Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Holbæk Kommune.

.
Der bliver høstet agurker til brug for fødevarevirksomheden Beauvais’ produktion af agurkesalat. Beauvais, der i 1957 opførte en fabrik i Svinninge, dyrkede råvarerne på egne marker og især forpagtede arealer, bl.a. Lammefjordgårdens jorder. Foto fra 1980’erne.
.

Familier slog sig ned i kommuneområdet, men mange pendlede til arbejde i fx København. Denne udvikling førte til ønsket om bedre trafikale forhold, og en motorvej fra Holbæk til København blev anlagt i 1972. Parcelhuskvarterer og industriområder voksede frem. Flere industrier måtte dog lukke, det gjaldt også Holbæk Kaserne, der blev nedlagt i 1982. Holbæk vedblev at være et uddannelsesmæssigt centrum.

Administrativ inddeling

Ved Kommunalreformen i 1970 blev områdets 14 kommuner til fem: Svinninge, Jernløse og Tølløse Kommuner forblev stort set i samme størrelse, mens Ågerup, Sønder Asmindrup- Grandløse, Butterup-Tuse, Tuse Næs og Orø Sognekommuner blev indlemmet i Holbæk Kommune, og Stigs Bjergby, Mørkøv, Skamstrup-Frydendal, Holmstrup og Jyderup blev sammenlagt til Tornved Kommune. De blev alle placeret i Vestsjællands Amt. Der skete derefter ingen administrative grænseændringer før Strukturreformen i 2007.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Befolkningstallet steg jævnt igennem perioden, fra 52.814 i 1970 til 68.451 i 2007. Den øgede centralisering og de stigende boligpriser i hovedstadsområdet førte til, at Vestsjælland blev attraktiv for familier, der ønskede egen bolig. Pendlingen via motorvej og tog med timedrift gjorde det muligt at have arbejde i hovedstaden og bo i fx Holbæk eller Tølløse. Ved periodens slutning pendlede ca. 8.400 ind og ca. 15.400 ud af kommunen hver dag.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Pendlingen mod hovedstaden gav grobund for ønsker om forbedring af den del af infrastrukturen, der forbandt området med omverdenen. Motorvejen fra København til Holbæk blev anlagt i 1972, og Skovvejen mod Kalundborg anlagdes i 1975. Der blev indsat myldretidstog i 1982, og gamle planer om opgradering til dobbeltspor af togforbindelsen mellem Lejre og Holbæk blev taget frem, dog først endeligt fuldført i 2014. Ønsker om omdannelse af motortrafikvejen Skovvejen til motorvej mod Kalundborg blev især fremsat af Kalundborg Kommune, men ved periodens slutning var der endnu ingen konkrete planer. Orøfærgen sejlede sine daglige ture mellem Holbæk og Orø, og på østsiden af øen besejlede Østre Færge Hammer Bakker med stigende intensitet for at betjene pendlere og sommerhusbeboere.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Områdets landbrug blev for en stor dels vedkommende nedlagt, og jorden lagt til andre landbrugsejendomme. Bygningerne blev i mange tilfælde gjort til fritidsboliger eller til beboelse uden landbrug.

Industrikvartererne blev gradvis udbygget i løbet af perioden, og parcelhuskvarterer blev anlagt og udbygget. Dette skete hovedsageligt langs indfaldsvejene til Holbæk, men også i de mindre byer som Tølløse og Jyderup. I de mindste byer som fx Ugerløse skete der en gradvis funktionstømning af bymidten.

En del industrier fortsatte deres virke i de mindre bysamfund, fx Schoeller-Plast-Enterprise A/S i Regstrup, Ugerløse Maskinfabrik (ophørt 1995) og Sønderstrup Sæbefabrik A/S i Tølløse, mens andre, fx Holbæk Amts Bogtrykkeri og Weimans Maskinforretning (ophørt 1990) flyttede til industriområderne i hhv. Tåstruphøj og Spånnebæk.

Knabstrup Teglværk og Keramik, der var en af kommunens største virksomheder, indgik i 1977 i et samarbejde med keramikeren Bjørn Wiinblad, men det kunne ikke redde den skrantende virksomhed, der måtte dreje nøglen om i 1988. Holbæk Kaserne var en vigtig arbejdsplads i kraft af det fastboende stampersonel, der over tid var blevet forøget bl.a. som følge af militærets motorisering. I 1982 lukkede kasernen imidlertid pga. nedskæringer i Forsvaret.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

I forbindelse med både Kommunalreformen i 1970 og Strukturreformen i 2007 var der en radikal borgmester i daværende Holbæk Kommune. I 1970 skulle den radikale Arnold Sørensen fra Tuse Næs Kommune gennemføre reformen, og i 2007 ledte Jørn Sørensen fra Holbæk Kommune de fem kommuner igennem sammenlægningen. I de mellemliggende år beholdt Arnold Sørensen borgmesterposten indtil 1985, hvorefter socialdemokraten Bent Kristiansen tog over i perioden 1986‑93, og fra 1994 og perioden ud sad Radikale Venstre atter på borgmesterposten med Jørn Sørensen. I de øvrige fire kommuner sad i perioden skiftevis Venstre og Radikale Venstre på borgmesterposterne.

Mere om politik i kommunen

Uddannelse, social- og sundhedsforhold

Med udlægningen af Statens Åndssvageforsorg til amterne i 1980 blev en del af de institutioner, som Vestsjællands Amt modtog, placeret i Holbæk Kommune. Det drejede sig bl.a. om specialundervisning på folkeskole- og ungdomsskoleniveau. De ofte utidssvarende alderdomshjem fra tiden i sognekommunerne fik gennem hele perioden et tiltrængt løft, hvis ikke der ligefrem blev bygget nye og langt mere tidssvarende plejehjem rundtomkring i de nye kommuner.

Stenhus Gymnasium flyttede ud af Stenhus Kostskole og blev i 1983 udskilt som en selvstændig institution. Udbygningen af de tekniske uddannelser og handelsskolen fortsatte, og i 2002 etableredes EUC Nordvestsjælland ved en sammenlægning af Holbæk Handelsskole og Holbæk Tekniske Skole; i 2003 tilføjedes Kalundborg Erhvervsskole og AMU Center og i 2004 Glarmesterskolen i Holbæk. Holbæk fastholdt sin position som områdets uddannelsesmæssige centrum. Sygeplejeskolen flyttedes dog til Slagelse Sygehus i 1998.

Mere om uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Holbæk Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007