Der er fundet en del bosættelsesspor fra stenalderen i Holbæk Kommune, især omkring vådområderne ved Åmose og langs fjordenes kyststrækninger. Fra bronzealderen kom bebyggelsen i højere grad til at blive placeret på områdets bakkedrag nær søer, vandløb og langs kysten.
Orøkorset eller Margrethekorset er fremstillet i Norden ca. 1050‑1100 . Af Lennart Larsen/Nationalmuseet.
Begrænset anvendelse
Oldtiden i Holbæk Kommune
Tidslinje over oldtiden i Holbæk Kommune.
Under udgravningen til Holbæk Sportsby blev der fundet flere spor efter bronzealderens bronzestøbning, bl.a. fragmenter af i alt 34 smeltedigler. Diglerne blev brugt til at smelte tin og kobber, hvilket sammen skaber bronze, så det kunne hældes i en støbeform til fx en bælteplade, en økse eller en halsring. Smeltedigler af denne art var normalt 6-14 cm lange. Bronzestøberen satte diglen på et fyrhul i sit ildsted, som blev holdt buldrende af blæsebælge, og diglen blev fyldt med metalstykkerne, dækket til med trækul og brændt, indtil metallet var flydende. Diglen på billedet er formodentlig fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f. Kr.), da metallurgiske undersøgelser har vist spor af bly, der ofte først optræder i denne periode.
Ældre stenalder
De ældste spor af mennesker i området er redskaber efterladt af Brommekulturens jægere (ca. 11.000-ca. 10.500 f. Kr.) langs Åmose og ved områdets vandløb og søer; bl.a. er der fundet spor efter flinthugning og periodens karakteristiske skafttungepile i engområdet Vognserup Enge vest for Holbæk. Fra Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.), som prægede de følgende årtusinder, er der store fundkoncentrationer langs Åmose, og ved Ulkestrup er udgravet to hyttetomter i form af gulvlag af store barkflager, vægstolper og et centralt ildsted. Uden for hytterne lå forarbejdet flint, hasselnødder og en padleåre. Hytterne har formentlig været beboet i sommerhalvåret af en lille familiegruppe af jæger-samlere.
Ved Øgårde, en af Åmoses største bopladser, er der fundet bosættelsesspor fra både Maglemosekulturen og den øvrige del af ældre stenalder. Ved den nu inddæmmede Lammefjord er der også fundet bopladsspor fra Kongemosekultur (ca. 6400-ca. 5400 f. Kr.) og Ertebøllekultur (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.), fx ved Tempelhuse og Eriksholm.
Yngre stenalder
Med agerdyrkningens indførelse (ca. 3950 f. Kr.) skiftede bosætningen karakter, og den mere bofaste befolkning opførte områdets mange storstensgrave ca. 3500-ca. 3200 f. Kr. Endnu er der ikke fundet hustomter fra yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f. Kr.), men der er fundet adskillige bosættelsesspor i form af flintredskaber. Flere af ældre stenalders bopladser, fx Øgårde, var fortsat i brug i perioden, og herudover er der fundet flere af de stammebåde, som blev brugt i færdslen mellem fangst- og bopladser på søer og vandløb. På særlige steder i Åmose har tragtbægerkulturens tidlige bondebefolkning (ca. 3950-ca. 2800 f. Kr.) også nedsænket lerkar og dyrekød som offergaver.
Bronzealder
I bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f. Kr.) forsvandt aktiviteterne ved Åmose, idet bosætningen formentlig rykkede til den nordlige del af kommunens område, og befolkningen begyndte at orientere sig mod fjordene. Udflytningen fra indlandet til de kystnære egne kan skyldes en ændring i landbrugets karakter, men også et øget fokus på kontakter og handel ad vandvejen, bl.a. med det nye materiale bronze. Et stort depotfund fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.) er fundet i Vognserup Enge bestående af to kvindesmykkesæt af bronze, heriblandt en stor bælteplade og et omfattende antal rør til snoreskørter. Fra Løvebjerg på Orø stammer desuden et usædvanligt depotfund med hesteudstyr af bronze fra yngre bronzealder.
I ældre bronzealder anlagde de ledende slægter også gravhøje på højdedrag i landskabet. Brandgravsskikken blev indført i yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f. Kr.), hvor urnerne nedgravedes i siderne af de ældre høje. Fra yngre bronzealder er der dokumenteret en håndfuld velbevarede treskibede huse, bl.a. ved Sandby på sydsiden af den inddæmmede vestlige ende af Lammefjord. Ved bebyggelsen er der fundet nedgravninger med indhold af keramik, flintredskaber, dyreknogler og muslingeskaller. Bronzehåndværket er repræsenteret ved smeltedigler og støbeforme fundet under udgravningen til Holbæk Sportsby.
Jernalder
Bosættelsessporene fra ældre jernalder (ca. 500 f. Kr.-375 e.Kr.) udgøres af enkeltliggende treskibede huse, fx ved Svinninge, hvor husene ofte oprindelig har ligget på lave bakkedrag, men efter få byggefaser flyttede sig til en ny placering. Der er i mange tilfælde fundet spor efter dagliglivsaktiviteter på bopladserne.
Ved Svinninge er der også fundet enkelte grave fra ældre jernalder, heriblandt en hundegrav med et lille lerkar. Fra hele området er der fund af enkeltliggende eller små grupper af skeletgrave. Gravene har ofte været nedgravet i sand eller grus og er fundet i forbindelse med senere grusgravning. De gravlagte har indimellem haft enkelte personlige ejendele eller et lerkar med sig i graven.
Fra yngre jernalder (ca. 375-ca. 800) er der kun få bebyggelsesspor og gravfund. På et højdedrag syd for Regstrup er der fx fundet treskibede huse med tilhørende økonomibygninger i to faser fra ældre germansk jernalder (ca. 375-ca. 550). Vest for Jyderup er der fra samme periode gjort et depotfund med syv stykker betalingsguld i form af guldbarrer og guldtråd.
Vikingetid
Der er kendskab til enkelte bebyggelser fra vikingetiden (ca. 800‑1050) i området, bl.a. fra Hagested og Tølløse samt syd for Regstrup, hvor bebyggelsessporene er dateret til ca. 800‑900-tallet. Nær Svinninge er fundet en større gravplads med 46 jordfæstegrave fra ældre vikingetid (ca. 800-ca. 900), og herudover kendes der også til grave på Orø og fra Markeslev på nordsiden af Holbæk Fjord.
Videre læsning
Læs mere om historie i Holbæk Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Middelalderen i Holbæk Kommune
- 1536-1850 i Holbæk Kommune
- 1850-1920 i Holbæk Kommune
- 1920-1970 i Holbæk Kommune
- 1970-2007 i Holbæk Kommune
Se alle artikler om Oldtid
