Politik og planer i Holbæk Kommune

Den gamle købstad Holbæk havde et stort opland med kommunerne Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved. Da Strukturreformen i 2004 var en politisk realitet, pegede meget på dannelsen af en ny stor kommune omkring Holbæk bestående af netop de fem kommuner. Allerede da betænkningen fra Strukturkommissionen blev offentliggjort i januar 2004, var der tæt kontakt mellem de fem kommuners borgmestre. Måneden efter mødtes de fem kommuners økonomiudvalg i Vommevad Forsamlingshus, hvor strategien for sammenlægningen tog form. Den blev siden kaldt »Vommevad-traktaten«.

Kun i Tornved Kommune var der i de følgende måneder større diskussioner om modellen. Med kommunerne omkring Kalundborg havde Tornved haft et mangeårigt samarbejde på både erhvervsområdet og det sociale område. Da Tornved skulle vælge fusionspartnere, gik kommunalbestyrelsen omhyggeligt til værks og bestilte en række analyser. Det blev undersøgt, hvilken avis borgerne holdt – Holbæk Amts Venstreblad eller Kalundborg Folkeblad – hvor borgerne handlede, samt hvor de arbejdede og uddannede sig. Analyserne tydeliggjorde, at Holbæksiden samlet fyldte meget mere. Dermed var beslutningen om den nye store kommune på plads. Den trådte i kraft d. 1. januar 2007.

Grundlaget for sammenlægningen af de fem kommuner var en fælles vision om »den sjette kommune«. Det var udgangspunktet for kommunalpolitikerne, at det skulle være en ligeværdig fusion og ikke den store kommune, der opslugte de mindre. Man talte heller ikke om »de gamle kommuner«, men om de 18 lokalområder i den nye kommune og om udstrakt borgerinddragelse.

Derimod blev der ikke bibeholdt funktioner i de gamle rådhuse, som så mange andre steder. Holbæks rådhus på Rådhuspladsen 1 bruges dog stadig. Det er bl.a. her, kommunalbestyrelsen mødes, mens den nye administrationsbygning ligger ved havnen i forbindelse med et større bygningskompleks med både boliger og erhverv.

Valget i 2005 var det første for den nye store kommune. Samtlige af de tidligere kommuners borgmestre var at finde på stemmesedlerne; tre fra Venstre og to radikale.

Jens Stenbæk, Tornveds hidtidige borgmester, var Venstres borgmesterkandidat. Jørn Sørensen, borgmester i den gamle Holbæk Kommune, stod i spidsen for Radikale Venstre og havde siddet på borgmesterposten i lange perioder. Valgets store vinder blev Venstre med over en tredjedel af stemmerne, hvoraf over halvdelen var personlige stemmer på Jens Stenbæk. Det blev imidlertid den radikale Jørn Sørensen, der kunne samle et flertal bag sig ved konstitueringen. Medvirkende var, at der i dele af den borgerlige lejr ikke var stemning for en borgmester fra den lille Tornved Kommune. Jens Stenbæk forlod kommunalpolitik op til valget i 2009 for senere at blive formand for regionsrådet.

Jørn Sørensen betalte som mange andre borgmestre prisen for den første svære valgperiode efter reformen. De radikale mistede magten efter valget i 2009, og borgmesterposten gik til advokat Søren Kjærsgaard (V).

I den første valgperiode havde økonomien været tung. Det var svært at holde løftet om at levere det højeste serviceniveau til den laveste skatteprocent blandt de fem fusionskommuner. Det krævede, at man var nødt til at lave besparelser på børneområdet. I Søren Kjærsgaards borgmesterperiode kom økonomien under endnu større pres. Op til kommunalvalget i november 2017 var Holbæk Kommune en af de økonomisk mest pressede i landet. Likviditeten var på under 1.000 kr. pr. indbygger, og det havde tidligere på året udløst en advarsel fra Økonomi- og Indenrigsministeriet om, at Holbæk kunne komme under administration.

Ved valget i 2017 skiftede magten, og Socialdemokratiet kunne efter 24 års pause igen indtage borgmesterkontoret. Den 25-årige Christina Krzyrosiak Hansen blev den yngste borgmester i Danmark nogensinde. Hun måtte med det samme tage fat på at rette økonomien op; et helt lederlag blev skåret væk, ni medarbejdere blev afskediget, og ti mio. kr. blev sparet i første omgang. I dag er situationen en anden med en mere holdbar økonomi. Kommunen kom ud af 2019 med et overskud på 68,4 mio. kr.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Ingen af de oprindelige borgmestre er blevet i kommunalbestyrelsen, og den tidligere borgmester Søren Kjærsgaard (V) har også forladt politik. I Holbæk står Dansk Folkeparti relativt stærkt med fire pladser i kommunalbestyrelsen og en viceborgmesterpost til tømrermester John Harpøth, der er partiets borgmesterkandidat. Venstres nye borgmesterkandidat i 2021 var Camilla Hove Lund, som også er medlem af regionsrådet. Camilla Hove Lund er uddannet sygeplejerske og leder for hjemmeplejen og sygeplejen i Ringsted Kommune.

Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) slog nærmest alle stemmerekorder ved kommunalvalget 16. november 2021. Borgmesteren, der fyldte 29 år otte dage efter valget fik 18.590 personlige stemmer. Det var 46,5 % af de afgivne stemmer i kommunen, og på landsplan blev hun i faktuelle stemmer kun overgået af Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard, der fik knap 1000 flere end sin unge partifælle. Socialdemokratiet, som fik 19 af de 31 pladser i kommunalbestyrelsen konstituerede sig efter valget med Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, mens Venstres spidskandidat Camilla Hove Lund blev 1. viceborgmester. Christina Krzyrosiak Hansen er medlem af bestyrelsen for Kommunernes Landsforening.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

De fem fusionskommuner havde indbyrdes væsentlige økonomiske forskelle. Tornved Kommune havde været tæt på at blive sat under administration og havde en skatteprocent, der i 2004 med 23,20 var blandt landets højeste. Den gamle Holbæk Kommune lå op til sammenlægningen lavest med 20,50. I den sammenlagte kommune blev den imidlertid på 24,63, da det gav økonomiske udfordringer at harmonisere serviceniveauet. Siden er skatteprocenten steget til 25,3 i 2020 med en grundskyldpromille 25,092.

Kommunens driftsudgifter pr. borger ligger lidt under landsgennemsnittet. Det viser sig især på ældreområdet, hvor kommunen i 2019 brugte 35.144 kr. mod landsgennemsnittet på 43.806 kr. pr. borger. På skoleområdet ligger den tæt på landsgennemsnittet. I sin åbningstale i Folketinget i 2020 »frisatte« statsministeren syv kommuner, hvilket gav dem langt mere vidtrækkende muligheder end de tidligere frikommuner. Blandt dem var Holbæk, som vil bruge friheden på folkeskoleområdet.

Holbæk Kommune formulerede i 2016 en vision for fremtiden med titlen »Holbæk i Fællesskab«. Det er fortsat kommunens 18 lokalområder, der har en central rolle i udviklingen.

Lokalpolitikernes plan er sammen med borgere og virksomheder at udvikle nye velfærdsløsninger, fremme et stærkt erhvervsliv, bruge kultur- og fritidslivets skabende kræfter i hele kommunen, sikre fortsat befolkningsvækst, skabe attraktive rammer for læring og uddannelse og omstille kommunen til en grøn og bæredygtig fremtid.

Mange af disse overordnede mål finder man ofte i en stor bosætningskommune, men usædvanligt satte kommunalbestyrelsen konkrete tal på flere af visionens elementer. De ser en fremtid, hvor Holbæk skal være blandt de tre kommuner i Region Sjælland, der har den højeste befolkningsvækst, og blandt de tre kommuner, hvor flest unge har gennemført en ungdomsuddannelse. Holbæk Kommune skal ligeledes være i topfem i Region Sjælland, når det gælder vækst i skabelsen af nye jobs, men der er også andre typer af mål, og i kommunalbestyrelsens vision hedder det bl.a.: »Vi vil være blandt de 10 kommuner i Danmark, hvor færrest føler sig ensomme.«

Kommunens klimatilpasningsplan blev vedtaget i 2014 og sætter fokus på især to områder: påvirkning af havvand fra Holbæk Fjord og den øgede nedbør. Foreløbig har kommunen prioriteret 11 indsatsområder, der alle handler om nedbør og havvand. Siden vedtagelsen i 2014 er området ved Kalvemose Å og Lergravskvarteret som det eneste af de prioriterede områder blevet tilpasset. Havneområdet med renseanlægget samt flere områder, hvor der er risiko for oversvømmelse under ekstreme regnhændelser, udestår endnu – dog er der foretaget foreløbige undersøgelser, som beskriver omfanget af problemerne.

Det gælder i øvrigt for hele kommunen, at datagrundlaget skal styrkes, så man får et bedre overblik over de risici, kommunen står over for i de kommende årtier. Det forventes, at den næste klimatilpasningsplan også vil omfatte grundvand, hedebølger, tørke og storme. På det overordnede plan vil kommunen styrke reduktionen af udledning af klimagasser ved forbedringer i de kommunale bygninger samt overgå til grøn offentlig transport.

• Holbæk Kommunes klima

Læs mere om samfund og erhverv i Holbæk Kommune

Mere om politik i kommunen

• Politik 1850-1920
• Politik 1920-1970
• Politik 1970-2007

Læs også om

• Holbæk Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Holbæk Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Holbæk Kommune

Se alle artikler om Politik og planer