1920-1970 i Slagelse Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

I 1920 fordelte den nuværende Slagelse Kommune sig på 29 kommuner, heraf de tre købstadskommuner Slagelse, Korsør og Skælskør. Havrebjerg Sognekommune lå i Holbæk Amt, mens de resterende lå i Sorø Amt. I 1922 blev Korsør Købstadskommune let udvidet mod øst på Tårnborg Sognekommunes bekostning. I 1930’erne skete nogle mindre gensidige områdeudvekslinger mellem Skælskør Købstadskommune og Boeslunde Sognekommune. I 1950 og 1961 afstod Tårnborg Sognekommune yderligere områder til Korsør Købstadskommune hhv. øst og nordøst for Halsskov. En række sammenlægninger skete i 1966. Boeslunde, Eggeslevmagle, Tjæreby, Magleby, Omø og Agersø Sognekommuner gik sammen med Skælskør Købstadskommune og blev til Skælskør Sognekommune. Slots Bjergby- Sludstrup, Høve-Flakkebjerg, Gimlinge, Skørpinge-Fårdrup, Lundforlund- Gerlev, Sørbymagle-Kirkerup og Hyllested Sognekommuner blev forenet i Hashøj Sognekommune. Ørslev-Sønder Bjerge, Holsteinborg- Venslev og den nu i Næstved Kommune beliggende Kvislemark- Fyrendal Sognekommune blev til Holsteinborg Sognekommune. Og endelig opstod Vestermose Sognekommune ved en sammenlægning af Sønderup-Nordrupvester, Gudum, Sorterup-Ottestrup og Kindertofte Sognekommuner.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Igennem perioden voksede indbyggertallet i kommunen fra 52.070 i 1921 til 68.240 i 1970. Købstæderne oplevede en markant befolkningstilvækst. Indbyggertallet i Slagelse gik fra 13.849 til 26.851, Korsør fra 9.847 til 15.502, og Skælskør gik fra 2.720 til 4.585 i perioden fra 1921 til 1970. Enkelte sogne oplevede en større nedgang fra 1950 til 1970, fx Sønder Bjerre og Tjæreby. Til gengæld voksede Tårnborg og Eggeslevmagle støt gennem perioden.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1950 ophørte passagertrafikken på jernbanen Dalmose-Skælskør. I 1954 besluttede Folketinget at flytte overfarten mellem Fyn og Sjælland fra Korsør-Nyborg til Halsskov-Knudshoved, og ved samme lejlighed skulle der etableres motorveje til de færgehavne, der nu skulle anlægges. Motorvejsstrækningen mellem Vemmelev og Halsskov åbnede i 1957, samtidig med indvielsen af den nye færgeoverfart. I 1965 åbnede næste strækning, der gik syd om Slagelse fra Vemmelev til Skovsø. Under Besættelsen blev overfarten mellem Korsør og Lohals indstillet, men genoptaget i 1947, og i 1964 blev Korsør-Kiel-ruten genoptaget af Skandinavisk Linietrafik A/S. Dampskibsforbindelsen mellem Skælskør, Agersø og Omø blev nedlagt i 1962, da der var kommet gode rutebilforbindelser til Stigsnæs, hvorfra der var kort sejlads til øerne. I begyndelsen af 1960’erne blev der anlagt et olieraffinaderi tillige med et større havneanlæg ved Stigsnæs, der blev en stor transithavn for kul og olie. I 1966 åbnede kraftværket Stigsnæsværket tæt ved raffinaderiet.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Administration, handel og håndværk gav beskæftigelse til forholdsvis mange i byerne, men der var tillige en del industri som fx Dansk Cycle Industri A/S, der kom til Slagelse i 1934, men lukkede i 1958. I Korsør gav transportsektoren beskæftigelse til mange, mens A/S Korsør Glasværk blev byens største arbejdsgiver, fra 1969 under navnet Scanglas. Harboe & Lotzs Bryggeri i Skælskør skiftede i 1949 navn til Harboes Bryggeri, og i 1957 blev det til et aktieselskab. Kaffeerstatningsfirmaet Richs opførte i 1936 et cikorietørreri ved Basnæs. I landområderne spillede landbrug stadig en vigtig, men dog med tiden mindre rolle.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Allerede om morgenen d. 9. april 1940 gik tyske tropper i land i Korsør, som under krigen var en vigtig havn for tyskerne. De første modstandsgrupper i området opstod i 1943 og blev efterhånden aktive med bl.a. jernbanesabotage i hele kommunen. Færgen Sjælland var mål for en sabotagehandling i november 1943, og i april 1944 foretog tyskerne en schalburgtageaktion, dvs. kontrasabotage, mod Korsør Glasværk. I Slagelse var Falckstationen centrum for en del af modstandsarbejdet; modstandsfolkene modtog bl.a. nedkastede våben fra Storbritannien. Lederen af Falckstationen, Eigil Bruno Wendell de Neergaard, blev henrettet af tyskerne i marts 1945.

Politik

Både Slagelse og Korsør havde socialdemokratisk styre gennem hele perioden, hvilket skal ses i sammenhæng med de store industrier begge steder og for Korsørs vedkommende de mange arbejdspladser, der var knyttet til transporterhvervene. I den mindre købstad Skælskør var bystyret ledet skiftevis af Socialdemokratiet, Konservative Folkeparti og Venstre. Landsognene stemte overvejende Venstre, hvilket hang sammen med den langt højere andel af personer beskæftiget inden for landbruget.

Mere om politik og religion i kommunen

Uddannelse, social- og sundhedsforhold

Slagelse fik gymnasium i 1927, udvidet i 1953. Både Liselund og Antvorskov fik deres bygninger beslaglagt af besættelsesmagten under 2. Verdenskrig, men genoptog aktiviteterne efter Besættelsen.

Skælskør fik gigtsanatorium 1932‑33, og i 1949 blev det tidligere badehotel Kobæk Strand ved Skælskør købt af Hjemmenes Sygehjælp i København og indrettet som rekreationshjem for københavnske børn. I 1942 etableredes en tuberkulosestation i Korsør. Ved Slagelse blev institutionen for åndssvage, Andersvænge, taget i brug i 1940 og havde til at begynde med plads til 390 beboere; institutionen blev udvidet i 1950’erne og havde tidligt i 1960’erne 680 beboere. I perioden 1923‑61 befandt der sig på Sprogø en anstalt for »moralsk åndssvage« kvinder.

Mere om uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Slagelse Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970