På halvøen Røsnæs er de mest særprægede og smukke egnsdragter fra 1800-tallet bevaret. Dragterne præges af årstidens farver, fx grønt til forår, rødt til pinse og sommer og blåt til vintertiden. Bullen er højhalset med firkantet udskæring og har brystsmæk. Skørtet er i landsbyvævet hvergarn, der på egnen kaldes »rejst«. Dets store vidde er foldet til en tæt plissé til taljens linning. Hovedtøjet er en tostyks hue med kraftigt fyld i nakken og krige (bue) ved pande og ører samt et lin i kanten.
.
En af egnens mest kendte originaler var Stenlars (døbt Lars Christensen), der boede i en jordhule lidt uden for Kalundborg på vejen mod Raklev. Han blev født i år 1800 og ernærede sig ved stenkløvning, gærdesætning og kurvefletning. Eneboerens kost bestod af, hvad han kunne finde eller få, altid tilsat rigelige mængder brændevin. Stenlars døde i Fattighuset i 1867. Årstallet for fotografiet er ukendt.
.

Et af de ældst kendte sagn fra Kalundborgegnen knytter sig til opførelsen af Vor Frue Kirke i Kalundborg. Sagnet fortæller, at stormanden Esbern Snare fik hjælp til kirkebyggeriet af en trold. Inden kirken stod færdig, skulle Esbern Snare gætte troldens navn. Hvis han ikke kunne det, skulle trolden have Esberns øjne og hjerte. Da kirken blot manglede en halv søjle, havde Esbern endnu ikke gættet navnet. Fortvivlet vandrede han rundt på Ulshøj, hvor han inde fra højen hørte en kvinde sige: »Stille mit barn, i morgen kommer din far, Finn, og giver dig Esbern Snares øjne og hjerte at lege med.« Esbern vendte tilbage til byggepladsen, og da trolden kom med den sidste halve søjle, hilste Esbern på ham med navnet Finn. Trolden blev rasende og forsvandt.

I folkevisen om Valdemar den Unges død berettes om den unge medkonge, der døde af et vådeskud under en jagt på Røsnæs i 1231, blot 22 år gammel.

På det kulinariske område finder man på Sejerø den gamle egnsret »fulskager«, der er små farskugler af svinekød, svøbt i tynd dej og derefter kogt i vand.

I Gørlev er der optog med roelygter gennem byen, når juletræet på Bytorvet tændes. Traditionen stammer fra tiden med Gørlev Sukkerfabrik, der var i drift 1912‑2000.

Røsnæsdragten

På halvøen Røsnæs er de mest særprægede og smukke egnsdragter fra 1800-tallet bevaret. Dragterne præges af årstidens farver, fx grønt til forår, rødt til pinse og sommer og blåt til vintertiden. Bullen er højhalset med firkantet udskæring og har brystsmæk. Skørtet er i landsbyvævet hvergarn, der på egnen kaldes »rejst«. Dets store vidde er foldet til en tæt plissé til taljens linning. Hovedtøjet er en tostyks hue med kraftigt fyld i nakken og krige (bue) ved pande og ører samt et lin i kanten.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Kalundborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger