Thorkild Gravlund fotograferet i 1926 foran Reersø Museum. Museet blev indrettet i en gammel gård fra første halvdel af 1700-tallet og åbnede i 1926 på initiativ af forfatteren for at vise, hvordan landalmuen levede i 1800-tallet. Samme tema mødes i Gravlunds debutroman Øen (1903), hvori han skildrer dagliglivet, bl.a. fiskernes slidsomme liv, på Reersø.

.

Digteren Jens Baggesen gjorde Kalundborg til scene for den satiriske versfortælling Kallundborgs Krønike eller Censurens Oprindelse (1786). Historien handler om byens borgmester, der som kur mod sin søvnløshed lader sin kone læse op af »Kallundborgs Krønike«. Han opfatter en historie i krøniken, der handler om en mand, der bliver hængt to gange, som en latterliggørelse af ham selv. Derfor indfører borgmesteren som straf censur i Kalundborg.

Den norske forfatter Sigrid Undset har også beskrevet dengang, hun var lille, i den selvbiografiske roman Elleve aar (1934). Hun blev født i 1882 i Kalundborg, hvor hun trådte sine første skridt på den brolagte gårdsplads foran Gyths Gård ved byens torv. I romanen beskriver hun sine første leveår i Danmark »som en idelig Basken i Sol og varm Jord«, men i 1884 rejste familien til Norge, og Kalundborg blev et fjernt barndomsminde.

Minder er også overskriften for Thorkild Gravlunds virke. Han voksede op på Reersø og blev boende dér til sin død. I 1926 tog han initiativ til oprettelse af Reersø Museum, hvor man kan fornemme den verden, som dannede ramme om hans dybt konservative arbejde som forfatter og folklorist. Hovedværket Sognet udkom et år efter 1. Verdenskrigs udbrud.

Marianne Larsen voksede op i et landbohjem på Røsnæs, og hun trækker på sine erindringer i romanserien om pigen Bodil, indledt med Gæt hvem der elsker dig fra 1989. Bodils mor bliver ansat på Carmen Curlers, faren på det lokale teglværk, der bliver til en klinkefabrik. Romanerne registrerer således udviklingen fra landbrug til industri. Om landtangen Gisseløre fortælles det, at den hedder »Øret«, »fordi her kan jorden høre, hvad himlen siger«.

Helt moderne er Simon Fruelunds roman Pendlerne (2014), hvor man følger de mange titelpersoner på toget fra Kalundborg til København. Steder og mennesker oplever man i forbifarten. Man pendler ind og ud af hinandens liv. Romanen åbner således: »Han har købt sig en 45‑knallert, og hver morgen tager han turen gennem det bakkede landskab og småbyerne, gennem Kalundborgs langstrakte villakvarterer og ind til stationen.« Samme station optræder i novellen »Fint for dig« i Peder Frederik Jensens Banedanmark (2014). Men i romanen Læretid (2012) dvæler han ved den tid, hvor han i Kalundborg var i lære som bådebygger.

Så er der anderledes historisk dybdeperspektiv i Sølve (2006), hvor »Suzanne fra Sølve« alias Suzanne Brøgger fortæller »8000 års Danmarkshistorie og dagligliv set fra min vindueskarm«. Fra vindueskarmen er der tilbageblik til kong Knud den Hellige og udblik til bl.a. Reersø og Råmosen. Der gives også en beskrivelse af et borgermøde i HøngHallen i anledning af kommunesammenlægningen. Den salomoniske løsning på valget mellem Kalundborg og Slagelse gives af dyrlægen: »Jeg vil godt stemme mig ind i Kalundborg og lykkeligt slide Slagelses gader tynde«.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Kalundborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Litteratur