1920-1970 i Holbæk Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

I 1920 fordelte området sig på én købstadskommune og 22 sognekommuner. Alle kommuner lå i Holbæk Amt undtagen Orø Sognekommune, der indtil 1933 lå i Frederiksborg Amt, men derefter også blev placeret i Holbæk Amt. I 1930 blev Tølløse-Ågerup Sognekommune delt i to. I 1966 opstod Tuse Næs Sognekommune ved en sammenlægning af Hagested, Hørby og Udby Sognekommuner. Samme år førte sammenlægningen af Gislinge, Kundby og Hjembæk- Svinninge Sognekommuner til oprettelsen af Svinninge Sognekommune. Jernløse Sognekommune opstod i 1968 ved en sammenlægning af Nørre Jernløse, Sønder Jernløse-Søstrup, Kvanløse og Undløse-Søndersted Sognekommuner, og samme år opstod Tølløse Sognekommune ved en sammenlægning af Tølløse, Soderup- Eskilstrup, Ugerløse og Store Tåstrup Sognekommuner.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Ved folketællingen i 1921 havde området 41.443 indbyggere. Befolkningstallet steg langsommere end i den foregående periode og med en stagnationsperiode frem til efter Besættelsen. Fra 1945 til 1965 steg befolkningstallet fra 45.170 til 49.201. Størst vækst var der i købstaden Holbæk.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1920 var infrastrukturen i kommunen udbygget med jernbaner og veje, og kun mindre sogneveje var stadig grusbelagte. Munkholmbroen og den faste forbindelse til Hornsherred over øen Munkholm blev påbegyndt i 1937, men først indviet i 1952 pga. vareknaphed efter 2. Verdenskrig. Vejene blev asfalteret, og der eksperimenteredes med cementveje. Samfærdslen i Vestsjælland betød, at byerne Ugerløse og Undløse blev trafikknudepunkter for hhv. den nord-syd-gående og øst-vest-gående vejtrafik.

Færgefarten Holbæk-Orø-Hornsherred fortsatte frem til 1926, hvor sejladsen på Hornsherred ophørte, så færgen herefter kun besejlede ruten Orø-Holbæk. I 1962 påbegyndtes sejlads med bilfærge mellem Orø og Hornsherred. I 1939 indgik NVE i et produktionssamarbejde med NESA og Frederiksberg Kommune i Isefjordsværket I/S om samproduktion af strøm.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Indtil slutningen af 1940’erne udviklede livet sig roligt på landet og i de mindre byer. Efter Besættelsen betød Marshallhjælpen, at der blev mulighed for at øge mekaniseringen i landbruget. Dette skete gradvis i løbet af 1950’erne, og dermed mindskedes også behovet for de store folkehold. Sammenlægningerne af brugene begyndte for alvor i 1960’erne. Sommerhusudstykninger skete allerede fra 1930’erne på de dårligste jorder. Særligt på Tuse Næs blev overdrevsjorder ved Bognæs, Markeslev og på halvøens nordside udstykket.

Den øgede mobilitet i 1960’erne resulterede i, at mange af de mindre købmandsbutikker på landet lukkede, og de større byers specialforretninger og mere specialiserede erhverv tiltrak kunder fra et større opland. Eksempelvis omdannedes Holbæk Brugsforening til selvbetjening for senere at udvikle sig til et egentligt supermarked. Det var også i 1960’erne, at industriområder blev udlagt langs indfaldsvejene fra Roskilde og Ringsted med det formål at få adskilt boliger og industrier. Tåstruphøj, Spånnebæk og Østerled blev udpeget til at huse den industri, der ikke længere var velkommen i Holbæks centrum, der skulle være forbeholdt handel. Til det voksende antal indbyggere udlagdes områder til parcelhusbyggeri langs Kalundborgvej og Munkholmvej.

I Jyderup udlagdes det største industrikvarter op til Skovvejen, mens Tølløses industrikvarter udlagdes nord for byen langs Hjortholmvej. I enkelte af kommunens mindre byer blev der også udlagt områder til både industriel virksomhed og parcelhuse.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Holbæk Kaserne var en af de fire kaserner, som den tyske besættelsesmagt lod forblive på danske hænder. Der var derfor meget få tyske tropper til stede i og omkring Holbæk frem til d. 29. august 1943, hvor hæren blev afvæbnet.

De væsentligste opgaver for modstandsbevægelsen i Vestsjælland var at modtage og distribuere våben, som var nedkastet af engelske flyvere til modstandsbevægelsen i København, og at forberede sig til tyskernes kapitulation. Der skete dog flere større sabotageaktioner i Besættelsens sidste måneder. Nytårsnat 1945 blev en tysk luftmeldestation ved Vipperød sprængt, og i marts blev DDPA’s (Det Danske Petroleums Aktieselskab) olietankanlæg på havnen i Holbæk saboteret.

Politik

Området var præget af det store agrare opland, hvorfor Venstre, men især Radikale Venstre havde en stærk base i området. Venstre og Radikale Venstre sad skiftevis på posten som sognerådsformand, mens der igennem hele perioden blev valgt radikale folketingsmedlemmer. I Holbæk var de konservative og socialdemokraterne dominerende op igennem perioden, og i årene 1919‑54 havde byen en socialdemokratisk borgmester.

Mere om politik i kommunen

Uddannelse, social- og sundhedsforhold

Ved periodens begyndelse var der stadig skoler og forskoler i landsbyerne, mens købstaden havde eget skolevæsen. Som en forløber for Skoleloven fra 1958, hvorefter skolegangen i by og på land skulle være ens, samledes allerede i 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne mange skoledistrikter, og større skoler opførtes, fx Udby på Tuse Næs, Jyderup og Tølløse, hvilket førte til nedlæggelsen af forskolerne.

Nordvestsjælland manglede uddannede lærere og sygeplejersker, og i 1960 oprettedes en sygeplejeskole og et seminarium i Holbæk. Herudover blev Holbæk Handelsskole og Holbæk Tekniske Skole udbygget til at optage det voksende antal lærlinge. Amtssygehuset blev udbygget gennem perioden. Ved lukningen af Arbejdsanstalten i 1954 overgik dens bygninger til at være psykiatrisk filial af Statshospitalet i Nykøbing Sjælland. Rundtomkring i sognekommunerne byggedes alderdomshjem i løbet af perioden som følge af Lov om offentlig Forsorg fra 1933.

Mere om uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Holbæk Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970