Affald fra én virksomhed kan være en ressource for en anden virksomhed. Det kan være overskudsvarme, vand, biologisk affald, som andre kan bruge til energi, eller det kan være flyveaske, der kan indgå i en anden virksomheds produktion. Det sparer ressourcer samt nedbringer forurening og CO2. Rundtom i landet findes der sådanne enkeltstående eksempler, men i Kalundborg Kommune er en hel gruppe af virksomheder og offentlige værker gået sammen om at udnytte hinandens affaldsstrømme. Det gør de i samarbejdet Kalundborg Symbiose, der i dag er en af verdens største industrielle symbioser.
Kalundborg Symbiose
De karakteristiske grønne rør ses flere steder i Kalundborg Kommune. Rørene forbinder de virksomheder, der er en del af Kalundborg Symbiose. Over 30 km rør bruges til at transportere restprodukter som fx vand for at optimere ressourceforbruget mellem virksomhederne.
Symbiotiske samarbejder
Kalundborg Symbiose er et samarbejde mellem 12 private og offentlige virksomheder. Det blev formelt etableret i 1972, hvor et par virksomheder gik sammen om verdens første industrielle symbiose i det, der langt senere blev betegnet som en cirkulær tilgang til produktion. Fra 1989 fik det navnet Kalundborg Symbiose.
En af de første idéer var at bruge den evige gasflamme fra Equinors raffinaderi (tidligere Statoils raffinaderi) til at tørre gipspladerne på Gyproc. Selv begyndte Gyproc at udnytte restproduktet fra afsvovling af røgen fra Ørsteds Asnæsværket til fremstilling af gipsplader. Vanddampen, der blev tilovers fra den kulfyrede elproduktion på Asnæsværket, blev udnyttet af raffinaderiet samt af Novo Nordisk, for hvem damp er essentiel i produktionen af insulin. Det gjaldt også for emzymproduktionen, og samarbejdet fortsatte, da Novozymes i år 2000 blev udskilt som selvstændigt selskab. Bioaffald fra Novo Nordisk blev senere også til biogas hos Kalundborg Bioenergi, hvor det blev opgraderet til naturgas.
Den lange række af partnere gør samarbejdet bredt. AVISTA Green genraffinerer brugt smøreolie. Unibio producerer primært protein til dyrefoder. ARGO behandler affald. Kalundborg Forsyning indvinder og leverer overfladevand og renset overfladevand til virksomheder i kommunen, og Kalundborg Forsynings varmepumpe spiller en vigtig rolle i byens fjernvarmeforsyning.
Desuden er forskningsenheden BIOPRO tilknyttet Kalundborg Symbiose. BIOPRO er et forskningssamarbejde mellem Københavns Universitet og DTU Kemiteknik samt en række virksomheder inden for biotek. Formålet er at være arnested for udvikling af næste generation af bioteknologisk produktion.
Fra kommunal organisation til privat forening
Da samarbejdet i 1989 fik navnet Kalundborg Symbiose, kom flere virksomheder samtidig med i samarbejdet, der fik international opmærksomhed, da Financial Times i 1990 skrev om symbiosen. Det skabte bevågenhed ude i verden, men også i Danmark, hvor medierne indtil da ikke havde interesseret sig særligt for, hvad der skete i Kalundborg.
Opmærksomheden har været så stor, at Kalundborg Symbiose er gået fra at være en kommunal organisation til at blive en privat forening med eget sekretariat, der formidler viden og tager initiativ til nye projekter. Virksomheder, journalister, politikere og embedsmænd fra hele verden henvender sig for at få mere viden om, hvordan man opbygger en industriel symbiose.
Sekretariatet finansieres bl.a. ved, at man tager betaling for besøgsgrupper og foredrag. Formand for foreningen er produktionsdirektør Michael Hallgren, Novo Nordisk Kalundborg. Symbiosen har fået flere internationale anerkendelser for sin indsats, bl.a. den prestigefyldte bæredygtighedspris WIN WIN Gothenburg Sustainability Award, som tidligere er tildelt FN’s fhv. generalsekretær Kofi Annan, USA’s fhv. vicepræsident Al Gore og den fhv. norske statsminister Gro Harlem Brundtland. I motivationen for at give prisen til Kalundborg Symbiose hedder det bl.a., at den som pioner inden for sit felt har vist vejen for andre industrielle klynger og har inspireret virksomheder overalt i verden.
Besparelser på både klima og økonomi
Kalundborg Symbiose har lavet en analyse baseret på data fra 2015. Den viser, at samarbejdet både tjener samfundsøkonomien og virksomhedernes økonomi samt forbedrer klimaet. Den samfundsøkonomiske gevinst er på årsbasis 106 mio. kr., virksomhederne sparer 182 mio. kr., og klimaet spares for 635.000 tons CO2.
For kommunen har Kalundborg Symbiose yderligere betydet tiltrækning af virksomheder og højt specialiseret arbejdskraft. Ingrediensvirksomheden Chr. Hansen A/S bebudede i 2020, at den vil indrette produktion i den tidligere BASF-ejede virksomhed Pronova. Fabrikken ventes klar til ibrugtagning i 2023 og vil give arbejde til ca. 100 medarbejdere. For at styrke tilgangen af kvalificerede medarbejdere til den største koncentration af biotekvirksomheder i Norden har Professionshøjskolen Absalon etableret uddannelse af bl.a. diplomingeniører i bioteknologi i Kalundborg.
Symbiosen har ambitioner om at realisere flere projekter, herunder at inddrage andre aktører og udvide symbiosen til også at omfatte andre byer – fx overvejes en mulig levering af overskudsvarme til Holbæk og helt til Roskilde.
Videre læsning
Læs mere om Erhverv og arbejdsmarked i Kalundborg Kommune
Læs videre om
Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked
