Åkanderne ligger tæt langs bredden i den nordøstlige del af Skarresø. Af . Begrænset anvendelse

Holbæk Kommune

Kort over Holbæk Kommune.

.

Holbæk Kommunes logo.

.
Bystranden i Holbæk, indviet i 2004, er anlagt på den vestlige tange ved Holbæk Ny Havn. I kommunalbestyrelsen har der i en årrække været nedsat en gruppe, som arbejder med byudviklingsplaner for havnen i byen. Et resultat af deres arbejde er opførelsen af en 16-etagers beboelsesejendom, Holbæk Fjordtårn, der stod færdig i 2019.
.

Artikelstart

Den nuværende Holbæk Kommune blev i 2007 dannet af de fem kommuner Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved. Allerede fra 1990’erne havde de fem kommuner samarbejdet om flere tunge administrative opgaver, og sammenlægningen forløb forholdsvis uproblematisk. Den tidligere Holbæk Kommune var langt den største, og den nye kommune med samlet set ca. 68.000 borgere gik videre med samme navn.

Faktaboks

Areal
577,2 km²
Højeste punkt
105,8 m.o.h. (Mørkemose Bjerg)
Kystlinje
98 km
Region
Sjælland
Stift
Roskilde
Provsti
Holbæk
Antal sogne
25
Befolkningsudvikling
45.915 personer (1950), 58.568 personer (1980), 71.541 personer (2020)
Befolkningstæthed i kommunen
124 personer/km² (2020)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2020)
Gennemsnitsalder i kommunen
43,0 år (2020)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,8 år (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
287.889 kr. (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
290.641 kr. (2019)
Hjemmeside

holbaek.dk

Mod nord og øst afgrænses kommunen af Isefjord, Lammefjord og Holbæk Fjord, og ud til sidstnævnte ligger Holbæk Havn, Hørby Havn og Brønde havn på Orø. I den nordlige del er landskabet præget af store, bløde bakker, mens det mod sydvest danner en slette ned mod Åmose. Mellem Mørkøv og Tølløse findes det særdeles bakkede landskab omkring Grøntved Overdrev og Brorfelde. I området, der kaldes De Sjællandske Alper, finder man bl.a. kommunens højeste punkt, Mørkemose Bjerg på 105,8 m.o.h., samt Observatoriet i Brorfelde, der 1953‑64 blev opført af Københavns Universitet. Observatoriet, hvor man bl.a. finder landets største teleskop, genåbnede i 2016 som et opdagelsescenter.

Stenalderens befolkning (ca. 11.000-ca. 1700 f. Kr.) koncentrerede sig især omkring Åmose og nær områdets søer og vandløb, og der er her gjort mange fund af bl.a. flintredskaber, offergaver, bopladser og grave. I bronzealder og jernalder (ca. 1700-ca. 375 f. Kr.) skete der en udflytning fra indlandet til fjordenes brede vandstrøg, og flere af de landsbyer, man med sikkerhed kender fra middelalderen, som Svinninge, Gislinge og Tuse, antages at være anlagt allerede der. I de kystnære egne foregik størstedelen af transporten via vandvejen, hvilket bl.a. ses af Gislingebåden fra ca. 1150, fundet i den nu inddæmmede del af Lammefjord. Indlandets skovrige egne var derimod svært fremkommelige, men med den øgede bosætning blev disse delvis ryddet, hvilket lettede tilgængeligheden og med tiden gav bedre plads til agerbruget. De vidtstrakte marker, der præger store dele af kommunen, vidner om de mange herregårdsanlæg, som repræsenterer byggerier fra middelalderen til 1900-tallet.

Ud for mundingen af Holbæk Fjord ligger Orø, hvor talrige fund vidner om, at øen har været beboet siden stenalderen. Med en meget høj opdyrkningsgrad er øens naturområder nu hovedsagelig begrænset til kysten, hvor der findes et rigt fugleliv og et bemærkelsesværdigt planteliv med sjældenheder som bl.a. mygblomst, sumphullæbe og kødfarvet gøgeurt. Orø, der i dag er en populær turistdestination, har to færgesteder – et på den vestlige side af øen, hvortil man sejler fra Holbæk, og et på østsiden, hvortil man sejler fra Hammer Bakker i Hornsherred. Især denne rute er årsag til, at Orø kan fastholde et højt befolkningstal, da den med en overfartstid på blot seks minutter er hurtig for pendlere.

Jernbanen fra København til Kalundborg blev i 1874 ført gennem kommunen. Det fik en række småbyer til at blomstre op som stationsbyer, og blandt andre de byer, der i dag er kommunens tre største, Holbæk, Jyderup og Tølløse, oplevede et voldsomt opsving. Kommunens hovedby, Holbæk, der nævnes første gang i 1199, blev købstad i anden halvdel af 1200-tallet. Placeringen ved fjorden var gavnlig for byens og områdets udvikling, og i middelalderen skete der en betydelig befolkningstilvækst, og dominikanerordenen opførte kloster og klosterkirke. Byen oplevede økonomisk fremgang bl.a. som følge af kornhandel, og med den senere industrialisering formede især jernstøberier og maskinfabrikker byens profil.

På Isefjordsvej i Holbæk ligger den tidligere Bygmesterskolen, der nu er omdannet til ejerlejligheder. Den blev grundlagt i 1915 som en del af bevægelsen Bedre Byggeskik, og her efteruddannedes håndværkere i stilhistorie og klassiske teknikker. Skolen lukkede i 1978, men dens arv kan ses overalt i landet, og i Holbæk er et helt kvarter planlagt og bygget efter Bedre Byggeskiks principper. Holbæk er en betragtelig uddannelsesby med to gymnasier, sygeplejeuddannelse, sosu-uddannelse og EUC. I kommunens næststørste by, Jyderup, finder man den grundtvigianske Jyderup Højskole i det tidligere lystslot Sølyst.

Bortset fra landbrug og skovbrug har erhvervslivet haft en tendens til at koncentrere sig i Holbæk. Den offentlige sektor tegner sig for en forholdsvis stor andel af beskæftigelsen, hvilket bl.a. skyldes, at der er en del statslige og regionale arbejdspladser, heriblandt Holbæk Sygehus og Jyderup Fængsel. I kommunens fjerdestørste by, Svinninge, med lige under 3.000 indbyggere, findes et af landets største energiselskaber, Andel A.m.b.a., der har ca. 400.000 kunder som andelshavere. Andel er kommunens største private arbejdsplads med 500 ansatte i Svinninge. Den nye Holbæk Sportsby er et forsøg på at samle byens idrætsforeninger under ét tag og udnytte de synergier, der kan opstå heraf.

Kulturlivet er bredt. I Holbæks sydlige udkant ligger Oplevelsescenter Nyvang med kirke, traktørsted og brugsforening. Her formidles hverdagen, som den oplevedes i midten af 1900-tallet. Holbæk er en teaterstærk kommune; Sjællands Teater opstod i 2021 som en fusion af Holbæk Teater og Teatret Fair Play, der begge har egne forestillinger og gæstespil, og siden 2014 har de to teatre i samarbejde udbudt et treårigt grundkursus for unge teatertalenter. Musikhus Elværket, der drives af Holbæk Kulturskole, afholder med hjælp fra et stort netværk af frivillige 50‑60 koncerter årligt. Og med en lang tradition for gavlmalerier er både Holbæks bymidte og 1970’ernes mere perifere montagebyggerier præget af visuelle værker i storformat.

Kommunevåben

Holbæk Kommunes våben.

.

Holbæk Kommune viderefører den tidligere Holbæk Kommunes våben, som er kendt fra seglaftryk fra 1519. Våbenets træer over bølger er blevet opfattet som talende, idet forstavelsen Hol- tidligere blev opfattet som afledt af holt, skov. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 15. marts 1938 og d. 5. januar 2007. Blasonering (beskrivelse): I guld tre grønne træer over blå bølger.

Natur og landskab

Kvæg græsser i det åbne, kuperede landskab, som præger området omkring Observatoriet i Brorfelde. Det dramatiske bakkeland, som kaldes Brorfeldemassivet eller De Sjællandske Alper, blev skabt af isen i slutningen af sidste istid og strækker sig østpå forbi Maglesø og Sofieholm. En del af landskabet er skovdækket, mens kvæggræssede overdrev dominerer massivets lysåbne arealer.

.

Holbæk Kommune ligger syd for Odsherred og op til den indre del af Isefjord i den centrale del af Nordvestsjælland. Landskabet i den store kommune blev overvejende dannet i slutningen af sidste istid og består mod nord af en forholdsvis jævn moræneflade, mens det mod syd går over i et småbakket dødislandskab med stejle, fladtoppede issøbakker.

Da landet siden stenalderen har hævet sig 3‑3,5 m, kantes istidslandskabet ud mod fjorden af fladt marint forland. Kysterne er beskyttede og fremstår derfor som strandengseller tilgroningskyster. I bunden af Isefjord ligger den lavvandede vig Tempelkrog, hvis sydligste del sammen med ca. 220 ha våde enge langs Elverdamså i 1958 blev inddæmmet og afvandet. Områderne bag dæmningen kaldes i dag Tempelkrog Syd og Tempelkrog Nord og blev genoprettet som våde sø- og engarealer i hhv. 2017 og 2019.

Til kommunen hører også Orø, der nærmest ligger som en prop i Isefjord mellem Tuse Næs og Hornsherred. Øen har hele to færgeforbindelser til fastlandet, hvilket giver gode muligheder for pendling og bidrager til at forklare den øgede bosætning, som øen har oplevet siden 2012. Selv om det meste af Orø i dag dækkes af landbrugsarealer, har øen også flere vigtige naturområder, heriblandt et ekstremrigkær med bl.a. mygblomst ved Forklædet på østkysten.

Kommunens skovareal svarer nogenlunde til landsgennemsnittet, men dog med flere større skovområder i den sydlige del omkring bl.a. Jyderup, Mørkøv og Brorfelde. Ud mod kysten øst for Holbæk ligger løvskovene Dragerup og Eriksholm Skove, der udgør resterne af de store skovområder, som tidligere dækkede Holbækområdet. Området har været et attraktivt sted at slå sig ned, og skovene er rige på gravhøje og køkkenmøddinger fra oldtiden. Langs kysten har køkkenmøddingernes østersskaller øget jordbundens kalkindhold og skabt grobund for bl.a. blå anemone. Ved Jyderup og Skarresø i vest ligger et stort sammenhængende skovområde, som strækker sig hen over grænsen til Kalundborg Kommune. I Holbæk Kommune omfatter det bl.a. den afvekslende Stokkebjerg Skov, der hører under godset Agersvold.

Den idyllisk beliggende Skarresø hører sammen med Gyrstinge Sø og Maglesø til kommunens få større søer. Da Skarresø tidligere modtog spildevand fra Jyderup, er den i dag meget næringsbelastet, hvorimod den tilløbsløse Maglesø hører til blandt Sjællands reneste søer med et rigt vandplanteliv. Til gengæld kan Skarresø bryste sig af et havørnepar, der har ynglet på øen Magleholm siden 2005.

De varierede naturområder kan bl.a. opleves fra vandrestierne, som gennemskærer kommunen. Det gælder ikke mindst de lange ruter som Fjordstien og Istidsruten, der kan tages i etaper eller, hvis tiden og konditionen rækker, angribes i et langt træk. Bademulighederne er få og hovedsagelig koncentreret omkring Holbæk, om end også Orø har en meget populær badestrand. Kysten kan dog være attraktiv for lystfiskere, som her har gode chancer for at få både havørreder, hornfisk og fladfisk på krogen.

Læs videre om

Historie

På August Fischers maleri fra 1882 Fra Hørby færgekro mod Holbæk ser man fra det lille færgeleje ved Hørby på Tuse Næs over Holbæk Fjord ind mod købstaden med de mange huse og Sankt Nikolai Kirke. Adgang til fjorde, herunder Isefjord, fik stor betydning for Holbæk og hele kommuneområdet.

.

Tidslinje over oldtiden i Holbæk Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Holbæk Kommune.

.

De ældste spor efter mennesker i Holbæk Kommune er redskaber efterladt af senistidens jægere for ca. 13.000 år siden. Også de følgende årtusinders jagt i området er der fundet flere spor af ved bl.a. Åmose og i Ulkestrup. I yngre stenalder, hvor agerdyrkning indførtes, blev adskillige storstensgrave anlagt af den tidlige bondebefolkning, der også ofrede dyrekød og lerkar i moser og vådområder. Bronzealderen synes at have budt på flere ændringer i samfundsforholdene. Bosætningsmønsteret ændrede sig, idet befolkningen i løbet af bronzealderen rykkede fra Åmoseområdet og ud mod fjorden, bl.a. som følge af handelen med bronze. Store depotfund indeholdende fx hesteudstyr fra yngre bronzealder er angivelig et udtryk for ofringer på denne tid, som må afspejle ændringer i kulten. Fra den efterfølgende jernalder er der fundet enkeltliggende huse og flere grave, heriblandt en hund, som havde fået et lerkar med sig i graven, men generelt er der fundet få spor fra perioden. Vikingetiden er på samme vis sparsomt repræsenteret, dog kan befolkningens gravskik fornemmes, bl.a. i form af en større gravplads med jordfæstegrave ved Svinninge.

Skove dominerede området ved indgangen til middelalderen, men snart blev store dele af skovområdet koloniseret, på Tuse Næs dog først i 1200- og 1300-tallet. Denne udvikling hang sammen med en befolkningsvækst, og i 1100-tallet rejstes stenkirker. Landbruget byggede på agerbrug; på området omkring Åmose med store enge, kaldet »Sjællands smørkammer«, var der dog malkekvæg. I sognene langs Isefjord havde fiskeri betydning. Holbæk opstod antagelig i begyndelsen af 1200-tallet og blev senere i århundredet købstad.

Efter en vækstperiode i 1500-tallet oplevede området stagnation i befolkningsvæksten, bl.a. som følge af udbrud af pest og dysenteri. I løbet af 1700-tallet gik det igen fremad. Udskiftningen af landsbyerne fandt sted i perioden ca. 1780‑1810, og i forbindelse hermed blev der oprettet i hundredvis af husmandsbrug. Husmandskolonier lå ofte i nærheden af herregårde, hvor husmændene kunne få arbejde. De mange herregårde satte deres præg på området, bl.a. ved nedlæggelse af landsbyer, hvorefter jorden blev lagt ind under herregårdene. Holbæk fik i 1700-tallet konkurrence fra København, men købstadens situation forbedredes omkring år 1800 med anlæggelse af ny landevej og udvidelse af havnen.

Fra anden halvdel af 1800-tallet oplevede kommuneområdet, især Holbæk, en befolkningsvækst. Der åbnede flere jernbanelinjer, og i Holbæk blev havnen endnu en gang udvidet. Ud over fremgang i landbruget kom også industrien i gang; Knabstrup Teglværk blev etableret i 1856 og udviklede sig til at blive en af områdets største industrivirksomheder. Holbæk blev efterhånden områdets uddannelsescentrum med adskillige skoler. I 1960 fulgte Holbæk Seminarium.

I 1930’erne kom de første sommerhusudstykninger, og en vejforbindelse til Hornsherred over Munkholmbroen blev påbegyndt i 1937; den blev dog først indviet i 1952. Under Besættelsen kom det til flere sabotageaktioner, bl.a. af et olietankanlæg på Holbæk Havn.

De forbedrede trafikale forhold, bl.a. en motorvej fra København til Holbæk fra 1972, gjorde det muligt at bo i kommunen og pendle til fx København. Nye parcelhuskvarterer voksede frem i de større byer. I slutningen af 1900-tallet blev mange landbrug nedlagt, og jorden samlet i større enheder. Industrien havde fortsat betydning, men nogle virksomheder måtte lukke, bl.a. Knabstrup Teglværk i 1988. Holbæk var stadig et uddannelsesmæssigt centrum, og i 2002 blev EUC Nordvestsjælland etableret.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Holbæk Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020).

.

Holbæk Kommunes største by er Holbæk med ca. 40 % af befolkningen. Den er kommunens administrative center og en vigtig uddannelsesby, som også er handelscenter for oplandet med sin bymidte og Holbæk Megacenter.

Af de byer, der var kommunecentre indtil Strukturreformen i 2007, er Jyderup den største med 6 % af befolkningen, mens der i Tølløse, Svinninge og Regstrup tilsammen bor 12 %. Motorvejen mellem Roskilde og Sjællands Odde passerer få kilometer syd om Holbæk, og motorvejen mellem Roskilde og Kalundborg løber midt igennem kommunen, hvilket sammen med jernbanen Roskilde-Holbæk-Kalundborg har gjort den til et udpendlerområde med København, Roskilde og Kalundborg som de foretrukne mål.

På den lokale Odsherreds Jernbane mellem Holbæk og Nykøbing S har Ny Hagested, Gislinge og Svinninge station, mens Tølløse, Vipperød, Regstrup, Knabstrup, Mørkøv og Jyderup alle har stationer på den statsejede Nordvestbanen mellem Roskilde og Kalundborg. For de fleste af stationsbyerne har togdriften været befordrende for byernes befolkningsvækst.

Holbæk Kommune forventer, at befolkningen vil øges med 8.000‑9.000 i perioden 2020‑29. De fremtidige boliger kan skaffes dels ved fortætning og byomdannelse af de eksisterende byområder, fx forladte industriarealer, dels ved inddragelse af nye arealer til boligbyggeri. Det sidste er planlagt ved Holbæk Sportsby og forstæderne vest for Tveje Merløse og Lille Grandløse og desuden ved Hagested, Mørkøv, Soderup og Vipperød.

De tidligere kommunecentre Svinninge og Regstrup

Svinninge og Regstrup var begge kommunecentre indtil Strukturreformen i 2007, Svinninge i kommunen af samme navn, Regstrup i Jernløse Kommune. De to byer er Holbæk Kommunes hhv. fjerde- og sjettestørste byer. Svinninge ligger i et relativt fladt morænelandskab i en lille dal ned mod Svinninge Vejle tæt på det marine forland ved den inddæmmede Lammefjord. Byen har station på Odsherreds Jernbane, lokalbanen mellem Holbæk og Nykøbing S, der åbnede i 1899. Regstrup ligger i et småbakket morænelandskab tæt på Kalundborgmotorvejen og omkranses af ringveje mod nordøst og sydøst. Langs Hovedgaden er byen vokset sammen med Nørre Jernløse, hvor også kirken ligger. Byen fik station i 1874, da banen mellem Holbæk og Kalundborg blev indviet.

Læs videre om

Kultur

Cirkus Kæphøj er en fritidsklub, drevet af Holbæk Kommune for børn mellem 10 og 16 år. Det begyndte i 1985 som en overbygning på et fritidshjem og har siden vokset sig til et fritidstilbud for ca. 55 børn, der sammen laver årets forestilling.

.

Ahlgade er en del af Holbæks centrale handelsområde, der også omfatter bl.a. Smedelundsgade og Nygade. I handelsområdet, der ligger syd for Holbæk Havn, findes også byens bibliotek, Holbæk Museum og Holbæk Arrest. I baggrunden Michael Kviums gavlmaleri fra 2017.

.

Inde som ude, for store og for små, er der rige muligheder for at opleve kunst og kultur i Holbæk Kommune. Lidt populært kan man sige, at i byen Holbæk maler man med den brede pensel, idet den selvejende institution Holbæk Art siden 2013 i samarbejde med frivillige samt kultur- og erhvervslivet har sikret udsmykning af over 30 gavle i byen og dermed trukket kunsten ud i det offentlige rum. Gavlmalerierne er også omdrejningspunktet, når Holbæk Art og Kunsthøjskolen i Holbæk hvert andet år arrangerer billedkunstugen YOUNG ARTist.

Højskolen er Danmarks første af sin art med fokus på kunst og tilbyder i dag kurser i en lang række kunstdiscipliner, fx serigrafi og keramik.

Netop keramikken har en særlig plads i kommunen med Holbæk Lervarefabrik og Knabstrup Teglværk og Keramik, hvor sidstnævnte havde flere betydelige keramikere tilknyttet gennem 1900-tallet. Holbæk Museum, under Museum Vestsjælland, har landets største udstilling af Knabstrupkeramik og er også det eneste sted, man har specialiseret sig i 1920’ernes arkitekturretning Bedre Byggeskik.

Husmandsbrug bygget i Bedre Byggeskik ses eksempelvis på Løvenborg Allé samt en kopi af et husmandssted i Oplevelsescenter Nyvang. Her kan børn med deres forældre gå tilbage i tiden og opleve en andelslandsby, som den fungerede i midten af 1900-tallet.

På Løvenborg Allé ligger også herregården Løvenborg med den store have. Hovedbygningen er fra 1634, mens haven i barokstil blev anlagt i 1757 og senest renoveret 2007‑11. Løvenborg er blot en af kommunens i alt 18 herregårde.

Holbæk Kommune tager børn og unges kulturliv alvorligt og sikrer med uddannelsestilbud, at fx den stærke teatertradition holdes i live. Således underviser Holbæk Teater og Teatret Fair Play, et af Danmarks ældste børne- og ungeteatre, i samarbejde med Stenhus Gymnasium i drama på Holbæk Drama College. HAT – Holbæk AmatørTeater Råd samler alle amatørinitiativerne, mens egnsteateret Sjællands Teater spiller i både Holbæk Teaters ombyggede biograf og på Teatret Fair Play.

Holbæk Kulturskole tilbyder bl.a. musikundervisning for børn og unge med koncerter afviklet i Musikhus Elværket. Elværket har siden 1996 været centrum for en lang række koncerter for både voksne og børn og inden for alle genrer. Kulturkasernen samler det frivillige kulturliv i kommunen og har siden 2005 lagt lokaler til en lang række af bl.a. musik-, danse- og teaterarrangementer.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Med udsigt til Holbæk Fjord og tæt på byens centrum har byggeriet på Holbæk Havn, i området omkring Krags Brygge og Isefjords Allé, en eftertragtet beliggenhed. Flere lejlighedskomplekser er de seneste år skudt op i området. De har navne som Vestbryggen, Østbryggen og Holbæk Havneby. Centralt på fotoet ses Holbæk Fjordtårn, der stod indflytningsklart i december 2019.

.

Den nye Holbæk Kommune var en af de oplagte konstruktioner, da vedtagelsen af Strukturreformen i 2004 satte gang i forhandlinger om det nye kommunale Danmarkskort.

Den gamle Holbæk Kommune var omgivet af fire kommuner, der alle havde under 10.000 indbyggere og derfor ikke kunne fortsætte som selvstændige. Samtidig var byen Holbæk områdets naturlige centrum. Det endte med, at Holbæk, Svinninge, Tornved, Jernløse og Tølløse Kommuner besluttede en fusion, der fik virkning fra d. 1. januar 2007. De fem kommuner, der alle havde været en del af Vestsjællands Amt, fusionerede i det, der blev en af de fire største kommuner i den nye Region Sjælland. I 2016 passerede indbyggertallet 70.000.

Politisk var det en højborg for Radikale Venstre, der fusionerede med fire landkommuner, hvoraf de tre havde traditioner for borgmestre fra Venstre. Den nye storkommune har haft borgmestre fra såvel Radikale Venstre, som Venstre og Socialdemokratiet. Efter valget i 2017 blev den 25- årige Christina Krzyrosiak Hansen (S) landets yngste borgmester.

Indkomst- og sundhedsmæssigt er Holbæk tæt på at være en dansk gennemsnitskommune. I Region Sjælland tilhører den socioøkonomisk midtergruppen blandt regionens 17 kommuner. Kommunens største virksomhed er energikoncernen Andel, der har hovedsæde i Svinninge. Den største offentlige arbejdsplads er Holbæk Sygehus, der er et af de fire store akutsygehuse i Region Sjælland.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner