1850-1920 i Holbæk Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

I 1850 var den nuværende Holbæk Kommune fordelt på én købstadskommune, Holbæk, og 18 sognekommuner. Med undtagelse af Orø Sognekommune, der lå i Frederiksborg Amt, lå de resterende i Holbæk Amt. Da afvandingen af Lammefjord var gennemført i 1874, blev de tilgrænsende kommuner omtrent ligeligt forstørrede. Det betød for Holbæk Kommunes vedkommende en vis forstørrelse af Hagested-Gislinge og Kundby Sognekommuner samt en noget mere beskeden forstørrelse af Hjembæk-Svinninge Sognekommune. Holbæk Købstadskommune blev udvidet ad to omgange på Merløse Sognekommunes bekostning, i mindre grad i 1878 og ved indlemmelse af sognekommunen i 1918. Omkring århundredskiftet blev en række sognekommuner delt i to: I 1896 Store Tåstrup-Ugerløse, i 1907 Hagested-Gislinge, i 1909 Nørre Jernløse- Kvanløse og Jyderup-Holmstrup og i 1913 Stigs Bjergby-Mørkøv.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Befolkningstallet i kommunen steg jævnt igennem hele perioden, fra 26.528 i 1850 til 41.974 i 1916. Befolkningsvæksten var dog ikke ligeligt fordelt i området. Den største vækst fandt sted i købstaden Holbæk, der firdoblede sin befolkning, mens stationsbysognene generelt fordoblede indbyggertallet. Udviklingen i landsognene var mere beskeden med vækst på omkring 100 personer pr. sogn, fordi mange flyttede til byerne for at finde arbejde der.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1840’erne var skibsbroen i Holbæk blevet suppleret med en østlig mole, så byen fik en lukket havn. Hermed var vejen banet for søvejs import og eksport i større stil, fx af kul til gasværket, der blev opført i 1865. I 1874 åbnede jernbanen fra Roskilde til Kalundborg, som gik gennem området. Lokalbanen Odsherreds Jernbane mellem Holbæk og Nykøbing S åbnede i 1899, mens Høng-Tølløse-banen åbnede i 1901. Elværket i Holbæk kom først i 1911, mens landområderne blev forsynet af Nordvestsjællands Elektricitetsværk (NVE), grundlagt i 1913.

I perioden forbedredes vejnettet, og mange grusveje blev makadamiseret. I 1881 udvidedes havnen i Holbæk med en fiskerihavn, og i 1880’erne kom der færgeforbindelse imellem Holbæk, Orø og Hornsherred til handelsstandens udelte tilfredshed. Overfarten med den lille færge imellem Hørby og Holbæk etableredes i 1898.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Hovederhvervet i sognekommunerne var landbruget samt de landbrugsrelaterede erhverv. Området var præget af landsbyer og de store herregårdsmarker. Der var sjældent mere end 8‑10 km imellem landsbyerne, ofte endda mindre. Fra 1870’erne voksede stationsbyerne Tølløse, Vipperød, Regstrup, Knabstrup, Mørkøv og Jyderup frem langs banen mellem Roskilde og Kalundborg.

I alle sogne oprettedes i løbet af 1880’erne mejerier og brugsforeninger. I de mindre byer og i stationsbyerne fandtes håndværksvirksomheder såsom snedkere, tømrere og smede, der kunne have en produktion med et industrielt præg, fx Kvanløse Smedie. Ved herregården Knabstrup blev Knabstrup Teglværk oprettet i 1856, og denne produktion udviklede sig til en større industri. De større industrivirksomheder, fx Ugerløse Maskinfabrik (1910) og Gislinge Bryggeri (1899), blev etableret i byerne, og de fleste fandtes i Holbæk.

Havneudvidelsen i midten af 1800-tallet forbedrede forholdene for import af råvarer til byens gryende industri og infrastruktur samt købmændenes eks- og import af korn og foderstoffer til landbruget. Korneksporten var god indtil slutningen af 1860’erne, da kornpriserne faldt, og herefter satsede landbruget på husdyrbruget og foderafgrøder, og fra 1880’erne blev kålroer, turnips og runkelroer mere almindelige på Sjælland. De dominerende kornsorter var rug og byg. Byernes industrier fulgte med, og mange forbedrede landbrugsredskaber så dagens lys såsom svingplove og svenskharver. Selv om der på Sjælland dyrkedes meget korn, vandt kvægbesætningerne også frem, og som følge heraf blev der som nævnt opført en del mejerier fra 1880’ernes slutning. Det medførte bl.a., at svineholdet kunne udvides med foder af biprodukter fra mejeriernes produktion såsom skummetmælk og valle. Holbæk Amts Andels- Svineslagteri grundlagdes netop i 1888.

I 1913 blev artilleri- og infanterikasernen Holbæk Kaserne indviet, og den blev efterhånden en vigtig arbejdsplads i byen.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

Perioden var i høj grad en brydningstid, og Holbækkredsen var ingen undtagelse. I anden halvdel af 1800-tallet skete en polarisering imellem land og by: Købstaden bevægede sig imod Højre, og på landet gik Bondevennerne (fra 1870: partiet Venstre) frem.

Mere om politik i kommunen

Uddannelse, social- og sundhedsforhold

Skoleloven af 1814 havde medført oprettelse af skoler og forskoler i sognene. I Jyderup oprettedes Jyderup Private Realskole i 1894, og senere kom en teknisk skole til, mens Tølløse i 1895 fik Tølløse Mellem- og Realskole (i dag: Sejergaards skolen).

Holbæk var dog områdets centrum for uddannelsesinstitutioner. Her var der i 1842 blevet oprettet en kommunal betalingsskole, Borgerskolen, og en friskole. Der fandtes desuden en privat pigeskole fra 1846. Stenhus Kostskole for drenge blev oprettet vest for byen i 1906, og i 1912 dimitterede de første studenter herfra. I 1915 blev Bygmesterskolen i Holbæk grundlagt af flere af tidens markante arkitekter, og herfra bredte bevægelsen Bedre Byggeskik sig.

Den tidligere fattigforsorg og aftægtsordninger blev fra midten af 1800-tallet afløst af fattiggårde, som særligt efter 1870’erne fik stor udbredelse. I 1890 blev Holbæk Amts Arbejds-, Tvangsarbejds- og Dåreanstalt indviet ved siden af amtssygehuset fra 1844. Sygehuset blev udvidet flere gange i begyndelsen af 1900-tallet.

Mere om uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen

Husmandskolonierne mellem Kundby og Vognserup

Mellem Kundby og Vognserup ligger to husmandskolonier, som er opført med mere end et århundredes mellemrum.

Sidst i 1700-tallet lå kun få enestegårde uden for landsbyernes dyrkningsfællesskab. Herregården Løvenborgs ejer, baron Michael Herman Løvenskiold, arbejdede for landboreformerne og så fremtidsmuligheder i ikke at basere godset på hoveri fra fæstebønderne. I stedet oprettede han fra 1783 husmandskolonien Kolonihuse, som bestod af 18 små brug, hvor husmændene kunne leje sig ind mod at stå til rådighed som daglejere. Hvert husmandsbrug bestod af et hus opført i bindingsværk og en rektangulær lod på 3 tønder land. Den næste store udvikling for husmændene skete på statens initiativ med Statshusmandslovene i 1899 og igen i 1919 med bl.a. Lensafløsningsloven. Den betød, at danske godser, bl.a. Løvenborg, overdrog store arealer til udstykning, hvor uformuende bønder kunne overtage et mindre, ofte standardbygget hus og en jordlod, der var stor nok til at leve af uden at skulle yde hoveri til godset. Vest for Vognserup blev der i begyndelsen af 1920’erne udlagt ca. 110 ha, hvor der blev oprettet 13 statshusmandsbrug.

De to husmandskolonier illustrerer, hvordan hhv. godsejeren og staten ønskede at bidrage til og kontrollere landbrugets udvikling.

Videre læsning

Læs mere om historie i Holbæk Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920