Jens Baggesen, B.S. Ingemann og H.C. Andersen gik på Slagelse latinskole. Sidstnævnte ydmygedes af rektor Simon Meisling, så Slagelse blev »Plagelse« i Mit Livs Eventyr (1847). Jens Baggesen var vokset op i fattige kår i Korsør, men brød sociale mønstre som Andersen, der hilser Baggesens livsrejse i Vignetter til danske Digtere (1832): »Der var en Tid, Corsøer var meget lille,/Men Baggesen blev født, og den blev stor.« H.C. Andersen var ofte gæst på herregårdene Holsteinborg, Basnæs og Borreby, hvor eventyret »Vinden fortæller om Valdemar Daae og hans Døttre« (1859) foregår. Om Holsteinborg skriver Andersen i et brev fra 1856: »Her er meget smukt (…); Stranden naaer lige op under Vinduerne og Øerne udenfor ere smukt skovebegroede.« Vilhelm Topsøe var født i Skælskør i 1840, mens Emma Gad i 1880’erne boede i Korsør.
Caja Rude skildrer i Kammerat Tinka (1938) en ung kvinde fra arbejderklassen i Korsør. Leck Fischer, opvokset i Slagelse, fortæller i romaner som Kontor-Mennesker (1933) og En Kvinde paa fyrre (1940) om »flipproletarer «, der kæmper for social position. Ellen Raae, der voksede op i Boeslunde, skrev ligeledes sociale romaner som Bag den grønne Laage (1942). Franske Louis-Ferdinand Céline, kendt for Rejse til nattens ende (1932), fandt asyl efter 2. Verdenskrig i Korsør.
Piet Hein stammede på mødrene side fra Egholm, hvor Hein ofte boede. Han beskrev ø-livet i Politiken i 1953, mens han i »Ode til Skælskør« skildrer byens fortræffeligheder. Arthur Krasilnikoffs roman Gruppen Mandril (1975) handler om en drengebande i Skælskør og Skælskør Lystskov, mens dobbeltromanen Som landet ligger (1983) og Lindas tid (1985) skildrer en piges opvækst og opbrud fra Holten på Stigsnæs, hvor der i begyndelsen af 1960’erne blev anlagt et olieraffinaderi: »I stedet stak pyrolyseskorstenene ild på himlen over skoven som et nyt vartegn for Stigsnæs. Og raffinaderiet lå ikke oven på gårde og huse som en fremtids arkæologer kunne grave ud. Det lå i stedet for.«
Korsør Havn var gennem århundreder port til verden, og det har sat litterære spor. Henrik Nordbrandt, hvis far var kommandørkaptajn og ifølge sønnen brutal, lægger imidlertid afstand til sine barndomsspor i digtet »Afsked i Korsør« fra Spøgelseslege (1979) og i erindringsbogen Døden fra Lübeck (2002). David Læby har i Svans (2007) skrevet om et svært liv som bøsse i Korsør. Jens Blendstrup er tilflytter med humor som i Sorgens Balalajka (2021), og i »Hyldest til Korsør«, Årbog for Korsør og omegn 2019, gendigter han H.C. Andersens »Korsør« fra 1869. Andersen så rejsens muligheder: »Locomotivet stønner og puster,/Flyver med Toget,« mens Blendstrup ser pendlerbyen: »Den enlige mor stønner og puster/Cykler til stationen langt pokker i vold.« Jussi Adler-Olsen har i thrilleren Journal 64 (2010), filmatiseret i 2018, ført spor til Sprogø, der indtil 1961 isolerede »moralsk defekte« unge kvinder. Nu er Sprogø brofast, og Niels Brunse skrev i 1998 ved Storebæltsbroens åbning: »ingen er alene,/når verden lukkes ind,/bygger vi bro fra sind til sind.«
