1850-1920 i Slagelse Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

I 1850 lå den nuværende Slagelse Kommune langt overvejende i Sorø Amt. Dog lå Havrebjerg Sognekommune i Holbæk Amt. Området var fordelt på 28 kommuner, heraf de tre købstadskommuner Slagelse, Korsør og Skælskør. I 1859 blev Agersø- Omø Sognekommune delt, så de to øer udgjorde hver sin sognekommune. I 1886 overgik Sprogø fra Nyborg til Korsør Købstadskommune. I 1911 blev Slagelse Købstadskommune udvidet mod syd på Slagelse Sankt Peders Landsogns Sognekommunes bekostning.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Igennem perioden oplevede både Slagelse, Korsør og Skælskør en stabil fremgang i indbyggertallet, som for hele kommunen voksede fra 31.998 i 1850 til 52.070 i 1921. Korsør blev hårdt ramt af kolera i 1857, hvor 242 personer omkom ud af en befolkning, der i 1855 var på 2.236. Derudover oplevede kommunens byer vækst perioden igennem, da de blev styrket som handelssteder og trafikknudepunkter. Både Omø og Agersø oplevede en fin vækst. Sørbymagle var et af de sogne, der oplevede tilbagegang.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Fra Korsør var der overfart til Nyborg, fra 1853 sejlede postdampere til Kiel, og 1883‑1914 besejlede De Danske Statsbaner ruten. Korsørs bådehavn blev anlagt 1881‑82, og i 1883 blev dampfærgehavnen anlagt; den blev udvidet i 1887. Fra 1884 var der færge- og turistsejlads fra Skælskør, og fra samme år kom der dampskibssejlads mellem Skælskør, Agersø og Omø. Skælskør fik udvidet havnepladsen, og der blev anlagt to moler i årene 1856‑58. Bådehavnen blev anlagt i 1893. Købmændene i Slagelse anvendte bl.a. Bisserup Ladeplads som udskibningshavn. Agersø fik en fiskerihavn i 1872. Herregården Holsteinborg stod for anlæggelsen af en vejdæmning til Glænø i 1881. Jernbanen Roskilde-Korsør, med station i Slagelse, blev åbnet i 1856; i 1892 åbnede banen Slagelse- Næstved over Dalmose, og samme år åbnede Dalmose-Skælskør-banen. Fra Slagelse kom der togforbindelse til Værslev i 1898 med stop i Havrebjerg. Slagelse-Høng-Tølløse-banen blev åbnet i 1901.

Kommunens byer fik ny forsyningsinfrastruktur i perioden: Slagelse fik gasværk i 1857 – der anlagdes et nyt i 1901 – og elektricitetsværk i 1893, med et nyt i 1909. Byen fik vandværk i 1889. Korsør fik gasværk i 1858, elektricitetsværk i 1904 og vandværk i 1891. Skælskør fik gasværk i 1901 og et nyt i 1906, elektricitetsværk i 1912 og vandværk i 1904.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Områdets sammensætning med tre købstæder, mange landsogne, landsbyer og et par havne gav beskæftigelse til mange. Tystofte Forsøgsstation blev oprettet i 1886 som den første landøkonomiske forsøgsvirksomhed, der skulle virke til gavn for det praktiske landbrug. Staten overtog forsøgsstationen i 1899 efter at have været forpagter i et år. Uden for de tre købstæder levede en del af indbyggerne af landbrug, tørveproduktion, skovarbejde og fiskeri. Derudover gav industri, handel og skibsfart også arbejde uden for købstæderne.

I købstæderne fandtes handel, håndværk, industri, undervisning og andre liberale erhverv. I 1883 indledte bryggeriet Harboe & Lotzs Bryggeri i Skælskør produktionen. Slagelse fik nogen industri med tilknytning til landbruget, fx Slagelse Andels Svineslagteri fra 1889 og konservesfabrikken Danica fra 1901, samt bl.a. møbelfremstilling, maskinfabrik og Vilhelm Langes Cigar- og Tobaksfabrik fra 1873. I havnebyerne var der en del beskæftigede inden for søfart og fiskeri.

I alle sogne var byg den primære afgrøde, i særdeleshed i Kirke Stillinge og Tjæreby. Havre var den afgrøde, der blev dyrket næstmest af i alle sognene. Derudover var der rug på mange af markerne. Jorden i hele området var af en karakter, der gjorde det muligt at dyrke hvede, og her var det især sognene Boeslunde, Kirke Stillinge og Sankt Mikkels Landsogn, der havde større arealer med denne kornsort.

Fra omkring 1870 begyndte andelsbevægelsen at gøre sig gældende i området; der kom sparekasser, og der blev anlagt mange mindre andelsmejerier samt et par fællesmejerier.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og religion

I både Slagelse, Korsør og Skælskør var det en socialdemokrat, der blev den første folkevalgte borgmester, efter at borgmestre fra 1919 ikke længere var kongeligt udpegede. Slagelseegnen havde kun få frimenigheder. Høve Valgmenigheds Kirke blev indviet i 1880, og i Havrebjerg blev der oprettet en frimenighed i 1904. Slagelse havde en jødisk menighed, der fik begravelsesplads i 1863.

Mere om politik og religion i kommunen

Uddannelse, social- og sundhedsforhold

Slagelse fik et privat sygehus i 1857, som i 1893 overgik til kommunen; et nyt blev bygget i 1920. Korsør fik sygehus i 1910 og alderdomshjem i 1909. Slagelse fik realskole i 1853 til afløsning for latinskolen, som var lukket året forinden, og der blev oprettet en handelsskole i 1886. Korsør fik realskole i 1865, teknisk skole i 1893 og handelsskole i 1894. Skælskørs fattiggård fra 1855 ombyggedes 1916‑17 til sygehus og alderdomshjem. I Flakkebjerg oprettedes i 1836 drengehjemmet Flakkebjerg Institut, der tog utilpassede unge i sin varetægt; det blev nyopført i 1884 efter en brand. Antvorskov Højskole ved Slagelse blev oprettet i 1908. Samme år købte frimenighedspræsten Niels Dael gården Liselund ved Slagelse, hvor der blev indrettet en frimenighedsskole og kirkelig højskole med grundtvigiansk orientering. Stedet blev især kendt for de kirkelige Liselundmøder.

Mere om uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Slagelse Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920