Geologisk tidslinje over Holbæk Kommune.

.
Morfologisk kort over de vigtigste landskabselementer i Holbæk Kommune. Store dele af kommunen dækkes af et kuperet dødislandskab med issøbakker og et dybt dødishul med Tysinge Mose. Den nordlige del af kommunen er dækket af en jævn bundmoræneflade, der blev afsat inde under isen. Modsat disse landskaber, som blev dannet i slutningen af sidste istid, blev de marine flader i den inderste del af Lammefjord først blotlagt i forbindelse med inddæmningen og tørlægningen 1873‑74.
.
Kvæg græsser i det åbne, kuperede landskab, som præger området omkring Observatoriet i Brorfelde. Det dramatiske bakkeland, som kaldes Brorfeldemassivet eller De Sjællandske Alper, blev skabt af isen i slutningen af sidste istid og strækker sig østpå forbi Maglesø og Sofieholm. En del af landskabet er skovdækket, mens kvæggræssede overdrev dominerer massivets lysåbne arealer.
.

I den nordlige del af kommunen, mellem Jyderup og den sydligste del af Isefjord, består landskabet af et åbent sletteland i form af en svagt bølget moræneflade, som blev skabt inde under den fremrykkende is i slutningen af sidste istid og i dag ligger 15‑20 m.o.h. Nordvest for Hagested hælder terrænet gradvis ned mod den tørlagte Lammefjord, hvor en kanal leder afstrømningsvand ud til slusen ved Audebodæmningen.

Omkring Kundby, Stigs Bjergby og på den vestlige del af Tuse Næs brydes det jævne landskab af stejle bakker. Nogle af bakkerne, som Lundebjerg på 44 m ved Kundby, er kuplede, mens andre, som Hoftensbjerg på 58 m på Tuse Næs, har en plan top. Bakkerne er nogle steder trukket ud i isens bevægelsesretning fra øst mod vest og skaber en orientering i landskabet, hvilket bl.a. kan ses omkring Marke.

Vest og syd for det åbne sletteland ligger et småbakket dødislandskab, der præger landskabet i den sydlige del af kommunen. Det opleves tydeligst inden for et 3‑5 km bredt bælte, der strækker sig fra Føllenslev og Snertinge i Kalundborg Kommune, forbi Jyderup og Skarresø og videre syd om Mørkøv og Tølløse. Dødislandskabet afgrænses mod vest af Bjergsted Bakker i Kalundborg Kommune, mens det mod syd sænker sig brat ned mod den vidtstrakte Åmose, som ligger på tværs af grænsen til Sorø og Kalundborg Kommuner i syd. Mellem Dramstrup, Skamstrup og Bennebo domineres dødisterrænet af stejle, fladtoppede bakker, hvis toppe når højder på mere end 70 m. Blandt dem er Knøsen på 99 m sydvest for Skamstrup.

Omkring Brorfelde, mellem Mørkøv og Tølløse, bliver landskabet meget kuperet med talrige bakkeformationer, der kulminerer i kommunens højeste punkt, Mørkemose Bjerg 105 m.o.h. Mellem bakkerne ligger dalslugter og fladbundede sænkninger med moser og søer, hvoraf Maglesø er den største. Mellem Tølløse og Store Merløse ligger desuden et stort dødishul. På bunden af dødishullet finder man Tysinge Mose, der afvandes af Tysinge Å og Åmose Å.

Sydøst for Kirke Eskilstrup når enkeltbakkerne mellem de talrige afløbsløse lavninger op omkring 100 m.o.h. Heraf udgør Søbjerg på 103 m og den stejlrandede fladbakke Stestrup Bjerg på 102 m de højeste punkter. Øst for Tølløse falder terrænet brat ned mod den brede Elverdamsådal, som danner kommunens østgrænse mod Lejre Kommune.

Landskabet er også i høj grad præget af landskabsudviklingen efter istiden. Flader af hævede strand- og havbundsaflejringer kanter istidslandskabet ud mod Isefjords sydligste dele og fortsætter ind langs dens forgreninger i Lammefjord, Holbæk Fjord, Inderbredning og Tempelkrog. Den vestlige del af Lammefjord er en inddæmmet og tørlagt fjord.

Landskabets dannelse

Landskabet i Holbæk Kommune blev hovedsagelig dannet i forbindelse med et af Bælthavisens genfremstød, som fandt sted i slutningen af sidste istid for 17.000 år siden. Isen brød de foranliggende jordlag op i flager, der blev stuvet sammen langs isranden i randmoræner som Bjergsted Bakker i Kalundborg Kommune, der sammen med Odsherredbuerne i Odsherred Kommune tegner billedet af en bred istunge, der bredte sig ud som en vifte. Samtidig med at istungen stod med sin rand ved Bjergsted Bakker og videre mod sydøst langs nordsiden af Åmose, stod en anden gren af Bælthavisen med sin rand langs en linje fra Røsnæs mod sydøst forbi Kalundborg og Svebølle.

Da Bælthavisen begyndte at smelte tilbage, blev en flere kilometer bred bræmme af isens rand efterladt som dødis øst for Bjergsted Bakker og nord for Åmose. Dødisen var dækket af jord og smeltede derfor uregelmæssigt bort. Derved opstod det småbakkede og grubede morænelandskab, som strækker sig fra Føllenslev i Kalundborg Kommune, sydpå forbi Jyderup og videre syd om Mørkøv. I dødisen var der flere søer, hvori tilstrømmende smeltevand aflejrede ler og sand. Da dødisen smeltede bort, stod issøaflejringerne tilbage som de stejle, fladtoppede issøbakker, man i dag kan se rage op i landskabet omkring Dramstrup og Skamstrup. I egnen omkring Svinninge smeltede isen derimod jævnt tilbage og efterlod en svagt bølget moræneflade med ganske lave, aflange bakker, der er trukket ud i isens bevægelsesretning.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Holbæk Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber