Højbyen er en bydel i Kalundborg med den unikke Vor Frue Kirke som midtpunkt
Højbyen er en bydel i Kalundborg med den unikke Vor Frue Kirke som midtpunkt. Af . Begrænset anvendelse

Kalundborg Kommune

Kort over Kalundborg Kommune.

.

Kalundborg Kommune.

.
Det Maritime Aktivitetshus er opført i 2017 og ligger lige ud til vandet ved Røsnæs Havn. Alle besøgende og beboere kan benytte aktivitetshuset, der også bliver flittigt brugt af skolebørn, institutioner og fritidsklubber. Til huset hører også et kajakhotel til opbevaring af både private havkajakker og kajakker tilhørende foreningen Røsnæs Havkajakklub. Hver morgen kl. 7 står medlemmer af vinterbadeforeningen Røsnæs Vinterbader4400 (stiftet 2016) klar til en dukkert efterfulgt af et besøg i saunaen.
.
Nord for Kalundborg Havn løber Kordilgade fra vest til øst. Ca. 450 af gadens ca. 600 m lange forløb er udlagt til gågade. Sammen med parallelgadeforløbet Bredgade-Elmegade udgør den byens centrum for handel og service.
.

Artikelstart

Kalundborg Kommune ligger på den vestlige del af Sjælland og strækker sig med halvøerne Røsnæs, Asnæs og Reersø ud i Storebælt. Kommunen omkranses mod nord, øst og syd af Odsherred, Holbæk, Sorø og Slagelse Kommuner. Øerne Nekselø og Sejerø hører med til kommunen, der blev dannet i 2007 ved Strukturreformen gennem en sammenlægning af de daværende Kalundborg, Bjergsted, Hvidebæk, Gørlev og Høng Kommuner. Den nye kommune har i dag omkring 48.000 indbyggere, hvoraf godt 16.000 bor i hovedbyen Kalundborg og ca. 13.000 i landdistrikterne. Ud over Kalundborg findes 20 byer med mindst 200 indbyggere, hvoraf de største er Høng, Gørlev, Svebølle og Ubby.

Faktaboks

Areal
575,2 km²
Højeste punkt
99,6 m.o.h. (Kløveshøj)
Kystlinje
184
Region
Sjælland
Stift
Roskilde
Provsti
Kalundborg
Antal sogne
30
Befolkningsudvikling
40.082 personer (1950), 45.431 personer (1980), 48.436 personer (2020)
Befolkningstæthed i kommunen
84 personer/km² (2020)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2020)
Gennemsnitsalder i kommunen
45,1 år (2020)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,8 år (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
275.667 kr. (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
290.641 kr. (2019)
Hjemmeside

kalundborg.dk

Det er Bælthavisen, der i slutningen af sidste istid grundlæggende har dannet kommunens landskab. Ved et fremstød af isen op gennem Storebælt skabtes både Asnæs og Røsnæs som randmoræner af det materiale, isen skubbede foran sig. Røsnæs’ sydlige skråninger har et tørt, solrigt klima og er derfor righoldige på sjældne planter og dyr. Her findes fx nordlig fugleedderkop og sommerfuglen fransk bredpande. Det særlige klima på halvøen har også skabt grundlag for vinproduktion. De største søer i kommunen er Tissø, der sandsynligvis er opstået i et dødishul, og Saltbæk Vig, som tidligere var en lavvandet vig, som blev forsøgt inddæmmet og afvandet.

Blandt de åbne naturområder skal nævnes Vesterlyng med overdrev, hede og klitter ud mod Sejerø Bugt samt lagunen Flasken nord for Reersø, der er populær blandt vadefugle. Asnæs har formentlig tidligere været dækket af skov, i dag findes her Vesterskov og Forskov. På Røsnæs siges det, at kong Valdemar Sejr beordrede alle træer fældet, efter at hans søn blev dræbt af vådeskud under en jagt i 1231.

Det er jægere fra senistiden, der som de første efterlod sig spor i området i form af et ravstykke formet som et elghoved. I den sydlige del findes den ældste boplads i Danmark. Dens placering i Maglemose ved Mullerup har givet navn til Maglemosekulturen. Bronzealderen træder frem gennem kommunens mange gravhøje. Særlig opmærksomhed blev i 1977 rettet mod et område vest for Tissø, hvor der blev fundet en ca. 2 kilo tung guldring fra vikingetiden. Arkæologiske undersøgelser i området har siden afdækket en imponerende bebyggelse antagelig fra jernalderen, som formentlig har været et stormandssæde og centrum for handel, kult og magt. Omkring 1170 anlagdes borgen Kalundborg af stormanden Esbern Snare, der var med til at bringe kong Valdemar den Store til kongemagten. Datteren Ingeborg står formentlig bag bygningen af den imponerende femtårnede kirke (nu Vor Frue Kirke) i Højbyen i Kalundborg.

Kalundborg blev efterhånden til en af de vigtigste købstæder i Østdanmark med et stort opland og en godt placeret havn. Havnen blev udvidet flere gange i slutningen af 1800-tallet, hvor anlæggelsen af jernbaner gavnede eksporten af landbrugsvarer fra en voksende andelsbevægelse. Flere industrier opstod i Kalundborg, og i Gørlev åbnede en sukkerfabrik i 1912, mens en camembertfabrik blev anlagt i Høng, som endte med at blive byens største virksomhed. Høng har siden også udviklet sig til et uddannelsesmæssigt centrum.

Den første halvdel af 1900-tallet var præget af nedtur i økonomien, men fra 1950’erne flyttede flere til. Asnæsværket åbnede i 1959, og nye industrier kom til. Kalundborg udviklede sig til en markant industriby, og kommunen har i dag landets næsthøjeste andel af industriarbejdspladser. Denne position skyldes først og fremmest Novo Nordisk A/S, der har omkring 3.000 ansatte på verdens største insulinfabrik i Kalundborg, og Novozymes A/S, der står for verdens største industrielle produktion af enzymer. Kalundborg omtales derfor som biotekby, hvor også erhvervs- og videregående uddannelser rettes mod denne sektor. Kommunen fremstår som et godt eksempel, når det gælder genanvendelse af energi og affald i industrien. Kalundborg Symbiose er et unikt samarbejde mellem bl.a. Asnæsværket, Novo-virksomhederne og Danmarks største olieraffinaderi, som også er beliggende i kommunen. Udenlandske delegationer besøger ofte Kalundborg Symbiose.

Ikke langt fra Asnæsværket ligger det imponerende barokanlæg Lerchenborg med avlsbygninger, park og hovedbygning med rokokodekorationer. Godset rummer land- og skovbrug og lægger jord til en stor solcellepark. Området har set markant anderledes ud, da guldaldermaleren J.Th. Lundbye, født i Kalundborg, forevigede by og landskaber i sine malerier og tegninger. I dag er det fx Maja Lisa Engelhardt, der i sin kunst lader sig inspirere af naturen – og af Lundbye. I 2019 fortolkede hun hans hovedværk En dansk kyst til en udstilling på kunstudstillingsstedet Bispegården, der ligger i Adelgade i Kalundborg. I samme gade ligger det kulturhistoriske Kalundborg Museum, som er en del af det statsanerkendte Museum Vestsjælland. I Kalundborg kan også ses statuen af forfatteren Sigrid Undset, der var født i byen. Andre museer er Løve Mølle, Ulstrup Mølle, Buerup Træskomuseum og Reersø Museum, der er grundlagt af forfatteren Thorkild Gravlund.

Musik kan opleves under festivalen Kalundborg Rocker, i Den Gamle Biograf i Gørlev eller i en af kommunens i alt 37 kirker. Kommunen har flere gode badestrande, vandrere kan nyde de gode vandrestier fx på Røsnæs, i Bjergsted Bakker og på Nekselø, og fugleinteresserede kan iagttage fuglelivet ved Tissø fra tårnet ved Formidlingscenter Fugledegård.

Kommunevåben

Kalundborgs Kommunes logo

.

Kalundborg Kommunes kommunevåben kendes fra et seglaftryk fra 1421 og stammer fra midten af 1300-tallet. Våbenet viser Kalundborgs femtårnede kirke inden for en kreneleret bymur over vand. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 15. marts 1938 og d. 3. maj 2007.

Blasonering (beskrivelse): I sølv den øverste del af en rød bygning med fem tårne med spidse spir hvert besat med en kugle med et kors over en tindet rød mur over en blå bølge.

Natur og landskab

En lav vintersol farver græsset gyldent på Vesterlyng, hvor det klare vejr udnyttes til en vandretur. Den store strandvoldsslette ud mod Sejerø Bugt rummer kommunens absolut største hedeareal, som dog er truet af tilgroning, da de græssende dyr ikke formår at holde opvæksten af ene og birk nede. Et andet problem er den betydelige trafik, som følger med områdets mange besøgende, og som slider på de små veje og forstyrrer dyrelivet.

.

Kalundborg Kommune ligger i det vestlige hjørne af Sjælland med en lang kyst ud mod hhv. Storebælt og Sejerø Bugt. Landskabet blev overvejende dannet i slutningen af sidste istid af Bælthavisen, som gav kommunen sit fligede udseende med lange halvøer, der stikker ud mod vest, samt Nekselø og Sejerø længst mod nord. Efterfølgende har havet, hjulpet godt på vej af en landhævning på 2‑3 m siden stenalderen, dannet flader af marint forland, som i dag kanter dele af istidslandskabet.

Den fremrykkende is dannede bl.a. de markante bakker på halvøen Røsnæs, der strækker sig 15 km ud i Storebælt og danner Sjællands vestligste punkt. Især spidsen og sydkysten af Røsnæs har et bemærkelsesværdigt dyre‑ og planteliv, der sammen med halvøens landskabelige skønhed førte til, at den i 2018 blev udvalgt til Danmarks Naturkanon.

Øst for Røsnæs ligger brakvandssøen Saltbæk Vig, der tidligere var en lavvandet vig, som man fra 1866 forsøgte at inddæmme og afvande. Projektet mislykkedes, og i dag er søen omgivet af strandenge og ferske enge, som bl.a. huser landets tætteste bestande af orkidéerne mygblomst og salepgøgeurt.

Kommunens næststørste sø er Tissø, som formentlig er opstået i et dødishul. Den store sø spiller især en vigtig rolle for fuglelivet, og hele den østlige del er derfor udpeget som natur- og vildtreservat. Det kan være svært at komme til søen, men de mange fugle kan bl.a. iagttages fra fugletårnet ved Formidlingscenter Fugledegård.

Langt mindre er brakvandslagunen Flasken, som er en del af Halleby Ås udløb i Jammerland Bugt. Den lavvandede lagune ligger omgivet af åbne overdrev og strandenge, der udnyttes som en kærkommen rasteplads af trækkende vand- og vadefugle. Store overdrev findes bl.a. også på spidsen af Røsnæs og i Bjergsted Bakker, mens kommunens eneste større hedeareal ligger på Vesterlyng sydvest for Havnsø.

Der er ikke meget skov tilbage i kommunen, og større skovarealer findes først og fremmest omkring Skarresø i øst. Også Asnæs, som i middelalderen formentlig har været helt skovdækket, rummer stadig en del skov. Siden det nåede sit laveste niveau omkring år 1800, er skovarealet dog vokset, og fx i området mellem Kalundborg og Sejerø Bugt har staten siden 1990’erne anlagt tre nye skove, Vollerup Skov, Klosterskov Nord og Klosterskov Syd.

Friluftslivet er især knyttet til kysten med sine gode badestrande og talrige muligheder for at dyrke vand- og sejlsport. Den varierede bund gør også kysten attraktiv for lystfiskere, som har gode chancer for at få en blank havørred på krogen. Kommunens landskaber kan desuden opleves fra de mange vandre- og cykelruter, som går gennem naturområderne. De omfatter bl.a. Værslevstien og Istidsruten samt en række markerede stier på Røsnæs, i Bjergsted Bakker og på Nekselø. Flere steder er der også mulighed for at overnatte i naturen, enten i eget telt eller i et af de mange sheltere, som er opført i kommunens naturområder.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Kalundborg Kommune.

.

Tidslinje over middelalder til 2000 i Kalundborg Kommune.

.

Elghoved af rav fra Brommekulturen (ca. 11.000-ca. 10.500 f. Kr.) fundet i 1952 ved herregården Egemarke. I 2012 fik ravstykket ved en udgravning af fundstedet en ny datering. Før var figuren dateret til Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.) pga. ornamentikken, men i fundstedet viste sig aflejringer fra en istidssø, som derved kunne datere fundet. Elg hovedet er ca. 6 cm langt og udsmykket med tætstillede zigzaglinjer. Bruddet øverst på elgens hoved viser, at den blev båret i en tråd, måske som en amulet. De to huller i elgens hals har formodentlig været brugt til at fæstne hovedet på en krop.

.

Blandt de tidligste spor efter mennesker i Kalundborg Kommune er et ornamenteret elghoved af rav, formodentlig et af Skandinaviens ældste kunstværker, efterladt af senistidens jægere. Undersøgelser af en boplads i Maglemose ved Mullerup i år 1900 ændrede den daværende opfattelse af landets tidlige bebyggelse og har givet navn til Maglemosekulturen. Som flere steder i Storebælt er der i Musholm Bugt fundet oversvømmede skove, der er blevet dækket af havstigningen efter den seneste istid. De tidlige bønder rejste storstensgrave i yngre stenalder og fiskede på samme plads i flere hundrede år ved hjælp af flettede måtter og bundgarnspæle, som fund på Nekselø viser. Den ældre bronzealder er i dag tydelig i landskabet i form af de mange gravhøje og har efterladt særprægede offerfund som krumsværd og dekorerede skafthulsøkser. Der findes kun få spor af jernalderbefolkningens bebyggelser, da størstedelen formodentlig er pløjet væk; dog er flere affaldsgruber bevaret. Fra vikingetiden er der få spor ud over den storslåede bebyggelse ved Tissø, der er blevet tolket som et stormandssæde og en sjælden samlingsplads for handel, kult og magt.

Området var ved middelalderens begyndelse stort set befolket, når der ses bort fra egnene langs kysterne, hvor angreb fra vandsiden kunne frygtes. I 1100-tallet rejstes mange steder stenkirker. Op gennem middelalderen opstod en lang række udflytterbebyggelser, hvilket tyder på en befolkningsvækst. Med stormanden Esbern Snares anlæggelse af borgen Kalundborg omkring 1170 udviklede stedet sig til at blive en af Sjællands vigtigste købstæder, og Kalundborg Slot, der afløste borgen, blev et af de vigtigste centre for rigsadministrationen i senmiddelalderen. Landbruget var domineret af agerbrug med dyrkning af især byg og rug.

I 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet havde området befolkningsvækst, men herefter betød svenskekrigene og sygdomme, bl.a. dysenteri og pest, en tilbagegang, der først omkring år 1700 ændrede sig til fremgang.

Udskiftningen af landsbyerne fandt sted fra slutningen af 1700-tallet til begyndelsen af 1800-tallet; her valgtes i de fleste tilfælde en stjerneudskiftning. Købstaden Kalundborg drog fordel af den gode havn og et stort opland. Den ramtes dog hårdt under Karl Gustavkrigene 1657-60; byen blev sat tilbage i udvikling, men genvandt forholdsvis hurtigt sin gunstige position.

Fra anden halvdel af 1800-tallet forbedredes infrastrukturen i området, således blev Kalundborg Havn udvidet flere gange, og der åbnede flere jernbaner. Denne udvikling var gavnlig for eksport af landbrugsvarer, og andelsbevægelsen havde fremgang. Fra slutningen af århundredet etableredes stadig flere industrier, bl.a. Sukkerfabrikken Vestsjælland i Gørlev i 1912, men ellers var det især Kalundborg, der nød godt af industrialiseringen. Høng udviklede sig til et uddannelsesmæssigt centrum.

Perioden efter 1. Verdenskrig var en svær tid for det nuværende kommuneområde; det gjaldt både en stagnation i befolkningsudviklingen og en økonomisk nedtur. Først fra 1950’erne vendte udviklingen; befolkningstallet begyndte at stige igen, Asnæsværket åbnede i 1959, og nye industrier etableredes, fx Novo Nordisk i 1969.

Efterhånden som lastbiler udkonkurrerede jernbanerne, blev der behov for en forbedring af vejnettet. Skovvejen stod endelig helt færdig i 1975. Nye og forbedrede veje var også til gavn for turismen i området, hvor udstykninger til sommerhusgrunde blev stadig mere udbredte. Fra 1970’erne derimod faldt beskæftigelsen i landbruget.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Kalundborg Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020).

.

Kalundborg Kommune har 21 byer med mindst 200 indbyggere. Det administrative center, Kalundborg, er med over en tredjedel af kommunens befolkning langt den største og helt dominerende, hvad angår erhverv og infrastruktur. Dens beliggenhed og fremvækst har baggrund i de gode besejlingsforhold snarere end i dens opland. De fire største byer efter Kalundborg har ca. 2.000‑4.000 indbyggere. Det er Høng med ca. 9 % af befolkningen samt Gørlev, Svebølle og Ubby med hver ca. 4‑5 %. De er alle vokset frem som stationsbyer med oplandsrettet service. De har også på forskellig vis været begunstiget af betydelig industri (Gørlev Sukkerfabrik og Høng Camembertfabrik), en stor skolesektor (Høng) samt nærhed til de større byer, Kalundborg (Svebølle og Ubby) og Slagelse (Høng og Gørlev). Kommunens øvrige 16 byer har alle under 1.000 indbyggere og har karakter af landsbyer eller satellitbyer. Disse kan generelt ikke forvente udbygning med boliger eller kommunal service.

I perioden 2010‑20 har hele kommunen og de fleste byer haft en mindre befolkningstilbagegang. Som noget atypisk udgør befolkningen i landdistrikterne en andel på hele 28 %. Kommunen ønsker at fastholde sin befolkning og tiltrække tilflyttere, helst erhvervsaktive børnefamilier. Lokalt opfattes en motorvejsforbindelse helt frem til Kalundborg som nødvendig for den pendling og godstransport, som byen er så afhængig af. Motorvejsforlængelsen indgår da også i regeringens infrastrukturplan fra april 2021.

Læs videre om

Kultur

Kalundborg er en gammel købstad, anlagt af stormanden Esbern Snare inderst i Kalundborg Fjord omkring 1170. På denne strategiske placering, hvor naturhavnen Hærvig siden vikingetiden havde været samlingssted for ledingsflåden, anlagde han en borg, som byen voksede frem omkring. Bydelen kaldes i dag Højbyen og har den unikke Vor Frue Kirke som sit midtpunkt.

.

Fra Højbyens højeste punkt byder Vor Frue Kirke velkommen til Kalundborg. Med sine fem tårne og en bygningshistorie, der rækker tilbage til ca. 1225, er den karakteristiske kirke blevet hele kommunens vartegn. Kirken er blot en af ikke mindre end 37 kirker, der fordeler sig over hele kommunen, hvoraf 28 er fra middelalderen.

Fra middelalderen stammer også tre herregårde: Sæbygård, Hallenslevlund og Ubbygård, alle tre ejet af personer fra Hvideslægten. I dag står kun den moderniserede Sæbygård tilbage. I kommunen ligger flere herregårde bl.a. det imponerende barokanlæg Lerchenborg, beliggende på grænsen til halvøen Asnæs, og den yngre Selchausdal, hvis nuværende hovedbygning fra 1856 er tegnet af J.D. Herholdt.

Esbern Snares betydning for området rækker helt op til vores tid i form af en statue udført af Erik Varming og opsat i 1997 på Torvet i Kalundborg. Det er dog ikke kun stærke slægter, der har præget området, også en lang række kunstnere og forfattere har boet og arbejdet her. Den norske forfatter Sigrid Undset var født i Kalundborg, og Hanne Varming har udført både en statue og et relief af forfatteren, som er sat op på Undsets fødehjem på Torvet. To lokaltfødte forfattere, der bl.a. har beskrevet områdets samfundsvilkår og kulturelle forandringer, er Thorkild Gravlund, der boede hele sit liv på Reersø og debuterede i 1903, og nulevende Marianne Larsen fra Røsnæs, der i 1989 udgav første bind i romanserien om Kalundborgpigen Bodil.

Den visuelle fortælling om områdets kulturhistorie og pittoreske land‑ skaber har guldaldermaleren J.Th. Lundbye sikret. Han blev født i 1818 i Kalundborg og har malet og tegnet mange motiver fra byen og landskaberne deromkring. Også i Maja Lisa Engelhardts malerier spiller erindringen om naturen og landskaberne en stor rolle. Engelhardt er opvokset ved Sejerø Bugt.

Bispegården i Adelgade i Kalundborg har siden 1981 været kommunens vigtige kunstudstillingssted, med 6‑8 årlige udstillinger. I samme gade ligger Kalundborg Museum, der er en del af det statsanerkendte Museum Vestsjælland. På Kalundborg Museum, stiftet i 1910, formidles egnens kulturhistorie fra oldtid til nutid. Desuden findes flere foreningsdrevne museer, fx de tre arbejdende museer: Løve Mølle, Ulstrup Mølle og Buerup Træskomuseum.

Kommunens foreningsliv er rigt med over 350 foreninger, hvoraf knap halvdelen er idrætsforeninger. Musikfestivalen Kalundborg Rocker på Gisseløre er netop arrangeret af en række idrætsforeninger. Indendørs musik kan fx høres i Kulturhus Gimle, i Musikcaféen – Den Gamle Biograf i Gørlev eller i de mange kirker.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Den store Novo Nordisk fabrik i Kalundborg er kendetegnet ved komplicerede anlæg til de gæringsprocesser, der bruges i fremstillingen af den rene insulin. Samtidig rummer komplekset andre produktionslinjer og en række laboratorier. Her arbejder en laboratorietekniker med kvalitetskontrol.

.

Novo-virksomheder spiller en helt afgørende rolle for Kalundborg Kommune. Novo Nordisk A/S har opbygget verdens største insulinfabrik i Kalundborg, og den er nabo til Novozymes, der her har verdens største industrielle produktion af enzymer. Sammen med en mindre gruppe af andre større virksomheder betyder de to Novo-virksomheder, at kommunens største erhverv helt usædvanligt er industrien, der i 2019 stod for 30 % af den samlede beskæftigelse. Samtidig er Novo-virksomhederne hovedforklaringen på, at Kalundborg har en af Skandinaviens største klynger af biotek virksomheder. Også i udbygningen af erhvervsuddannelser og videregående uddannelser er der særligt fokus på biotek.

Kalundborg er også en vigtig havneby, og kommunen har stor betydning på energiområdet med især Asnæsværket og landets største olieraffinaderi, der sammen med bl.a. Novo-virksomhederne indgår i et unikt partnerskab, Kalundborg Symbiose. Her anvender de hinandens reststrømme inden for vand, energi og affald som ressourcer i virksomhederne.

Den nuværende Kalundborg Kommune blev skabt ved Strukturreformen d. 1. januar 2007, da den traditionsrige industrikommune Kalundborg fusionerede med de fire landkommuner Bjergsted, Hvidebæk, Gørlev og Høng. Den nye kommune har siden haft borgmestre fra først SF og Socialdemokratiet og dernæst i 2010’erne fra Venstre.

I Region Sjællands inddeling på basis af erhvervsfrekvens samt uddannelses- og indkomstniveau er Kalundborg Kommune blandt de fem af regionens 17 kommuner, der har de største socioøkonomiske udfordringer.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner