Her ses de to broer, der over Norets udløb forbinder Skælskørs to bydele i Slagelse Kommune
Her ses de to broer, der over Norets udløb forbinder Skælskørs to bydele i Slagelse Kommune. Af . Begrænset anvendelse

Slagelse Kommune

Kort over Slagelse Kommune.

.

Slagelse Kommunes logo.

.
Det gode vejr nydes på Schweizerpladsen, som er en af de mange pladser i Slagelse. Centralt i billedet ses rytterstatuen af Christian 9. udført af Ludvig Brandstrup.
.

Artikelstart

Slagelse Kommune udgør det sydvestlige hjørne af Sjælland og afgrænses mod nord og øst af kommunerne Kalundborg, Sorø og Næstved, mod syd og vest af en 214 km lang varieret kyststrækning, der vender mod hhv. Smålandsfarvandet og Storebælt.

Faktaboks

Areal
568,0 km²
Højeste punkt
97,1 m.o.h. (Etterbjerg)
Kystlinje
214 km
Region
Sjælland
Stift
Roskilde
Provsti
Slagelse
Antal sogne
41
Befolkningsudvikling
59.216 personer (1950), 71.489 personer (1980), 79.122 personer (2021)
Befolkningstæthed i kommunen
139 personer/km² (2021)
Befolkningstæthed i Danmark
136 personer/km² (2021)
Gennemsnitsalder i kommunen
43,5 år (2021)
Gennemsnitsalder i Danmark
42,0 år (2021)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
281.827 kr. (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
304.023 kr. (2020)
Hjemmeside

slagelse.dk

Området var allerede i oldtiden tæt beboet og rigt udnyttet. Kysten har sammen med det store åsystem af Tudeå og Vårby Å givet fangst- og transportmuligheder for en relativt stor befolkning. Især fra stenalderen er der gjort fund langs kyst og vandløb, bl.a. ved Tudsehage, hvor en boplads er fundet under vandet. De havstigninger, der lagde bopladsen under vand, pressede fra slutningen af stenalderen bebyggelsen bort fra den oprindelige kystlinje og længere ind i landet, og bronzealderens og jernalderens befolkning rykkede ind på den frugtbare moræneslette. Området var og er domineret af landbrug, men især i det småbakkede dødislandskab øst for Slagelse er der store skovarealer, og her ligger også kommunens højeste punkt, Etterbjerg.

At området allerede i vikingetiden havde stor betydning, viser Trelleborg, den stærkest befæstede af de fem ringborge, der er fundet i Danmark. Det cirkulære anlæg, opført omkring år 980, har været næsten uindtageligt. Alligevel bestod Trelleborg ikke længe, og det strategiske tyngdepunkt flyttede herfra til Tårnborg, en befæstning grundlagt i anden halvdel af 1100-tallet. Sammen med en næsten identisk borg på Sprogø, 33 stadig eksisterende kirker fra middelalderen, Antvorskov Kloster, Skælskør karmeliterkloster samt flere voldsteder vidner Tårnborg om et område, der i middelalderen var magtfuldt og velstående.

Da den nuværende Slagelse Kommune pr. 1. januar 2007 blev en realitet, var det en sammenlægning af de tre købstadskommuner Slagelse, Korsør og Skælskør samt den mindre landkommune Hashøj. Konstruktionen med tre købstadskommuner er usædvanlig, og under forhandlingerne var der fokus på, at de tre byer, hvor næsten 70 % af befolkningen har hjemme, skulle have hver deres rolle; for Slagelse var det detailhandel, administration og uddannelse, Korsør det maritime og Skælskør kulturen.

Befolkningstilvæksten er stærkest i Slagelse, der med 43 % af kommunens befolkning er den største by. De ældste bebyggelsesspor er dateret til 1000-tallet, og ca. 1080 opførtes en stenkirke, som den middelalderlige bykerne blev koncentreret omkring. I 1160’erne blev det nu nedlagte Antvorskov Kloster oprettet sydøst for byen, og det blev et af landets mest indflydelsesrige. Med et frugtbart opland har landbrug, handel og håndværk spillet en central rolle for Slagelses udvikling, og med bl.a. varehuset Bilka og VestsjællandsCentret er byen stadig handelscentrum.

Skønt der i kommunen har været tradition for intensiv dyrkning af jorden, spiller de primære erhverv en mindre rolle for beskæftigelsen. Under industrialiseringen blomstrede flere store virksomheder som Harboes Bryggeri, konservesfabrikken Danica og Vilhelm Langes Cigar- og Tobaksfabrik, men i dag er det inden for den offentlige sektor, de fleste arbejdspladser findes. Det skyldes især en række store offentlige virksomheder – Slagelse Sygehus, Psykiatrien Slagelse, flere uddannelsesinstitutioner, bl.a. afdelinger af Syddansk Universitet og Professionshøjskolen Absalon, samt de militære anlæg Gardehusarkasernen i Antvorskov og Flådestation Korsør.

Flådestationen, der er blandt de største arbejdspladser i Korsør, blev under den kolde krig strategisk anlagt her ved Storebælts smalleste sted. Korsørs placering, hvor to halvøer skyder ud mod vest og omslutter det lavvandede Korsør Nor, har gjort, at Korsør, der kan betragtes som en videreførelse af Tårnborg, allerede i den sene middelalder har haft betydning som overfartssted. Fra 1883 foregik sejladsen til Fyn fra byens dampfærgehavn. I forbindelse med etableringen af motorvejen i 1957 åbnede endnu en færgeforbindelse til den voksende biltrafik, lidt mod nord i Halsskov. Korsør forblev et infrastrukturelt knudepunkt frem til 1997 hvor Storebæltsforbindelsen blev indviet, og færgefarten hørte op. Færgedriften forsatte i Halsskov til 1998, hvor broen også åbnede for bilister

Syd for Korsør, på halvøen Stigsnæs, lå i årtier store energianlæg, der genererede mange arbejdspladser, men Stigsnæsværket lukkede i 2012, og der er nu planer om at flytte Korsørs erhvervshavn hertil. Ud for Stigsnæs ligger kommunens to største øer, Agersø og Omø, og på Agersø lever bl.a. klokkefrøen, der ellers i dag er forsvundet fra mange af sine tidligere levesteder.

Sprogø, der nu fungerer som forbindelsesled mellem Vestbroen og Østbroen, lå der i perioden 1923‑61 en anstalt for »moralsk åndssvage kvinder «, hvor ca. 500 kvinder har været anbragt. Øen er nu ubeboet, men fuglelivet er rigt og tæller over 200 arter, bl.a. havterne, dværgterne og tejst, og den fredede klyde yngler både her, i strandengs- og rørskovsområdet Borreby Mose og i flere andre af kommunens lavvandede områder.

Skælskør, hvis historie strækker sig tilbage til kort før år 1200, er vokset frem omkring et vadested, og byen blomstrede i middelalderen med voldanlæg, karmeliterkloster og latinskole, hvorefter den udviklede sig som handels-, søfarts- og fiskerby. Udviklingen formidles på Skælskør Bymuseum, et af kommunens tre museer under Museum Vestsjælland; Slagelse Museum formidler handel, håndværk og industri, mens Flakkebjerg Museum danner ramme om mere end 100 års skolehistorie.

I både Slagelse, Korsør og Skælskør forestår aktive kunstforeninger en række udstillinger, og by- og landskabsrummet har mange skulpturer at byde på. Årligt afholdes flere kunstfestivaler, heriblandt keramikfestivalen i Skælskør, og i Skælskør ligger også Guldagergaard, et keramisk videns- og formidlingscenter, hvor kunstnere og kunsthåndværkere kan få arbejdsophold. Musik- og teaterlivet står stærkt med Slagelse Teater, amatørteateret KRABASKEN, Borreby Teater og spillesteder som Slagelse Musikhus og Badeanstalten.

Kommunevåben

Slagelse Kommunes våben.

.

Figuren i kommunevåbenet er Storebæltsbroen, der viser, hvor kommunen ligger, midt i Danmark, og desuden er et symbol på sammenhæng og fremtidsorientering. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 16. marts 2010 og er tegnet af Bysted A/S. Blasonering (beskrivelse): I sølv en grøn bro med to pyloner over blå bølger.

Natur og landskab

Slagelse Lystskov udgør den vestligste del af det store skovområde, der strækker sig fra Slagelse og mod øst ind i Sorø Kommune. I Slagelse Lystskov findes flere moser og skovsøer, hvoraf Studentersøen, som ses her, er den største. Den er kendt for sit karpefiskeri og er omgivet af gamle bøge, ege og rødel.

.

Slagelse Kommune udgør det sydvestlige hjørne af Sjælland og har en lang kystlinje mod Storebælt med Sprogø, Musholm Bugt og Agersø Sund med øerne Agersø og Omø samt mod Smålandsfarvandet den vestlige del af Karrebæksminde Bugt. Den sydvendte kyst er en del af den sydvestsjællandske dobbeltkyst, der er kendetegnet af brakvandslaguner og inderfjorde, afspærret fra Smålandsfarvandet af øer med havvendte klintkyster, fed, odder og halvøer.

Landskabet i kommunen er grundlæggende skabt af isen mod slutningen af sidste istid og består hovedsagelig af en småbakket moræneslette, der ligger 10‑40 m.o.h. Landskabet præges af dyrkede marker og kulturlandskaber med godser, store skovområder og ådale. Det er dog også stærkt påvirket af jernbane- og motorvejsforbindelsen over Storebælt med tilhørende infrastruktur og industri i Slagelse og Korsør/Halsskov.

Selv om kommunens samlede skovareal ligger under landsgennemsnittet, er her dog betydelige områder med skove, navnlig øst for Slagelse. Her ligger der et større sammenhængende skovområde, som har flere hundrede år bag sig og derfor rummer store naturværdier, bl.a. næringsfattige tørvemoser med planter som tranebær og den insektædende soldug. Langt størstedelen af skovene i kommunen er privatejede, men sammen med kommunen er Naturstyrelsen i gang med at anlægge nye skove af hensyn til naturen, drikkevandet og friluftslivet.

Friluftslivet prioriteres højt i Slagelse Kommune. Målet er, at det både skal være et tilbud til kommunens borgere og tiltrække besøgende udefra. Der er således anlagt en del vandrestier og flere såkaldte motionsoaser med fx trampoliner og klatrestativer. Musholm Kyststi nord for Korsør er velegnet for kørestole, og det samme gælder stierne i sanseskoven Rosenkildeskov i den nordlige udkant af Slagelse. Både langs kysten og inde i landet findes sheltere og primitive overnatningspladser for dem, der vil overnatte i naturen.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Slagelse Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Slagelse Kommune.

.

Mellem Slagelse og Slots Bjergby ligger de to høje Galgebakke og Hashøj. Dobbelthøjene er fra bronzealderen, men blev brugt til at gravlægge vigtige familiemedlemmer i flere tusinde år frem til jernalderen. Højene er blevet ombygget med jord og stensætninger ved begravelser i generationer, hvilket har gjort højene til nogle af de største på Sjælland, begge ca. 40 m i diameter. Galgebakke blev siden ca. 1060 brugt som rettersted, hvor mennesker blev dømt og henrettet. Den sidste henrettelse på bakken var så sent som i 1847, hvor to personer blev halshugget.

.

De tidligste mennesker i området var senistidens jægere omkring 11.000 f. Kr. Senere i ældre stenalder opstod et varieret kystlandskab, hvor befolkningen fiskede og bosatte sig. Yngre stenalders bønder levede i hele området og anlagde bl.a. storstensgrave, hvoraf flere er bevaret. Bronzealderens tro og skikke viser sig i landskabet i form af de mange gravhøje samt fund af helleristninger. Der er ligeledes fundet spor af befolkningens bopladser og værdigenstande, bl.a. et betydeligt guldfund ved Boeslunde. Jernalderbefolkningen var også bosat i området, hvor de udvandt jern. Kommuneområdet havde en betydelig beboelse i vikingetiden, hvor ikke mindst ringborgen Trelleborg, anlagt omkring 980, vidner om områdets strategiske betydning.

I middelalderen etableredes kommunens tre købstæder, Slagelse, Skælskør og Korsør; sidstnævnte kan betragtes som en videreførelse af Tårnborg. På Sprogø blev der anlagt en borg til beskyttelse af Storebælt og besejlingen der. I højmiddelalderen oplevede området en befolkningsvækst. Korndyrkning dominerede landbruget, og der var desuden en del kvægavl. Der er gjort mange møntfund, hvilket indikerer en forholdsvis udbredt pengeøkonomi i landområderne, fx Slagelseskatten, det største guldfund fra middelalderen i Danmark. Området havde flere klostre, bl.a. Antvorskov ved Slagelse. Færgefart over Storebælt fra Korsør begyndte at få betydning i den sene del af middelalderen.

Efter en vækst i løbet af 1500-tallet ramtes området i 1600-tallet af krise pga. krige og epidemier, men fra 1700-tallet begyndte væksten igen. Området havde mange landsbyer, ikke mindst i den sydlige del, og et stort antal herregårde og møller. Ved udskiftningen, der fandt sted ca. 1780‑1810, blev de fleste landsbyer stjerneudskiftet, og der blev desuden oprettet en del husmandsbrug. Ved Antvorskov lå et salpeterværk.

Især Korsør fik betydning for sejladsen over Storebælt, der fra 1883 foregik fra byens dampfærgehavn. Også Skælskør fik dampskibssejlads. Korsør opnåede jernbaneforbindelse til hovedstaden i 1856, og i anden halvdel af 1800-tallet indledtes en industrialisering, noget af den med tilknytning til landbruget. Andelsbevægelsen fik betydning med bl.a. andelsslagteri i Slagelse samt et antal mindre andelsmejerier i landområderne.

Færgesejladsen over Storebælt blev i 1950’erne flyttet fra Korsør til Halsskov, og der blev etableret en motorvejsstrækning til færgehavnen; vejen blev efterhånden udbygget. I 1960’erne åbnede såvel et olieraffinaderi med tilhørende havn som et kraftværk ved Stigsnæs; raffinaderiet lukkede i 1997. Åbningen af Storebæltsforbindelsen 1997‑98 førte til store forandringer, ikke mindst i Korsør, hvorfra færgetrafikken over bæltet hørte op. Landbruget havde stadig nogen betydning i visse områder, mens service og administration beskæftigede mange i byerne.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Slagelse Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2021).

.

Markedsdagene på Nytorv i Skælskør er en tilbagevendende begivenhed, hvor byens borgere hver lørdag i skolernes sommerferie har mulighed for at booke en stand.

.

Slagelse Kommune har 18 byer med mindst 200 indbyggere. De indgår i et veludviklet hierarki. I hovedbyen Slagelse bor – med en stigende andel – 43 % af kommunens indbyggere. De to andre gamle købstæder, Korsør og Skælskør, nøjes med stabile andele på hhv. 18 % og 8 %. I de øvrige 15 byer bor ca. 15 %, mens 16 % er bosat i landdistrikterne. Bystrukturen med tre købstæder stammer fra middelalderen og er ikke væsentligt påvirket af jernbanerne. Forlev, som er kommunens fjerdestørste by, og Svenstrup, som er den femtestørste, havde stationer, men de voksede først for alvor et århundrede efter baneanlægget, da stationerne var lukket igen. Kun det gamle jernbaneknudepunkt Dalmose, som indtil 1966 var administrationsby for Hashøj Kommune, har et vist præg af stationsby.

Dannelsen af nyere byer har særligt fundet sted i de kystnære fritidshusområder som Bisserup, Stillinge Strand og Frølunde Fed. Kommunens planlægning tilstræber at udvikle især de tre tidligere købstæder med udbud af de rette boligtyper, og man ønsker at fremme cykling, hvilket bl.a. kan ske ved en bro over stationsområdet i Slagelse. I Korsør har der længe været fokus på bydelen Halsskov, som blev ramt af færgetrafikkens ophør, og hvor flere store projekter siden er opgivet. Her er god plads til erhverv og boliger, og ved bilfærgelejerne kan der udvikles et center for vandsport. For Skælskør handler planerne om at vedligeholde butikslivet i Algade. Stationsområdet skal vitaliseres og bindes sammen med bymidten. Fodsporet, en sti i banetracéet, kan forlænges hertil.

Læs videre om

Kultur

I Kunsthal Kongegaarden i Algade i Korsør blev trapperummet til udstillingen De uønskede i 2021 udsmykket af Morten Modin med 3-d-printede hoveder af de to elskende dronning Caroline Mathilde og J.F. Struensee, der i 1771 overnattede i det rokokoinspirerede fredede hus fra 1761. Der findes ingen buster af de to, derfor er de genskabt efter malerier. De 3-d-printede hoveder er samtidig en kommentar til Harald Isensteins omhyggeligt modellerede buster. Isensteins samling på over 7.000 værker findes i Kongegaarden. Foruden at være kunsthal lægger Kongegaarden også hus til koncerter

.

Sommeren nydes på Fisketorvet i Slagelse. I baggrunden ses Sankt Mikkels Kirke fra 1300-tallet, der ligger, hvor byens første kirke, opført af biskop Svend Nordmand ca. 1080, tidligere lå. Fisketorvet står over for en større ombygning, der efter planen skal indeholde en spansk trappe og lette adgangen til den bunker fra besættelsestiden, der gemmer sig under torvet.

.

Kulturlivet i Slagelse Kommune har afsæt i ikke mindre end tre tidligere købstæder og hviler på et solidt fundament af kulturhistorie og traditioner, som fortsat præger kommunen. Vikingeborg, Nordens største johanniterkloster og senere kongeslot, talrige voldsteder, borge og 18 herregårde samt 44 kirker taler deres eget sprog om et magtfuldt og velstående område, der stadig har en masse at tilbyde.

Musik- og teaterlivet har altid været prioriteret i Slagelse Kommune. Slagelses teaterliv begyndte i 1815 med et teater indrettet i et gartneri, siden fulgte Hotel Casino i 1892 med tilhørende stor teatersal. Da det brændte i 1976, blev det erstattet af Slagelse Teater, der ligger i forbindelse med gymnasiet. Sydpå, nær Skælskør Fjord, har man siden 2004 kunnet se teater på Borreby Gods. Amatørteateret er repræsenteret ved KRABASKEN – Vestsjællands Dramatiske Forening fra 1972. Det musikalske liv foregår bl.a. i kirkerne, ved udendørs picnickoncerter og selvfølgelig i de etablerede spillesteder som Slagelse Musikhus, indviet i 1995. Også i Kunsthal Kongegaarden og i biografen Kosmorama i Skælskør afholdes der koncerter.

KRABASKEN ligger midt i Slagelse i en tidligere tapetfabrik, som også rummer Slagelse Museum, hvor man kan opleve lokalhistorie med fokus på handel, håndværk og industri fra ca. år 1800 og frem. Museet hører sammen med Skælskør Bymuseum og Flakkebjerg Skolemuseum under det statsanerkendte Museum Vestsjælland. I Slagelse åbnede i 2014 det private PanzerMuseum East med en stor samling af bl.a. militærkøretøjer fra Warszawapagtlandene. Man kan også søge endnu længere tilbage i tiden og aflægge vikingerne et besøg i oplevelses- og videnscenteret Trelleborg eller tage til Korsør By og Overfartsmuseum på Korsør Fæstning, der siden 1983 har formidlet historierne om byens vigtige placering ved Storebælt.

Grundtvigianismen har stået stærkt i kommunen med bl.a. flere frimenigheder, højskoler og friskoler. Bedst kendt er nok seniorhøjskolen Liselund Højskole, der blev grundlagt som menighedsskole i 1908, og som bl.a. blev center for kirkelige landsmøder og de såkaldte Liselundmøder.

I Korsør finder man en statue af bysbarnet forfatteren Jens Baggesen, der døde 62 år gammel i 1826. H.C. Andersen, der var en hyppig gæst på flere af områdets herregårde, bl.a. Holsteinborg, har digtet om både Baggesen og Korsør. Korsør har i det hele taget såvel tiltrukket som frastødt en række forfattere. Til de sidstnævnte hører Henrik Nordbrandt og den franske forfatter Louis-Ferdinand Céline, mens Jens Blendstrup er en tilflytter, der skildrer byen med stor humor.

Bronzestatuen af Baggesen er blot et af mange offentlige kunstværker i kommunen, der bl.a. rummer værker af Johannes Bjerg, Keld Moseholm, Hanne Varming, Børge Jørgensen, Vibeke Glarbo, J. J. Bregnø og Erik Heide. Kunsthal Kongegaarden har skiftende udstillinger af samtidskunst og en stor samling værker af den tyskfødte kunstner Harald Isenstein. Guldagergaard – International Ceramic Research Center søges af keramiske kunstnere og kunsthåndværkere fra hele verden pga. sit artist-in-residence-program, de faglige seminarer og en stor studiekollektion. Keramikken står i det hele taget stærkt i kommunen, bl.a. med en stor keramikfestival i Skælskør hvert år i juli.

Foreningslivet, herunder idrætslivet, rummer gammelt som nyt, fra Korsør Fugleskydnings & Forskønnelses Selskab med en historie, der rækker tilbage til 1839, over en lang række klassiske sportsklubber til en nyere af slagsen, nemlig e-sportsforeningen Sørby Esport fra 2016, der er landets største med 400 medlemmer.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Broerne er helt centrale for infrastrukturen i Slagelse Kommune. Bedst kendt er Storebæltsbroen, der er afbildet i kommunevåbenet, men også flere mindre og middelstore broer har haft afgørende betydning for udviklingen i såvel et historisk perspektiv som i dag. Her ses de to broer, der over Norets udløb forbinder Skælskørs to bydele.

.

Den nuværende Slagelse Kommune er resultatet af en større kommunal sammenlægning. Da Strukturreformen i 2004 blev en politisk realitet, var der i byrådet i den daværende Slagelse Kommune åbenhed over for sammenlægninger. Det endte med en stor fusion, der som den eneste i Østdanmark kom til at omfatte tre tidligere købstæder – Slagelse, Korsør og Skælskør – da den trådte i kraft d. 1. januar 2007.

Kommunen rummer en række store statslige og regionale arbejdspladser, herunder to af hærens og flådens største enheder. I byen Slagelse findes et af regionens fire store akuthospitaler samt det største psykiatriske hospital i regionen. Hertil kommer et stort udbud af videregående uddannelser på Campus Slagelse.

Der er en omfattende pendling, som understøttes af vejnet og jernbane. E20 går gennem kommunen fra øst til vest, og rute 22 mellem Kalundborg og Næstved forbinder den nordlige og sydlige del af Vestsjælland. Samtidig er der gode togforbindelser mod både København og Fyn. Denne infrastruktur er samtidig vigtig for virksomhedernes placering, hvor vækstenisær ligger i områder tæt ved motorvejen. Indkomstniveauet er lidt lavere end landsgennemsnittet, og kommunen tilhører den tredjedel af Region Sjælland, der har forholdsvis mange sociale problemer.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner