Majestætisk troner storspoven over strandengen; letkendelig på sin store størrelse og det lange, nedadbøjede næb. Storspoven er Danmarks største vadefugl og samtidig en talrig trækgæst i de kystnære dele af Kalundborg Kommune. Den ses især om efteråret, når den trækker mellem ynglepladserne i nord og overvintringsområderne i sydvest. Da kan man på gode dage opleve flokke på flere hundrede individer i bl.a. Alleshave Bugt og Vejlen ved Reersø.
.

Vest for Gørlev strækker halvøen Reersø sig ud i Storebælt og adskiller Jammerland Bugt fra Musholm Bugt. I fastlandstiden, da Fyn og Sjælland var forbundet af tørt land, var Reersø et bakkeparti, og først da Littorinahavet i stenalderen oversvømmede Storebælt, blev den til to større øer og et antal småøer og holme. Efterfølgende er de to øer blevet forbundet af strandvolde og hævet havbund.

Det var ikke før slutningen af 1600-tallet, at Reersø også blev landfast med Sjælland via draget Skiften. Sundet mellem de to oprindelige øer blev først til en lagune, men ligger nu hen som strandenge. Havets erosion har i vest skabt en næsten retlinjet kystklint, der ligger vinkelret på den dominerende bølgepåvirkning fra vest. Øen Musholm syd for Reersø er den sidste rest af en lille bakke. Den har en tilsvarende vestvendt kystklint, og materialerne, som eroderes ud af klinten, har ført til strandvoldsdannelser i nord og øst.

I dag er størstedelen af Reersø opdyrket, og uden for byen Reersø består bebyggelsen hovedsagelig af stråtækte gårde og sommerhusområder. I vest er der overdrev med stejle, op til 18 m høje kystskrænter, mens der i øst på Skiften og langs Vejlen mellem Reersø og Dalby Hals er udbredte strandenge. Plantelivet omfatter bl.a. blodrød storkenæb, hjorterod og agerkohvede. Derudover er Reersø især kendt for sine haleløse katte, lige som halvøen huser en stor bestand af rådyr.

Lige nordøst for Skiften ligger brakvandslagunen Flasken, som omgives af åbne overdrev og strandenge med bl.a. nikkende kobjælde, dansk astragel, tætblomstret hindebæger og mosetroldurt. Flasken har et meget rigt fugleliv, og gennem tiden er der i lagunen og på de omkringliggende enge iagttaget ca. 230 forskellige arter. Vadefugle som klyde, vibe og rødben yngler i området, men ellers optræder de fleste vadefugle som midlertidige gæster i træktiderne. Om vinteren benytter store flokke af ænder Flasken som rasteplads, mens gæs og sangsvaner græsser på engene.

I 1979 blev et areal på ca. 296 ha omkring Flasken og Vejlen ved Reersø fredet. Områderne omkring Flasken og Halleby Ås udløb samt kysten langs Vejlen indgår desuden i habitatområdet Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken.

Reersø og udskiftningen

Reersø var oprindelig en ø, men den blev landfast i midten af 1600-tallet. Udskiftningen skete først delvis i 1862, hvilket siger noget om landbrugets ringe betydning. Såvel for gårdmænd som husmænd var fiskeriet af større betydning, og havnen var god og dyb. Ved udskiftningen blev alle gårde og huse liggende i landsbyen Reersø, hvor de endnu ligger tæt, så det ene stråtag næsten rører det andet. Bindingsværket er spinkelt og hvidkalket på sjællandsk maner, men undertiden også sortafstolpet på fynsk maner.

Reersø er også kendt for sine haleløse katte, som findes i to arter, helt uden hale og med en stump. Der er et lille lokalhistorisk museum i landsbyen.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Kalundborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster