Antvorskov Øvelsesplads er et område, som ikke mindst lokalbefolkningen bruger til vandre-, løbe- og cykelture. Området er åbent for offentligheden i dagtimerne, men må ikke benyttes, når der foregår militære uddannelses- og øvelsesaktiviteter. Visse steder er uvedkommende færdsel helt forbudt pga. kørsel med pansrede køretøjer.
.
Efterårsdamrokken er et krebsdyr på op til 4,5 cm, der ligner dolkhaler og er beslægtet med dafnier. I Danmark er den indtil videre kun fundet i vandpytter på Antvorskov Øvelsesplads. Dens nære slægtning forårsdamrokken er fundet lidt flere steder, men kun på Sjælland. Begge arter er på den danske rødliste som sårbare. Damrokker lever som regel i 2‑3 måneder og er tilpasset livet i små vandpytter, som nu og da tørrer ud. De lægger i hundredvis af æg, og hvis vandpytten tørrer ud, går æggene i en slags dvale. Faktisk kan æggene tåle flere års udtørring. Damrokker er rovdyr, der bl.a. lever af vårfluelarver og haletudser.
.

Antvorskov Øvelsesplads er på 566 ha og ligger lige sydøst for Slagelse. Forsvaret ejer de 400,5 ha, mens den resterende del mod nordøst er lejet af godset Valdemarskilde. Området er delvis åbent for publikum, når der ikke er øvelser.

Størstedelen af området er åbne arealer, mens 30 % udgøres af skov. Landskabet består af bakkedrag og lavninger, ugødede græsarealer, levende hegn, spredte krat og over 70 mindre søer og vandhuller. Lindeså har sit udspring på øvelsesterrænet og løber igennem Nysø. Tilbage i 1800-tallet blev området omkring Nysø, der mere bestod af våde enge og måske en mølledam, afvandet og tørlagt ved udretning og uddybning af Lindeså. I 2004 skabte Gardehusarregimentet en ny engsø på 11 ha som et led i en drifts- og plejeplan for hele øvelsesområdet, som Gardehusarregimentet havde igangsat med hjælp fra Miljøministeriet.

Antvorskov Øvelsesplads er en meget vigtig lokalitet for padder og krybdyr med arter som lille og stor vandsalamander, løvfrø, springfrø, spidssnudet frø, butsnudet frø, grøn frø, skrubtudse, alm. firben, markfirben, stålorm og snog. Især er der en god og sund bestand af løvfrøer, efter at man midt i 1990’erne udsatte omkring 3.000 løvfrøhaletudser. Løvfrøen forsvandt fra Vestsjælland omkring 1960, men nu kvækker den igen på Slagelseegnen. Løvfrøen kendes på sin meget lille størrelse, den meget glinsende grønne hud og tæernes hæfteskiver, der betyder, at løvfrøen som den eneste danske paddeart kan klatre.

På grund af områdets forskellige naturtyper er der registreret over 130 forskellige fuglearter, bl.a. engsnarre, rødrygget tornskade og lille præstekrave. Plantelivet er også rigt og varieret og omfatter flere knap så almindelige arter som orkidéen majgøgeurt, skærmplanten billeboklaseskærm og krydderurten merian.

I 2014 blev der i vandpytter i bæltekøretøjernes kørespor fundet voksne individer af efterårsdamrokke, et krebsdyr, der ligner dolkhaler. På det tidspunkt var der ingen sikre danske fund af denne art i over 20 år, men siden er den fundet igen på øvelsesterrænet.

Videre læsning

Læs mere om Det åbne land i Slagelse Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land