Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Holbæk Kommune.

.
Tveje Merløse Kirke er opført ca. 1125‑50.
.
Orøkorset eller Margrethekorset. I 1849 fandt pigen Bodil Margrethe Hansdatter et relikviekors på Orø, som i folkemunde blev opkaldt efter pigen selv. Det 8,3 cm høje kors er fremstillet i Norden ca. 1050‑1100 og viser Kristus, der træder på en drage, og flere indskrifter, hvor bl.a. ordene »Olaf Konge« kan tydes, hvilket menes at omhandle den norske kong Olav den Hellige. Jomfru Maria pryder korsets bagside, og dyrehoveder forbinder kæde og vedhæng. Mellem for- og bagside kan en relikvie placeres i et hulrum.
.
Vraget af Gislingebåden fra ca. 1150 blev fundet i 1993 under arbejdet med at etablere en sø ved Gislinge i den nu inddæmmede del af Lammefjord. Den oprindelig næsten 8 m lange båd har formentlig i middelalderen været anvendt til fiskeri og transport af dyr og mennesker på den lavvandede fjord. På billedet ses det originale vragfund. Vikingeskibsmuseet i Roskilde har derudover bygget hele tre rekonstruktioner af Gislingebåden i fuld størrelse; den ældste, Estrid, udstilles på Korea National Maritime Museum i Pusan, Sydkorea, mens de to efterfølgende rekonstruktioner, Gisle og Langóe, anvendes til sejlads på Roskilde Fjord.
.

I middelalderen blev der ryddet skov og anlagt en lang række bebyggelser i store dele af det nuværende kommuneområde. Denne bebyggelsesmæssige udvikling hang sammen med en betydelig befolkningsvækst i perioden. I 1100-tallet blev der rejst stenkirker, hvoraf to, Undløse og Holmstrup, blev til valfartskirker. Agerbruget var domineret af dyrkning af byg og rug, og omkring Åmose var der mulighed for hold af malkekvæg. Fiskeri var vigtigt i sognene ved Isefjord og på Orø. Holbæk blev købstad i perioden, og i 1275 blev der oprettet et dominikanerkloster i byen.

Administrativ inddeling

Holbæk Kommune bestod i middelalderen af 32 sogne. Købstaden Holbæk var dengang inddelt i to sogne (Sankt Nikolai og Vor Frue), som efter Reformationen samledes i ét. Holmstrup Sogn blev dannet i midten af 1300-tallet, da et forudgående Læsøholm Sogn blev opdelt i Holmstrup og Avnsø. Kommunen inkluderede hele Tuse Herred og store dele af det gamle Merløse Herred på nær dette herreds oprindelig seks sogne syd for Åmose. Dertil indgik som nævnt Holmstrup Sogn fra Ars Herred samt Orø, der i middelalderen hørte til Horns Herred. Holbæk Kommune svarer omtrent til middelalderens Holbæk Len, hvorfra igen kun mangler området syd for Åmose; Holmstrup og Orø derimod hørte med deres herreder til hhv. Kalundborg og Abrahamstrup Len. I kirkelig henseende indgik kommunen i Roskilde Stift.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Den nuværende Holbæk Kommune var ved indgangen til middelalderen fortsat ganske skovdækket. Den primære bebyggelse fandtes dels i et bælte langs sydbredden af Lammefjord, hvor de landsbyer, der formentlig har deres oprindelse i jernalderen – Svinninge, Gislinge, Hagested og Tuse – i løbet af vikingetiden var blevet suppleret med bl.a. Hørby og Udby på Tuse Næs samt Kundby og Stigs Bjergby ind mod det skovdækkede og kuperede indland.

I løbet af middelalderen blev store dele af kommunens skove koloniseret. Dette er formentlig tidligst sket i de nordlige dele af Merløse Herred, dvs. umiddelbart syd for Holbæk, hvor torp-landsbyerne (nu med endelserne -rup, -strup og -drup) ligger i tætte bånd omkring landsbyer med endelsen -løse, hvoraf flere endda blev kirkebyer ved sognedannelsen i 1100-tallet: Butterup, Søstrup, Sønder Asmindrup og Ågerup. Også i skovlandet i områdets sydøstlige og sydvestlige hjørner må de første torpanlæggelser være sket tidligt, hvilket kirkebynavnene Store Tåstrup, Kirke Eskilstrup, Soderup, Jyderup og Skamstrup vidner om. Lidt senere, formentlig i 1200- og 1300-tallet, nåede torp-kolonisationen også til Tuse Næs, da de udsatte næssekyster ikke længere var truet af overfald fra venderne. Anlæggelsen af nye torper fortsatte dog i stort omfang middelalderen ud, ikke mindst i Merløse Herred, der foruden de mange løsebyer også udmærker sig ved en af landets største torp-koncentrationer. En tredje navnetype af særlig betydning i kommunen er -tved, der både indgår umiskendeligt i Tingtved, Bredetved, Nøkkentved og Tvede, og dertil lidt mere anonymt i navnene Tjørnede, Skimmede, Søndersted, Tornved, Høed og Skellingsted. Betydningen af ordet er »skovrydning«, og ligesom hovedparten af torp-byerne henhører tved-byerne til middelalderens første del.

Alle disse mange nyanlagte landsbyer tyder på en tilsvarende betydelig befolkningstilvækst op gennem middelalderen. En sådan viser sig også i kirkebyggeriet. De fleste af kommunens landsognekirker er fra den første bølge i 1100-tallet. Dog er kirkerne i Gislinge og Holmstrup først opført i hhv. 1250‑1300 og 1325‑1375, hvilket tyder på et da opstået befolkningsafledt behov for nye sognekirker. Men også udvidelser af de eksisterende kirkers skibe tyder på, at antallet af sogneboere voksede. I Udby Kirke yderst på Tuse Næs skete dette allerede i 1200-tallet, hvilket er usædvanlig tidligt. I den senmiddelalderlige periode udvidedes også næsten alle kirkerne i torpsognene, mens kirkerne i landsbyer med navne fra jernalderen tilsyneladende var store nok, som de var. En undtagelse var kirken i Undløse, der ligesom kirken i Holmstrup blev udvidet af andre årsager.

Nogen senmiddelalderlig krise med befolkningsnedgang er svær at få øje på. Kommunen har ganske vist oplevet en ikke ubetydelig bebyggelsestilbagegang, idet 14 % af de 140 middelalderligt belagte landsbyer var nedlagt inden 1682, men for de 11 % skyldtes nedlæggelsen en oprettelse eller udvidelse af nærliggende herregårde i 1400-, 1500- og ind i 1600-tallet. En enkelt landsby måtte i 1400-tallet lade livet til gavn for en udvidelse af købstaden Holbæk, der især i den senere del af middelalderen kan have opsuget en del af områdets landlige befolkningstilvækst.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Færdsel

Indlandsregionerne var i middelalderen præget af svært fremkommelige vejforløb i de skovrige egne. Anderledes har det forholdt sig i kystregionen, hvor den lokale søtransport let kunne udføres i mindre fartøjer. Gislingebåden fra ca. 1150, fundet ved Gislinge, er udtryk for denne form for færdsel. I Isefjord tæt ved Munkholmbroen er der også fundet vragdele, der muligvis vidner om et overfartssted her.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Middelalderens bebyggelsesmønster har varieret en del i det nuværende kommuneområde. I hovedparten af Tuse Herred og omkring Åmose har man samlet sig i store landsbyer med mange gårde, mens man i resten af Merløse Herred og på Tuse Næs samt i Holmstrup Sogn mod sydvest har foretrukket et mønster med mellemstore landsbyer omgivet af en mængde smålandsbyer. Bortset fra omkring Åmose, hvor store samlede bebyggelser gav gode græsningsbetingelser for kreaturholdet, så er det svært at pege på nogen oplagt landskabsmæssig forklaring på variationen. Derimod ses en klar tendens til, at de store landsbyer dominerede i områder, der endnu var relativt skovbevoksede ved middelalderens udgang. Dertil kan de mange små landsbyer i Holbæks opland måske forklares med, at denne bebyggelsesform fremmede et mere intensivt agerbrug rettet mod afsætning i købstaden. Decideret enkeltgårdsbebyggelse har kommunen ikke haft meget af. Herregårde fandtes gennemsnitligt i hvert andet sogn, flest på Tuse Næs og i områdets nordvestlige del.

Middelalderens landbebyggelse er kun i mindre omfang arkæologisk undersøgt, da sporene fortrinsvis ligger under de nuværende landsbyer. Flere detektorafsøgninger i landsbyernes nærhed og omkring ensomt beliggende kirker har ført til fund af dagligdagsgenstande anvendt af middelalderens landbefolkning. Det eksemplificeres af undersøgelserne af en nedlagt landsby på herregården Eriksholms jorder syd for Holbæk. Detektorfund viser, at den har haft en udstrakt pengeøkonomi samt kunne udføre specialiseret håndværk. Ved undersøgelser på stedet blev der også fundet et anlæg indrettet til rygning af fisk, hvilket vidner om overskudsproduktion til handel såvel som egenproduktion.

Herudover er der på Orø undersøgt en gård, som blev fornyet tre gange i tiden ca. 1100-ca. 1600. Den oprindelige stolpebyggede gård menes opført ca. år 1100 og stod herefter i mindst hundrede år. Den afløstes i 1200‑1400-tallet af en bindingsværksgård med både jordgravede stolper og stensyld, som lå på en grøfteafgrænset tofte. I 1400‑1500-tallet blev bindingsværksgården afløst af en bindingsværksgård lagt på stensyld og med et klinkebelagt ildsted. Den blev ødelagt ved en brand, hvorefter den yngste gård blev opført; denne stod til ca. år 1600, hvor den blev nedlagt.

Landbruget i de middelalderlige landsbyer var først og fremmest baseret på agerbrug. Dette gjaldt ikke mindst i den nordlige halvdel af kommuneområdet, hvor næsten al landgilden blev ydet i korn. Denne var så yderligere opdelt på overvejende byg mod øst og rug mod vest. Der dyrkedes tillige boghvede i de vestlige og centrale dele og havre overalt. Dyrkningen foregik i trevangsbrug. Helt anderledes så det ud i området omkring Åmose, hvor de store engområder gav usædvanlig gode betingelser for hold af malkekvæg, hvilket betød, at næsten al landgilden herfra blev erlagt i smør; Åmose blev i senmiddelalderen og tiden derefter betegnet som »Sjællands smørkammer«. I skovegnene længst mod sydøst var landbruget mere blandet op på både agerbrug, malkekvæghold og dyr til slagtning.

Fiskeri af betydning kunne primært udøves fra Orø og i sognene langs Isefjord. Endnu i tiden efter middelalderen berettes sildefiskeriet i fjorden at have været så betydeligt, at fiskere kom hertil helt fra Sverige – og at de angivelig havde en aftale med præsten i Udby om udendørs gudstjenester ved Alterstenen i Bognæs Skov yderst på Tuse Næs.

Det økonomiske og politiske centrum blev købstaden Holbæk, beliggende på sydbredden ved en sidefjord til Isefjord. Byen menes opstået omkring en borg anlagt af kong Valdemar Sejr i begyndelsen af 1200-tallet. Det såkaldte Holbæk Slot, der bedst kan betegnes som en befæstet kongsgård, lå taktisk godt på vejen fra København mod både Kalundborg og Dragsholm og havde dertil en god havn ud til Holbæk Fjord. Købstadens økonomi synes primært baseret på eksport af korn og smør fra det rurale bagland, suppleret med tømmer fra skovene og lidt lokal håndværksproduktion; i slutningen af middelalderen kendes lav for skomagere, smede og skræddere. Allerede i 1275 var Holbæk i stand til at tiltrække et kloster af dominikanerordenen, hvilket var atypisk for en by af denne beskedne størrelse og status.

Holbæk Kommune har været usædvanlig rig på helligkilder. Blandt de mere betydningsfulde var Sankt Laurentius’ Kilde ved Undløse, hvor kirken – indviet til samme helgen – blev et regionalt valfartsmål for folk fra hele Sjælland, der i kirken kunne beundre kalkmalerier, der beskrev Laurentius’ martyrhistorie. Den så ubetinget vigtigste helligkilde i kommunen sprang dog lidt syd for Holmstrup Kirke, hvor Sankt Sørens Kildes hellige og helbredende kraft fik så stor søgning fra hele riget, at den oprindelig meget ydmyge sognekirke fra midten af 1300-tallet i 1490’erne blev udvidet til seksdobbelt størrelse – en af stiftets største landsognekirker – pga. de rige indtægter afledt af valfartsstrømmen.

Orø synes i hvert fald landsbyerne Gamløse og Bybjerg at have eksisteret ved indgangen til middelalderen, og måske også Næsby. Øen var stor nok til tidligt at oppebære sit eget sogn, hvor en kirke opførtes i Bybjerg allerede i 1100-tallet. Orøs middelalderlige navn var Warthærø, hvilket betyder »øen med vagtposten«, og der synes da også at have stået et vagttårn på øen, hvorfra indsejlingen til den inderste del af Isefjord kunne overvåges. Nær ved kirken er tillige fundet rester af et muligt jagtslot, i folkemunde kaldet »Dronning Margretes Slot«; ifølge en kongelig liste fra 1231 kunne man på Orø jage kronhjort, dådyr, rådyr, hare og kanin.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Holbæk Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Se alle artikler om Middelalder