I nordvest rejser klinten ved Børrehoved sig 11 m op over Orøs kyst. Klinten, som er opbygget af moræneaflejringer fra sidste istid, markerer den gamle kyst ud mod Littorinahavet, der for 7.000 år siden oversvømmede istidslandskabets lavereliggende dele og bl.a. skabte Isefjord. Ved Nørre Stænge lige vest for Børrehoved ligger øens mest populære strand, som i 1962 blev købt af den daværende Orø Sognekommune.
.
Solen skinner over Næsset på nordspidsen af Orø, hvor fårene græsser, og Kyndbyværket står som et industrielt vartegn på Hornsherreds kyst på den anden side af det flade fjordvand. Næsset og resten af Orøs landskab kan bl.a. opleves til fods ad de talrige mere eller mindre fremkommelige trampestier, der både kan benyttes til kortere ture eller følges næsten hele øen rundt. For de knap så eventyrlystne er der desuden anlagt en ca. 4 km lang Hjertesti i nordvest.
.

I bunden af Isefjord, mellem Tuse Næs og Hornsherred, ligger den ca. 1.500 ha store Orø, der i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 benævnes Warthærø efter det gamle danske warth, der formentlig betyder »vagt«. Og vagt synes passende, for skulle man længere ned i Isefjord, gik turen forbi Orø ad enten Vesterløb eller Østerløb, som har været overvåget fra hhv. et formodet varslingsanlæg på Børrehoved og fra voldstedet Børreklak i øens sydøstlige hjørne.

Funktionen som vagtpost er for længst forbi, og i dag er Orø ikke bare en populær turistdestination, men også et attraktivt sted at bosætte sig. Efter et støt fald i indbyggertallet fra 1.012 i 2001 til 831 i 2012 har øen haft en stigende befolkningstilvækst, og i 2021 var Orøs fastboende befolkning vokset til 968 personer. Turisterne spiller dog også en betydelig rolle og mere end fordobler indbyggertallet i sommerhalvåret. Indtil Kommunalreformen i 1970 var Orø en selvstændig sognekommune, men hører i dag til Holbæk Kommune.

Dannelsen af Orø

Orøs jævnt bølgede morænelandskab med enkelte bakker som Møllebjerg og Stensbjerg er overvejende dannet i forbindelse med Bælthavisens fremstød for 17.000 år siden. Da Littorinahavet (Stenalderhavet) for 7.000 år siden oversvømmede de laveste dele af istidslandskabet, blev Isefjord og Inderbredning dannet, samtidig med at Orø blev forvandlet fra et bakkeland til en ø.

Efterfølgende har havet eroderet i istidslandskabet, og sammen med en relativ landhævning på 3,5 m har det eroderede materiale skabt de flader af marint forland, som flere steder kanter istidslandskabet langs kysten. Desuden har dannelsen af et marint forland i nordøst bundet den lille moræneø Næsset sammen med resten af Orø.

Fiskeri, landbrug og turisme

Talrige fund af flinteredskaber, køkkenmøddinger og gravhøje vidner om, at Orø har været beboet siden stenalderen. Gamløse og formentlig også Bybjerg opstod i jernalderen, og i vikingetiden kom Næsby til. Øens fjerde by, Brønde, bestod oprindelig blot af nogle få fiskerhuse, men voksede sig gradvis større efter anlæggelsen af en udskibningsbro 1868‑69.

Sandsynligvis var det de rige muligheder for jagt og fiskeri, der trak de første mennesker til øen. Siden har der været drevet fiskeri til husbehov, og med anlæggelsen af Orø Havn i 1869 opstod der et egentligt fiskerierhverv. Fra 1950’erne gik fiskeriet dog tilbage, og i dag er der ingen erhvervsfiskere tilbage på øen.

Fiskeriet til trods er det landbruget, som altid har været det største erhverv på øen, og omkring år 1800 beskæftigede det over 80 % af Orøs befolkning. I slutningen af 1800-tallet faldt kornpriserne, og en stor del af øens landbrug blev omlagt til mælkeproduktion og svineavl. I den forbindelse blev Orø Mejeri oprettet i 1891. Siden er landbrugsudnyttelsen blevet effektiviseret, og bedrifterne blevet færre og større. Som andre steder er mælkeproduktionen faldet betydeligt, hvilket i 1971 bl.a. førte til nedlæggelsen af mejeriet.

Mens beskæftigelsen faldt i landbruget, voksede turismen, og i 1940’erne blev øens første sommerhusområde udstykket i plantagen ved Næsby. Turismen blev bl.a. styrket af den kabelfærge, som i 1962 blev etableret mellem Orø og Hornsherred. I dag har Orø ca. 1.200 sommerhuse og serviceres af både kabelfærgen samt af en færge mellem Holbæk og Brønde.

Sjældne orkidéer og et væld af fugle

Den store opdyrkningsgrad betyder, at øens naturområder hovedsagelig er begrænset til kysten. Her dominerer strandengene, som når deres største udbredelse i bunden af Salvig. Bag strandengen ved Forklædet på østkysten findes desuden et ekstremrigkær, hvis bemærkelsesværdige planteliv tæller flere sjældenheder som mygblomst, sumphullæbe, kødfarvet gøgeurt, engtroldurt, vibefedt og leverurt.

Hvor kysten hæver sig op bag strandengene, ligger der ofte græssede overdrev, og ved Næsset og Børrehoved i nord samt lige syd for færgelejet sydøst for Gamløse når de helt ud til havet. Man kan også støde på mindre overdrevsarealer længere inde i landet som på bl.a. Stensbjerg og Elnebjerg samt midt i Gamløse.

Ellers er øen især kendt for sit fugleliv. På strandengene yngler forskellige småfugle, andefugle og vadefugle, og på de ubeboede småøer syd for Orø har ederfuglen stadig store ynglekolonier, selv om de oplevede en betydelig tilbagegang efter udbrud af fuglekolera i 2001 og 2002. Havørnen ses også tit, ligesom vandrefalken, der yngler på Kyndbyværket på den anden side af fjorden, ofte lægger vejen forbi Orø. I vinterhalvåret kan man desuden opleve store flokke af bl.a. bramgæs på strandengene, mens ederfugle og pibeænder optræder i store flokke ude på fjorden.

Beskyttelse

Kystskrænten ved Børrehoved blev fredet i 1964, og i 1979 blev bakken Stensbjerg også fredet. Derudover vedtog Fredningsnævnet for Vestsjælland i foråret 2020 at frede et 188 ha stort areal langs Orøs øst- og nordkyst, herunder ekstremrigkæret ved Forklædet.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Holbæk Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster