Slagelse Kommunes landskaber | lex.dk

Geologisk tidslinje over Slagelse Kommune.

Trap Danmark.

Licens: Begrænset anvendelse

Morfologisk kort over de vigtigste landskabselementer i Slagelse Kommune. Store dele af kommunen er dækket af en jævn bundmoræneflade, hvor der flere steder findes aflejringer fra tidligere issøer. Mod øst er store områder dækket af et kuperet dødislandskab, mens der flere steder mod vest og syd ligger randmorænebakker, som er skubbet sammen foran isen. Alle disse landskaber blev dannet i slutningen af sidste istid. Flere steder langs kysten og ind i Frølunde Fed ligger marine aflejringer fra efter istiden.

/GEUS.

Licens: Begrænset anvendelse

Landskabet i Slagelse Kommune er grundlæggende skabt af isen mod slutningen af sidste istid, Weichsel. Størstedelen af kommunen består af en småbakket moræneslette, der ligger 10‑40 m.o.h. Det jævne landskab, der bl.a. kan opleves i egnen omkring Flakkebjerg, Vemmelev og Kirke Stillinge, gennemskæres af dale med åerne Tudeå, Gudum Å, Vårby Å, Lindeså og Bjerge Å.

Vest og sydvest for Slagelse danner en ca. 40 m høj terrænskråning over gangen fra en højtliggende moræneslette omkring Slots Bjergby til de lavtliggende arealer omkring Vårby Å. Skråningen er en randmoræne dannet af Nordøstisen for 20.000 år siden og er mest markant på strækningen fra Ny Holmstrup i den nordlige del af Slagelse til Erdrup Bro syd for Lundforlund, men kan dog følges videre mod sydøst langs Bjerge Å.

I det skovklædte område øst for Slagelse med højder på 60‑97 m.o.h. skifter landskabet karakter til et småbakket dødisterræn med mange småsøer. Her ligger kommunens højeste punkt, Etterbjerg, på 97 m.o.h. tæt ved motorvejen i Slagelse Lystskov. Det småbakkede landskab fortsætter nordpå gennem Overdrevsskov langs grænsen til Sorø Kommune og videre til Næsby Huse. Nord for Havrebjerg ligger endnu et dødispræget terræn, Blæsinge Banke, med højder på op til 61 m.

Den vestvendte kyst mod Storebælt veksler mellem moræneklinter som ved Korsør Skov og sandstrande med strandvolde og bagvedliggende marint forland med strandenge som ved Næsby Strand. Langs den sydvendte kyst fra Stigsnæs Vejle til Bisserup ligger en lagune med beskyttede kyster og en uregelmæssig kystlinje, mens selve kysten er udlignet med klinter på Sevedø og Glænø, der veksler med feddenes strandvoldssletter.

Landskabets dannelse

Istidslandskabet i Slagelse Kommune fik sin endelige udformning under Bælthavisens fremstød, hvor en baltisk isstrøm for mellem 18.000 og 17.000 år siden trængte frem gennem Østersølavningen og gled ind over det sydøstlige Danmark. En gren af Bælthavisen trængte nordpå gennem Storebælt-lavningen og ind over det vestlige Sjælland og nåede frem til Hindsholm og Samsø, mens en anden gren gled ind over det østlige og centrale Sjælland. Langt det meste af det materiale, som isen slæbte med, blev aflejret inde under isen som et tæppe af moræneler, der i store træk dækker og følger de ældre landskabsformer.

Umiddelbart efter at Bælthavisen var smeltet tilbage fra sin yderste position, efterlod en række genfremstød israndsbakker, der ligger som buede bakkestrøg på bunden af Storebælt mellem Sjælland og Fyn. Fra Korsør kan en randmoræne følges mod sydøst som et strøg af bakker forbi Boeslunde, videre nord om Nore t ved Skælskør og forbi Sønder Bjerge, hvor det i Endebjerg når en højde på 42 m.

På samme tid som Bælthavisen skabte randmorænen, gravede smeltevandsfloder dybe dale i isens underlag. En af de største dale er den tunneldal, der med få afbrydelser, bl.a. ved Slagelse, kan følges fra Skælskør til Store Åmose og rummer Inderfjord og Noret ved Skælskør og de mange søer syd og nord for Munke Bjergby i Sorø Kommune.

I takt med Bælthavisens tilbagesmeltning kom det jævne moræneland og dalene til syne, og foran den vigende is blev der efterladt store mængder dødis i morænelandet. Dødisen dannede det karakteristiske småbakkede landskab, som bl.a. kan ses i egnen øst for Slagelse. Samtidig blev der åbnet nye veje for smeltevandets afstrømning. Smeltevandsfloderne fulgte de eksisterende lavninger i det isfri landskab og udformede efterhånden fladbundede dale med sand- og grusaflejringer i bunden. Derved opstod Vårby Ådal og Gudum Ådal og dennes fortsættelse nord om Havrebjerg til Tissø i Kalundborg Kommune.

Inden Bælthavisen slap sit tag i kommunen, skabte et genfremstød det bueformede strøg af morænebakker, der strækker sig fra Skælskør og følger kysten fra Basnæs Skov forbi Bisserup til Klinteby i Næstved Kommune. I de første årtusinder efter istiden udgjorde Danmark en samlet landmasse, der var landfast med Skåne og England. Storebælt-dalen var en ca. 1 km bred flod med afstrømning mod nord. I løbet af Atlantisk tid for mellem 9.000 og 6.000 år siden skyllede Littorinahavet hen over de lavereliggende dele af landskabet og skabte Storebælt. Littorinahavet trængte langt ind i Tudeådal og Vårby Ådal, ligesom det overskyllede lavningen med Korsør Nor, tunneldalen ved Skælskør og kystlandet ud mod Karrebæksminde Bugt.

Siden Atlantisk tid har landet hævet sig 0,5-1 m over nuværende havniveau, så kysten mod Storebælt i dag veksler mellem moræneklinter som ved Halsskov og Korsør Skov og sandstrande med strandvolde og bagvedliggende marint forland med strandenge som ved Næsby Strand og Kobæk Strand. Ud mod Karrebæksminde Bugt fra halvøen Stigsnæs til Bisserup ligger en lagune med strandenge og rørsump, mens kysten veksler mellem moræneklinter på Sevedø og Glænø og feddenes strandvoldssletter.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Slagelse Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber