Kvalitet og godt håndværk kendetegner Bedre Byggeskik-bevægelsen, som Bakkekammen 40 er en velbevaret repræsentant for. Både bygningen og haven er fra 1917 og regnes for et af de bedste eksempler på Bedre Byggeskik. Bygningen blev restaureret 2017‑18. Ejendommen indgår i dag i Realdania By & Bygs samling af historiske huse og blev fredet i 1993.
.
Med sit store skæg ses bygmesteren Niels Pedersen i midten. Han forestår restaureringen af tårnet på Ugerløse Kirke i perioden ca. 1890‑1911.
.

Landsbyernes gårde var omkring år 1800 sammenbyggede, firlængede anlæg med stråtag, og de var bygget i det spinkle, overkalkede bindingsværk, som er traditionelt for Sjælland, i dag ofte opstreget med maling eller tjære. På samme tid udstykkedes en del gårde til små husmandssteder, og nogle af disse kolonier findes stadig, omend stærkt ombyggede og renoverede. Nye veje og trafikomlægninger har mange steder afskåret de gamle landsbyer og skabt fredeligere, men mere isolerede miljøer.

Ved Jordlovene i 1919 overgik en del af godsernes og kirkernes jorder til staten, som udstykkede til statshusmandsbrug. På Løvenborg Allé og på flere andre lokaliteter er alle husmandsbrug opført i 1920’erne efter Bedre Byggeskik-arkitekten Marius Pedersens typetegninger. En kopi af et sådant husmandssted kan opleves i drift i Oplevelsescenter Nyvang.

Ved den inddæmmede Lammefjord, der er resultatet af et langvarigt landindvindingsprojekt, findes Audebodæmningen med pumpehus fra 1926. Der er kun enkelte gårde og mindre brug samt en enkelt større gård, Hagesholm, på det inddæmmede land. Tæt ved fjordmundingen findes en plantage med sommerhuse. Enkelte fiskerhuse er bevaret på Tuse Næs og på Orø, som i øvrigt har den største koncentration af stråtage og bindingsværks- og sommerhuse.

I kommunen findes fine eksempler på bevarede forsynings- og andre andelsvirksomheder, fx elværket i Udby, det lille, fredede elværk i Tølløse og det store elværk i Svinninge tegnet af Ivar Bentsen, som også sammen med kompagnonen Marius Pedersen og den samtidige arkitekt Vilhelm Olsen har tegnet gårde, præstegårde, skoler, mejerier, alderdomshjem og mange andre bygninger i Bedre Byggeskikstil i området.

Bedre Byggeskik

Landsforeningen Bedre Byggeskik blev stiftet i 1915. Den havde til formål at fremme bygningshåndværket og dets forankring i ældre danske byggetraditioner gennem samarbejde mellem håndværkere, arkitekter og bygherrer. Ønsket om at højne kvaliteten af byggeriet på landet samt i de nye stationsbyer og forstæder havde været undervejs gennem flere år blandt arkitekter, kulturpersonligheder som Emma Gad og på Vallekilde Højskole, hvor Andreas Bentsen var leder af Håndværkerskolen.

Foreningen udbredte sin viden og idéer gennem tegnehjælp, typetegninger, foredrag, kurser og informationsmaterialer. Tegnehjælpen havde til huse i København, og alle interesserede kunne mod en mindre betaling få hjælp til byggeprojekter.

Inspirationer fra foreningen Bedre Byggeskik findes overalt i Danmark, men stilen var udbredt i Holbæk, hvor arkitekterne Ivar Bentsen og Marius Pedersen havde tegnestue. Ivar Bentsen var initiativtager til Bygmesterskolen, der blev oprettet i 1915, og som blev et forbillede for flere andre skoler. De tre forstandere Ivar Bentsen 1915‑21, Marius Pedersen 1921‑39 og Karl Sørensen 1943‑65 fik alle stor betydning, også gennem arbejdet fra deres egne tegnestuer. I perioden 1939‑43 var den unge malermester Peder Møller forstander.

Bedre Byggeskik er kendetegnet ved gode materialer og håndværk, velproportionerede og ofte symmetriske bygninger: fra små enfamilieshuse til større villaer og beboelsesejendomme, præstegårde, mejerier, skoler, alderdomshjem til landbrugsbyggeri, herunder gårde og især husmandssteder. Foreningen fik mindre betydning, da funkis blev moderne, og lukkede endeligt i 1965 ved 50-årsjubilæet.

Bygmesteren Niels Pedersen

Bygmester Niels Pedersen (1842‑1911) opbyggede en stor og innovativ virksomhed i Ordrup ved Store Merløse. Han byggede adskillige landejendomme i en tid med store forandringer præget af andelsbevægelsen og de nye stationsbyer, fx Store Merløse og Tølløse.

Han stod for byggerier af flere teglværker og talrige andelsmejerier samt renoverede og byggede nyt ved adskillige herregårde som fx Merløsegård, Tølløsegård, Torbenfeld, Knabstrup, Holbæk Ladegård, Løvenborg og Kongsdal.

Som erstatning for stråtage og de mere kostbare tegl- og skifertage udviklede han galvaniserede jerntagplader (ikke som senere bølgeblik- eller pandeplader). De blev patenteret og udstillet på den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København i 1888, og senere blev pladerne udstillet på verdensudstillingen i Paris i år 1900. Niels Pedersen og hans virksomhed fik også ny inspiration med hjem fra udstillingerne: Asfaltgulve til bl.a. mejerier og jernbeton (såkaldte Hennebique-konstruktioner), som Niels Pedersen og hans søn Søren Knudsen Pedersen fik koncession på at udføre i Danmark.

Niels Pedersen var tilsynsførende for kirkerne i Merløse og Tuse Herreders Provsti, vurderingsmand i Landbygningernes Brandforsikring, og han sad i bestyrelserne for den lokale skytteforening, sygekassen og håndværkerforeningen.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Holbæk Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Byggeskik