt, og Sprogø, der lå i Svendborg Amt. I 1843 blev Pedersborg-Kindertofte Sognekommune delt, hvor den del, der lå inden for den nuværende kommunegrænse, blev Kindertofte Sognekommune.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Der kan ikke siges noget præcist om befolkningsudviklingen i den nuværende Slagelse Kommune før folketællingerne i slutningen af 1700-tallet. På landet blev en vækst i 1500-tallet afløst af stilstand og endda tilbagegang i 1600-tallet med dets krige og epidemier; således blev området kraftigt ramt af dysenteri i 1652 og pest i 1656. 1700-tallet bød igen på fremgang. Købstæderne Slagelse, Korsør og Skælskør oplevede nogenlunde samme udvikling, dog kom fremgangen i 1700-tallet senere end på landet.
Ved den første rigtige folketælling i 1787 havde den nuværende Slagelse Kommune 17.055 indbyggere, heraf 1.722 i Slagelse, 1.269 i Korsør og 501 i Skælskør. I 1850 var befolkningstallet i kommunen steget til 31.998, heraf 4.011 i Slagelse, 1.819 i Korsør og 1.134 i Skælskør.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv på landet
Slagelse Kommune var ved matriklen 1688 domineret af landsbyer. Der var både små, mellemstore og store. De lå på moræneleret, oftest tæt på vådområder. I den sydlige del lå de meget tæt, mens de lå mest spredt i den nordøstlige del. Over halvdelen af herregårdene lå i den sydligste del. Øst for Slagelse lå et flere sogne stort areal som fælles jord ubebygget hen. Det fungerede primært som græsningsskov for de omkringliggende landsbyer.
De fleste af de store landsbyer lå i den sydlige del. De største var Hyllested og Flakkebjerg med hver 29 gårde, derefter kom Agersø, Fårdrup og Nørre Boel med hver 28, Ormeslev med 25, Slots Bjergby med 24 og Venslev med 23. I matriklen det år var der omkring én husmand for hver fire gårdmænd og omtrent lige så mange husmænd uden jord som med jord. Der kan godt have været flere uden jord, som ikke er blevet registreret i matriklen.
Ved udskiftningen ca. 1780‑1810 valgtes stort set i alle landsbyer en kombination af stjerneudskiftning omkring den gamle bykerne med nogle gårde flyttet ud i blokke i de yderste områder. I de fleste tilfælde bestod stjernen af rimelig afrundede lodder, mens de dog i nogle tilfælde blev meget langstrakte. Agersø, Høve, Lundforlund og Hemmeshøj er eksempler herpå. I mange tilfælde var antallet af udlodder også begrænset.
Udskiftningen gav også anledning til oprettelse af en del husmandsbrug på 2‑3 ha. De lå ofte i nærheden af herregårdene, således var der eksempelvis mange omkring Bonderup. En speciel form for udstykning til husmandsbrug fandt sted i Havrebjerg, hvor der ud af hver gårds jorder blev skåret et hjørne fra til et husmandsbrug. Det kendes ellers kun i Nordsjælland og enkelte andre steder. Allerede i begyndelsen af 1800-tallet oversteg antallet af husmænd med jord gårdmændenes tal. Op til 1840 voksede deres antal, særligt gennem udstykning fra selvejerejendomme og Kommunitetets (Københavns Universitets) ejendomme.
Der kendes mindst 24 herregårde i Slagelse Kommune siden middelalderen. Det præcise antal afhænger af, hvilket skøn man anlægger, for mange er forsvundet for senere at genopstå, måske i en ændret skikkelse. Dette gælder fx for Antvorskov. Herregården var stor i sig selv, men blev fra 1717 centrum for det antvorskovske rytterdistrikt, hvortil der hørte flere herregårde og megen bønderjord. I 1719 udgjorde distriktet så meget som ca. 6.000 tønder hartkorn. Det eksisterede indtil 1774, hvor godset igen deltes og solgtes bort. Af det blev ikke mindre end ni herregårde med bøndergods: Antvorskov, Gimlinge, Lystager, Pebringe, Dævidsrød, Landsbytorp, Nordruplund, Valbygård og Tårnborg. Resten af bøndergodset solgtes løst fra.
Efter middelalderens ophør var der 11 herregårde. Ved matriklen 1688 var fem nye kommet til, mens to var forsvundet. Der var da tre rigtig store, Antvorskov med 294 tønder hartkorn herregårdsjord, Borreby med 105 og Basnæs med 104 tønder. Brorup med 86 og Trenderup med 74 tønder kunne også kaldes store. Der var også meget små, helt ned til Skaftelevgård med 8 tønder. Omkring 1772 var der ikke mindre end 31 møller i det nuværende kommuneområde; heraf var 28 vindmøller.
Ved Antvorskov foregik der fra ca. 1584 til ca. 1655 salpetersydning. Først var det på privat initiativ, men fra 1615 i statsligt regi. Den statslige produktion udgjorde ca. 1,5 tons, og det var det tredjestørste af de danske værker.
Ved herregården Valbygård er der fundet en kalkbrænderovn fra 1600‑1700-tallet inddelt i flere brændingskamre, som måske har været brugt i forbindelse med byggearbejde på herregården. Et kildevæld i nærheden har måske leveret råmateriale i form af kildekalk.
Bebyggelse og erhverv i byerne
Købstæderne Slagelse, Korsør og Skælskør havde en del tilfælles. København lå så langt væk, at den ikke spillede ind økonomisk, og de kæmpede indbyrdes om at få så stor en del af oplandet som muligt. Der var også forskelle. Slagelse havde nogle meget store bymarker og et stort og rigt opland, mens Korsør manglede begge dele, og Skælskør var delvis afskåret fra sit opland ved stejle bakker og store skove. Ved indlemmelsen af Smidstrup i 1806 blev Skælskørs bymarker noget udvidede. Slagelse og især Korsør var begunstiget af forbindelsen fra København over Sjælland til Fyn, ikke mindst nød Korsør godt af at være overfartssted.
De tre købstæder lå tæt på hinanden og konkurrerede kraftigt. Det skete gerne gennem markeder, placering af tingsted og amtstue samt især omkring de småhavne, hvor megen bondehandel foregik. De vigtigste var Skibsholm, Kåsen, Gedehuset, Bisserup og Basnæs Fjord. Således blev Skibsholm lukket, men åbnet igen i 1590 på Slagelses foranledning. Korsør stod sig bedst hos staten, som i 1575 flyttede Slagelse herredsting til Korsør, der også samme år fik overdraget markederne i Høve og Hårslev og hele Slagelse Herred som opland. Amtstuen var også i Korsør. I anden halvdel af 1600-tallet og fremefter blev der fra statens side gjort en indsats for at lukke småhavnene. I 1661 gjorde kongen Korsør til en stabelplads, dvs. at al udenlandsk handel på Sjælland skulle gå gennem København og Korsør.
Slagelse havde i kraft af oplandet mange håndværkere. Lidt ind i 1600-tallet begyndte det at gå tilbage, da Korsør blev foretrukket af kongen. Bedre blev det heller ikke af, at købstaden hærgedes af mange brande, ikke mindre end seks større i perioden 1530‑1804. Fra slutningen af 1700-tallet med de gode landbrugskonjunkturer gik det kraftigt frem igen.
Selv om Korsør nød godt af sin gode havn og kongens bevågenhed, hjalp det dog ikke særligt, og i lang tid stod byen i stampe. Store brande i hhv. 1557, 1701 og 1761 gjorde ikke situationen bedre. Først i 1800-tallet gik det fremad igen. Nogle skibe hørte til i byen, og efter 1840 tog antallet et stort opsving. I 1700-tallet og derefter var flåden større end Skælskørs.
I 1500-tallet havde Skælskør en pæn skibsfart, ligesom kvægeksporten fra Sjælland til Hertugdømmerne fortrinsvis gik gennem byen. Den gik stærkt tilbage i 1600-tallet, mens en ny opgang i første halvdel af 1700-tallet igen afløstes af stagnation. Indsejlingsforholdene til havnen var et stort problem. Der var dog ingen store brande, den sidste havde været i 1564. Ingen af byerne havde særlig industri før 1850.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Slagelse Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Slagelse Kommune
- Middelalderen i Slagelse Kommune
- 1850-1920 i Slagelse Kommune
- 1920-1970 i Slagelse Kommune
- 1970-2007 i Slagelse Kommune
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
