Et rådyr giver perspektiv til randmorænebakken Bjergsted Bakker, der rejser sig højt og stejlt op over den foranliggende smeltevandsslette, Bregninge Hedeslette. Da isen havde skubbet bakkerne op og stod med sin rand ved Bjergsted, fossede smeltevand vestpå ud fra isen og dannede den store slette. Smeltevandet aflejrede store mængder sand og grus, der i dag indvindes til råstof.
.

Geologisk tidslinje for Kalundborg Kommune

.

Morfologisk kort over de vigtigste landskabselementer i Kalundborg Kommune. Store dele af kommunen er et kuperet dødislandskab med issøbakker. Mod sydvest består landskabet af en jævn bundmoræneflade, der blev afsat inde under isen. På både Røsnæs og Asnæs samt ved Bjergsted Bakker ligger store randmorænebakker, der blev skubbet op foran den fremrykkende is i slutningen af sidste istid. Mod nord findes den inddæmmede brakvandssø Saltbæk Vig, der tidligere var en lavvandet vig.

.

Landskabet i Kalundborg Kommune blev grundlæggende skabt af Bælthavisens fremstød i slutningen af sidste istid. Den nordlige del af kommunen domineres mod vest af et højdedrag med parallelle bakker og mellemliggende lavninger. Højdedraget, som kan følges fra egnen nord for Kalundborg og ud på halvøen Røsnæs, kulminerer i Højebrente, 62 m.o.h., på Røsnæs og i Småhøje, 63 m.o.h., i Kalundborg. Fra Kalundborg fortsætter højdedraget mod sydøst som et strøg af bakker, der strækker sig syd om Viskinge og Svebølle, hvor det i Saltofte Bakke syd for Svebølle når en højde på 81 m.o.h. Mod øst rejser højdedraget med Bjergsted Bakker sig højt op over landskabet og fortsætter i mere beskedne højder mod nord. Umiddelbart øst for Bjergsted Bakker ligger Skarresø og det bakkede dødislandskab, der strækker sig nordpå til Føllenslev, med stejle fladbakker på Favrbo Overdrev. Mellem de to højdedrag ligger Bregninge Hedeslette, der er Sjællands største smeltevandsslette. Den store slette hælder svagt mod nordvest og fortsætter ud under Saltbæk Vig.

Kommunens sydlige del består vest for Tissø og Bøstrup Å af et jævnt bundmorænelandskab, mens terrænet øst for Tissø er storbakket og kulminerer i kommunens højeste punkt Kløveshøj, 99,6 m.o.h. Omkring Høng skifter landskabet karakter til et småbakket dødislandskab.

Landskabet præges også af landskabsudviklingen efter sidste istid. Havets nedbrydning og opbygning har sammen med en relativ landhævning på 2‑3 m siden stenalderen skabt de flader af marint forland, der mange steder kanter istidslandskabet ud mod fjord og hav. Sejerøs og Reersøs markerede bakkeknuder er også forbundet af strækninger af marint forland, og strandvoldsdannelser har udfyldt de tidligere vige ved Svallerup Strand og Bjerge Sydstrand. På Littorinahavets (Stenalderhavets) tid strakte Kalundborg Fjord sig langt ind i Rørmose øst for Kalundborg, mens Saltbæk Vig på samme tid sendte en fjordarm ind til Viskinge Mose. Siden blev Saltbæk Vig og dens forgreninger i Arnakkebugt og Saltmade afspærret fra Sejerø Bugt af strandvolde og småøerne Lille Vrøj og Store Vrøj. Den nuværende sø, Saltbæk Vig, er resultatet af et fejlslagent landindvindingsprojekt, som blev påbegyndt i 1866. Øst for Saltbæk Vig ligger strandvoldssletten Vesterlyng, som i øst afgrænses af Tranevejle, der er under tilgroning.

Landskabets dannelse

Landskabet i Kalundborg Kommune blev overvejende skabt af Bælthavisen, som for 18.000-17.000 år siden gled frem fra en sydøstlig retning og dækkede hele Sjælland med undtagelse af Sjællands Odde. Bakkerne på Nekselø og Sejerø blev presset op langs isens rand, da en tunge af isen trængte op gennem Storebælt og ind over det vestlige Sjælland. Umiddelbart efter at Bælthavisen var smeltet tilbage fra sin yderste position, skabte et genfremstød den markante randmoræne på Røsnæs med fortsættelse forbi Svebølle og videre syd om Åmose. Ud for Røsnæs skjuler havet desuden en række undersøiske grunde, der markerer randmorænens bueformede fortsættelse til Hindsholm.

Nord for randmorænen lå der områder med dødis. I dødisen opstod der søer, hvori smeltevand fra gletsjeren mod syd aflejrede ler, sand og grus. Disse aflejringer kan i dag genfindes som de fladtoppede, stejlrandede bakker, der ligger omkring Vollerup nord for Kalundborg.

Samtidig med at isen stod ved Røsnæs, bevægede en anden gren af Bælthavisen sig frem fra øst, hen over det centrale Sjælland, og skabte bakkepartiet ved Bjergsted. Mod sydøst fulgte isens rand nordsiden af Åmose. Fra begge disse ismasser strømmede der smeltevand mod nordvest og dannede Bregninge Hedeslette. Efterfølgende skabte smeltevandet en flodslette, der i dag ligger under Åmoses tørveflader, liges om det på sin vej videre mod nordvest udformede den brede, fladbundede Bregninge Ådal.

Da dødisen ved Tissølavningen senere smeltede, løb vandet mod syd gennem den tidligere tunneldal Halleby Ådal. Inden Bælthavisen helt slap sit tag i kommunen, skabte et genfremstød det strøg af morænebakker, der strækker sig fra Mullerup og videre ud på Reersø.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Kalundborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber