Kulturlandskabet i Holbæk Kommune

Kulturlandskabet er gammelt, hvilket afspejles af talrige stenalderfund, som fordeler sig over hele kommunen, men især er koncentreret langs Holbæk Fjord og i Åmose. Fra bronzealderen og jernalderen er der langt færre fund, og de er hovedsagelig gjort i den nordlige del af kommunen. Mange af stednavnene viser tilbage til jernalderen, hvilket giver kommunen en lang bebyggelseskontinuitet. En undtagelse er den sydvestlige del omkring Holmstrup og Skamstrup samt på Tuse Næs, hvor stednavnene antyder, at bebyggelserne er opstået i forbindelse med skovrydning i middelalderen.

Ved middelalderens begyndelse blev der opført ca. 30 sognekirker samt Sankt Nikolai Kirke inde i købstaden Holbæk. Det meste af området hørte til den velopdyrkede agerbygd med landsbyer og trevangsbrug og vangelag. Sognene i sydvest, fra Hjembæk-Svinninge, over Holmstrup og Skamstrup-Frydendal til Undløse og Ugerløse, hørte dog til skovbygden, og i disse områder var der en del enestegårde og små landsbyer. De kystnære landsbyer Dragerup og Tjebberup samt Brændholt i skovbygden adskilte sig desuden ved at have alsædebrug.

Der var flere herregårde, som i 1500‑1600-tallet og især omkring Holbæk udnyttede muligheden for at drive studeopdræt på bøndergårdene. Desuden var der rige muligheder for græsning og bjergning af hø til vinterfoder på engene i Åmose. Flere af herregårdene havde rødder i middelalderen. Det gjaldt bl.a. Holbæk Slots Ladegård, som fra tidlig middelalder tilhørte kronen, ligesom Hagestedgård og Bjergbygård var krongods. Løvenborg og Hørbygård tilhørte Roskildebispen fra hhv. 1331 og 1411, ligesom Knabstrup hørte under bispeembedet fra 1289 og Tølløsegård frem til Reformationen. Fra omkring år 1200 var Kongsdal en ladegård under Sorø Kloster. Vognserup nævnes fra 1370, og fra 1310 kendes Torbenfeld, hvis ejer i 1457 lod opføre et herregårdskapel, der siden blev sognekirke i det lille og særprægede Frydendal Sogn. Flere af herregårdene opstod dog først efter år 1500 ved nedlæggelse af gårde eller hele landsbyer.

Godt og vel 45 % af landskabet var opdyrket i 1688. Omkring år 1800 var hhv. ca. 20 % og ca. 10 % eng og skov, mens resten var bebyggelse og uopdyrkede græsningsarealer. Før den egentlige udskiftning 1780-1810 var landsbyernes jorder ved Holbæk indrettet til kobbelbrug. Ved Kundby blev der i 1783 oprettet en lille husmandskoloni med 18 brug kaldet Kolonihuse. Som følge af den intensivering af landbrugsudnyttelsen, som fulgte i kølvandet på udskiftningen, var det dyrkede areal i 1881 steget til ca. 75 %, mens andelen af eng og skov var reduceret til hhv. knap 10 % og ca. 7 %. Dertil kom inddæmningerne af Svinninge Vejle og Lammefjord fra midten af 1800-tallet, hvilket markant ændrede kommunens landskab.

Fra 1874 fik jernbanen fra Kalundborg til København station i Holbæk, og derfra udgik i 1899 Odsherreds Jernbane til Nykøbing S. I 1901 blev der etableret en forbindelse fra Tølløse til Høng, som fik særlig betydning for transporten af tørv fra Åmose under Besættelsen. I 1920’erne blev der etableret 39 statshusmandsbrug på Løvenborgs jorder, og i 1922 var det Vognserups jorder, som blev udstykket til 13 brug. Omkring 1950 var tre fjerdedele af arealet stadig under opdyrkning, mens andelen med eng var faldet til ca. 5 %, hvorimod andelen med skov var steget en smule til ca. 10 %. Efter 1950 blev der etableret sommerhuse på Tuse Næs, især langs nordkysten.

• Oldtiden i Holbæk Kommune
• Middelalderen i Holbæk Kommune
• 1536-1850 i Holbæk Kommune
• 1850-1920 i Holbæk Kommune
• 1920-1970 i Holbæk Kommune

I dag svarer arealanvendelsen i Holbæk Kommune nogenlunde til gennemsnittet for hele landet. Opdyrkningsgraden er dog forholdsvis høj, og tilsammen dækker landbrug og gartneri knap 66 % af kommunens areal mod et landsgennemsnit på ca. 61 %. Derimod ligger andelen af våde og tørre naturtyper ret lavt med hhv. 4,8 % og 0,3 % mod hhv. 7 % og 2,7 % på landsplan.

Den fordeling, som man ser i dag, har været stort set uændret i generationer, og fx landbrugsarealet har holdt sig mere eller mindre stabilt på ca. 40.000 ha gennem de seneste mere end 100 år. Lidt er der dog sket. Eksempelvis er der i de senere år foregået en betydelig ekstensivering og/eller udtagning af især vådere humusjorder eller sandede jorder som i Lammefjord. Samtidig er der udlagt flere arealer til såvel skovrejsning som produktion af juletræer. Disse arealer ligger særligt omkring de eksisterende skove og dermed også på bakkepartierne. Især Holmstrup og Undløse Sogne skiller sig ud ved deres meget høje skovandel, som udgør hhv. ca. 55 % og ca. 35 % af arealet. Også Skamstrup-Frydendal, Jyderup og Hjembæk-Svinninge Sogne har store andele med skov. Størstedelen af den øvrige kommune fremstår derimod som et åbent og opdyrket landbrugslandskab, og samlet set svarer skovarealet til landsgennemsnittet.

I omkring halvdelen af kommunens sogne udgør landbrug mere end 70 % af arealet. Blandt de mest opdyrkede er Kundby, Stigs Bjergby, Soderup, Kirke Eskilstrup og Gislinge Sogne, hvor andelen med landbrug og gartneri udgør hhv. 83 %, 79 %, 78 %, 78 % og 77 %. Andelen med gartneri og frugtavl er til gengæld ret lille. Formentlig drevet af det milde klima tæt på fjorden har det dog en vis betydning i Butterup- Tuse og Udby Sogne, hvor gartneri og frugtavl udgør hhv. 3 % og 2 % af sognearealerne.

Det meget omfattende landbrug skyldes ikke mindst kommunens generelt meget dyrkningsegnede jorder. Omkring 62 % dækkes af lerjorder, om end andelen af organiske jorder med 9 % også er ganske stor. Dertil kommer sandjorderne, der udgør 29 % af kommunens areal.

De dyrkede afgrøder præges især af korn, som udgør 61 % af landbrugsarealet. Heraf består størstedelen af højtydende vinterhvede. Andelen med vinterraps og anden industrifrø er også ret høj og udgør 13 % af landbrugsarealet mod 6 % på landsplan. Den store andel med korn skyldes ikke kun de gode jorder, men også en betydelig produktion af svin, som i 2010 udgjorde 79 % af dyreenhederne. Derimod lå andelene med kvæg og fjerkræ lavt og udgjorde blot hhv. 18 % og 1 %. Antallet af kvæg har dog været betydelig højere. I 1951 lå det på ca. 43.000 stk., men faldt til ca. 9.300 i 2010. Samtidig steg svinebestanden fra ca. 59.000 stk. i 1951 til ca. 175.000 stk. i 2010. Som i andre landsdele er den største stigning i svinebestanden sket siden ca. 1980. Det hænger muligvis sammen med strukturudviklingen, som i denne periode godt nok har været betydelig, men dog mindre markant end i det øvrige land. Mens bedriftsstørrelsen i 1970 var lige omkring landsgennemsnittet, er den i gennemsnit ca. 20 % mindre i dag.

• 1970-2007 i Holbæk Kommune
• Primære erhverv i Holbæk Kommune

Stor uenighed og lange forhandlinger strakte sig hen over årene 1843‑52, før inddæmningen og tørlægningen af den ca. 200 ha store Svinninge Vejle i sydvesthjørnet af Lammefjord endelig kunne sættes i gang. Initiativtageren var lensbaron og politiker G.F.O. Zytphen-Adeler på Dragsholm, der få år senere også igangsatte afvandingen af den inderste del af Lammefjord.

At en udtørring overhovedet var realistisk, skyldtes etableringen af landevejen til Nykøbing S omkring 1830, da den nye, tilhørende vejbro over vejlen ville lette arbejdet betydeligt. Udtørringen var dog ikke en ubetinget succes, og trods flere forsøg og nye pumpeanlæg skulle der gå frem til 1932, før engene kunne pløjes op og opdyrkes.

Arealerne var dog stadig ikke tilfredsstillende, og i 1954 blev hele afvandingsanlægget derfor renoveret med millionstøtte fra staten. Afvandingskanalerne blev lagt om, og det gamle pumpehus blev nedrevet og erstattet af et nyt. Da regnskabet kunne afsluttes i efteråret 1957, var den samlede udgift nået op på 562.182 kr., svarende til 7,9 mio. kr. i 2021-værdi. Heraf betalte staten 55 %. Effekten var til gengæld, som man havde ønsket sig, og i mere end 60 år har de gamle vådbundsarealer været så tørre, at de har kunnet drives med intensivt landbrug.

Læs mere om natur og landskab i Holbæk Kommune

Læs også om

• Holbæk Kommunes geologi
• Holbæk Kommunes landskaber
• Holbæk Kommunes klima
• Skove i Holbæk Kommune
• Det åbne land i Holbæk Kommune
• Ferske vande i Holbæk Kommune
• Kyster i Holbæk Kommune
• Natur- og landskabsforvaltning i Holbæk Kommune

Se alle artikler om Kulturlandskaber