Oplevelsescenter Nyvang formidler historien gennem oplevelser af livet og hverdagen i en lille andelslandsby i midten af 1900-tallet. Der brygges kaffe på madam blå i køkkenet, så gæsterne kan smage, lugte og røre ved historien. Med hjælp fra mange frivillige drives bl.a. et andelsmejeri, en brugsforening og et traktørsted, ligesom man kan se interiører og biler fra tiden.
.

Oplevelsescenter Nyvang (tidligere Andelslandsbyen Nyvang) præsenterer oplevelsesbaseret formidling, og siden 1992 har man kunnet opleve hverdagen i en lille andelslandsby i midten af 1900-tallet. Her er husmandssted, vognmandsforretning, bager, mejeri, kirke, slagter, børstenbinderværksted, savværk, smedjer, flyhangar, systuer, forsamlingshuse, konditori, traktørsted og meget andet. Som besøgende kan man røre, smage og lege sig igennem historien. I oplevelsescenteret er der jævnligt store events og aktiviteter for publikum, fx høstmarked, halloween og jul i Nyvang.

Videre læsning

Læs mere om Kulturhistoriske museer og kulturarv i Holbæk Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv