Området, herunder købstaden Holbæk, oplevede en vækst i begyndelsen af perioden, men i midten af 1600-tallet blev det ramt af bl.a. epidemier. I slutningen af perioden var der igen vækst. Udskiftningen af landsbyer skete ca. 1780‑1810, som oftest i en kombination af en stjerne- og en blokudskiftning. I forbindelse med udskiftningen, men også senere, blev der oprettet i hundredvis af husmandsbrug, ofte i nærheden af herregårde. I første halvdel af 1800-tallet nød Holbæk godt af kornhandelen og tjente på handelsflåden.
Herregården Bjergbygår ses i baggrunden på denne akvarel af O.J. Rawert fra 1820. Af Det Kgl. Bibliotek, 1820.
Begrænset anvendelse
1536-1850 i Holbæk Kommune
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Holbæk Kommune.
Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
Denne akvarel af O.J. Rawert fra 1820 viser det frugtbare og frodige landskab, hvor man i baggrunden ser herregården Bjergbygård midt i landsbyen Stigs Bjergby. Bjergbygårds hovedbygning stammer fra 1805; kirken, som ses th. herfor, er rejst i middelalderen. Rawert var både fabriksdirektør og industrihistoriker, og på sine mange rejser rundt i Danmark udførte han i hundredvis af små skildringer af de steder, han besøgte.
Administrativ inddeling
Indtil amtsreformen i 1662 lå næsten hele den nuværende Holbæk Kommune i Holbæk Len, efter reformen i Holbæk Amt. Holmstrup Sogn lå i Kalundborg Len, og Orø lå i Abrahamstrup Len, efter reformen hhv. Kalundborg og Abrahamstrup Amter. Med nedlæggelsen af Kalundborg Amt i 1801 blev Holmstrup Sogn indlemmet i Holbæk Amt. Da Abrahamstrup Amt ligeledes blev nedlagt i 1808, blev Orø lagt i Frederiksborg Amt. Med oprettelsen af købstads- og sognekommuner i hhv. 1837 og 1841 blev området fordelt på én købstadskommune, Holbæk, og 18 sognekommuner.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Før folketællingernes fremkomst i anden halvdel af 1700-tallet kan der ikke siges noget præcist om befolkningens størrelse i den nuværende Holbæk Kommune. Både købstaden Holbæk og landområdet oplevede i 1500-tallet en pæn vækst, som i 1600-tallet gik over i en stagnation. Krige og epidemier gjorde deres; der var således udbrud af pest i Sønder Jernløse i 1656 og i Ugerløse samt Store Tåstrup i 1657, og samme område samt Søndersted, Undløse og Udby var allerede blevet ramt af dysenteri i 1652. Med bedre næringsforhold i løbet af 1700-tallet begyndte befolkningen at vokse igen. Ved den første rigtige folketælling i 1787 havde den nuværende Holbæk Kommune 15.432 indbyggere, heraf 1.159 i Holbæk. I 1850 var befolkningstallet i kommunen steget til 26.528, heraf 2.638 i Holbæk.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv på landet
Bebyggelsen i Holbæk Kommune i perioden afspejler primært to forhold: jordbundens art og tilstedeværelsen af herregårdene. Landsbyerne i den sydøstlige halvdel var i 1688 små og mellemstore, mens der i den nordvestlige halvdel var mange store landsbyer. Området i sydøst er meget mere kuperet end det flade sletteland i nordvest. De største landsbyer var Gislinge og Svinninge med hver 31 gårde, Stigs Bjergby og Hagested med hver 30, Tuse med 27, Hjembæk med 26 og Sandby med 25. Der var på dette tidspunkt meget få huse. For hver 15 gårde var der ét hus med jord og mindst tre uden jord.
Herregårdene satte sig tidligt spor i landskabet gennem nedlæggelser af landsbyer, hvorefter jorden blev lagt ind under og dyrket af herregården. Det begyndte i middelalderen og fortsatte helt ind i 1800-tallet, hvor Simmenfeld blev lagt ind under Torbenfeld.
Godsejernes rolle var imidlertid større i forbindelse med udskiftningen, som fandt sted ca. 1780‑1810. De fleste var meget aktive med oprettelsen af husmandsbrug på dette tidspunkt, og udskiftningens form afhang i høj grad af deres ønsker og vilje til økonomisk at støtte udflytning af gårdene fra landsbyerne.
I forbindelse med udskiftningen blev der oprettet over 700 nye husmandsbrug på 2‑3 ha. De blev oftest placeret i udkanten af landsbyernes jord og tit i nærheden af herregårdene, hvor husmændene så kunne gøre arbejde. Samlinger af huse som Tuse Huse, Møsthuse og Kolonihuse er eksempler på disse husmandskolonier, men husene kunne også ligge for sig selv som ledhuse i skel mellem landsbyer eller skovhuse. Det store antal huse er meget karakteristisk for Holbæk Kommune.
Et andet område, hvor godsejerne spillede ind, var selve udskiftningens form. Nogle godsejere, fx til Løvenborg og Vognserup, gik ind for blokudskiftning med mange udflyttede gårde og overvandt den trang, som fandtes mange steder, til at lade gårdbygningerne blive i landsbyen. Det skete måske delvis med pisk, men der var også en gulerod i form af hjælp til genopførelse af bygningerne og afgiftsfrihed i nogle år. Det prægede i særdeleshed området omkring Vognserup. Af Tuses gårde blev alle på nær fire flyttet ud på marken. Af Gislinges nu 25 gårde blev de 16 flyttet ud. Det helt karakteristiske for området var en kombination af en stjerne- og blokudskiftning med få gårde i stjernen, så de også fik hensigtsmæssige lodder. I den sydøstlige halvdel var landsbyerne mindre, og her blev en stjerneudskiftning, evt. kombineret med en blokudskiftning, det dominerende. Hørbygård stod for det mest gennemgribende. Hørbygård lå i ejerlav med Hørbys 15 gårde og 16 huse tæt ved herregårdsbygningerne. Først blev fire gårde flyttet langt væk, de tre til Moseby og en til Tuselund, flere kilometer fra landsbyen. Lidt senere blev de øvrige gårde, der nu var reduceret til ti, og husene flyttet ud på marken. Det var for at samle jorden omkring herregården, for ellers var Hørbygård tilhænger af stjerneudskiftninger. To andre herregårde lå ligeledes klos op ad landsbyer, Hagestedgård og Bjergbygård. Begge steder blev mange gårde flyttet ud for at skabe plads om herregården, og der skabtes små landsbyer, Ny Hagested og Ny Bjergby.
Efter landboreformerne skete stadig udstykninger til husmandsbrug, men slet ikke i samme tempo. Da det meste af bondejorden var i fæste, var det her op til godsejeren, om der skulle udstykkes, og her var der stor forskel. Holbæk Ladegård fortsatte en kraftig udstykning fra herregårdsjorden, og fjerntliggende områder som Sigersholm og Ejlstrup blev nærmest fuldstændig udstykket. Tølløsegård udstykkede også ret kraftigt, men ellers kom udstykningerne fra selvejere samt strøgodsejere som Københavns Universitet og København by, der ejede en del bøndergods i området. Den største godsejer, baroniet Løvenborg, udstykkede kun en halv snes husmandsbrug frem til 1840, men det havde også været i front under udskiftningen.
Der kendes i Holbæk mindst 25 herregårde siden middelalderen. De 15 var opstået i middelalderen, og mange af dem som Løvenborg, Knabstrup, Toftholm og Kongsdal lå tæt på større engområder, ikke blot af forsvarsmæssige grunde, men engene med studeproduktionen var det vigtigste aktiv dengang. Andre som Hørbygård, Eriksholm og Torbenfeld lå tæt på skove. Ved matriklen 1688 var der 18 herregårde. De største var Holbæk Ladegård med 115 tønder hartkorn herregårdsjord, Tølløsegård med 88 tønder, Løvenborg med 80 tønder, Vognserup med 78 tønder og Torbenfeld med 75 tønder. Mange af de andre var små, men de fleste voksede sig større i 1700-tallet ved at inddrage bøndergårde under herregården.
Der var omkring 1770 mindst 14 vindmøller og ni vandmøller ret jævnt fordelt over den nuværende Holbæk Kommunes område. Der var tre vandmøller lige ved siden af hinanden ved Elverdamså, mens der kun var det samme, Store Merløse Mølle, Bromølle og Rangle Mølle, på hele det lange stykke ved Åmose Å; en stor del af Åmose var her flad, på en strækning på 15 km var der et fald på 2 m, og utilgængelig. Tuse Å med tilløb tegnede sig for to, Vented Mølle og Løvenborg Mølle. Et salpeterværk lå ved Regstrup syd for Skarresø og fungerede ca. 1618‑54. Det var Danmarks største med en samlet produktion på 1,9 tons.
Bebyggelse og erhverv i byerne
Købstaden Holbæk havde et stort og rigt opland, der svarede nogenlunde til det nuværende kommuneområde. I den vestligste del var Kalundborg en betydelig konkurrent, mens oplandet mod syd gik over kommunegrænsen. Vestkysten af Isefjord og det sydligste af Odsherreds kyst hørte også med til byen. Havnen var god, men ikke isfri, og indløbet ved Isefjords munding hindrede store skibe i at komme ind. Perioden indtil 1658 var præget af vækst, navnlig i den første del. København blev imidlertid en stor konkurrent, da den fra 1700-tallet opkøbte den lokale kornproduktion. En opgørelse fra 1761‑62 viser, at næsten alt korn, som blev solgt, blev solgt i København. Og når en fæstebonde under herregården Hørbygård kørte Hørbygårds eller sit eget korn til København, tog han nok også varer med tilbage. Først med væksten i landbrugsproduktionen i slutningen af 1700-tallet kom der igen gang i Holbæk. Den nye landevej Roskilde-Kalundborg, som blev anlagt omkring år 1800, og en udvidelse af havnen kombineret med en uddybning af Isefjords munding i 1845 gjorde Holbæk i stand til at udnytte opsvinget i kornhandelen fra 1830, og de næste 50 år var rigtig gode tider. Byen havde en pæn handelsflåde, og der blev drevet en trekantshandel, hvor skibene fragtede korn fra Holbæk til Norge, derfra tømmer til England og fra England kul, tjære m.m. til Holbæk. Der var også direkte eksport af korn til England og import af tømmer og fisk fra Norge.
Holbæks oplandsfunktion blev styrket af, at Merløse-Tuse herredsting blev afholdt i byen, ligesom de to markeder, Lillemarkedet (d. 16. september, fra 1726 d. 30. november) og Gallemarkedet (d. 16. oktober) afvikledes i Holbæk. Det lykkedes også i 1726 at få nedlagt kvægmarkedet i Tuse og flytte det til Holbæk. Industrien begyndte først rigtigt efter 1850; indtil da var kun N. Andersens Tobaksfabrik (1837) og Holbæk Dampbrænderi (1846‑50) virksomme. Militæranlæg Der er kendskab til to mindre skanser i Holbæk Kommune. Mest markant er den på Tuse Næs nord for Holbæk. Skansen ligger ved udløbet af Holbæk Fjord, hvor der er bevaret rester af et fredet forsvarsanlæg, som udgøres af en ca. 4 m høj, 17 x 30 m stor banke, der er omgivet af en delvis vandfyldt grav. Der anes ligeledes et brohoved konstrueret af marksten ved ydersiden af den østre voldgrav. Skansen menes anlagt under Karl Gustav-krigene 1657‑60.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Holbæk Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Holbæk Kommune
- Middelalderen i Holbæk Kommune
- 1850-1920 i Holbæk Kommune
- 1920-1970 i Holbæk Kommune
- 1970-2007 i Holbæk Kommune
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
