Borreby Mose under Borreby Gods er et ca. 100 ha stort strandengs- og rørskovsområde, som oprindelig var en fjordarm i Skælskør Inderfjord med navnet Borreby Nor. I dag består området af den 60 ha store Gammelsø og den 20 ha store Nysø, der blev inddæmmet med knap 300 års mellemrum. Gammelsø blev anlagt omkring 1570 som et strategisk forsvarsanlæg for Borreby Gods og er en af Danmarks ældste inddæmninger. Nysø blev inddæmmet og forsynet med en pumpemølle efter 1870, men det lykkedes aldrig at tørlægge, endsige opdyrke området.
Begge søer har i dag karakter af lavvandede naturområder, der kan karakteriseres som afgræssede ferskvandsenge med åbent vand. De to vådområder indgår i et Natura 2000-område. I de senere år er mosen blevet afgræsset af får og kreaturer. Nysø har dog en betragtelig tagrørskov, der udnyttes til jagtudlejning. Borreby Herreborg og Stigsnæs Skov på Ørnehoved blev fredet i 1978. Formålet med fredningen er at bevare herregårdslandskabet, og der er gode adgangsmuligheder for offentligheden.
Mosen er en af Sjællands vigtigste fuglelokaliteter og fungerer både som yngle- og rastested for andefugle, vadefugle, rovfugle og spurvefugle. Der er gennem tiden registreret op imod 250 fuglearter i mosen.
Et par af de mere interessante ynglefugle er stor kobbersneppe og gråstrubet lappedykker. Blandt mosens mange andre ynglefugle finder man gravand, krikand, knarand, klyde, stor præstekrave, rødben, sivsanger, kærsanger, skægmejse og rørhøg. Nogle år dukker drosselrørsanger og savisanger op, og sølvhejren ses regelmæssigt. Rørdrummen er også blandt ynglefuglene i rørskoven. Dens dybe pauken, der lyder, som når man puster over mundingen på en tom flaske, kan høres på lune forårsaftener.
Plantelivet ved mosens to søer er stadig præget af tidligere tiders saltpåvirkning, så derfor finder man flere salttolerante arter som harril, klægsiv, strandtrehage, druegåsefod, stilkmælde, strandskræppe og smalbladet kællingetand.
