Holbæk Kommune er kendetegnet ved gennem tiden at have huset flere kunstneriske miljøer. Særligt skal nævnes Knabstrup Teglværk og Keramik, Kunsthøjskolen i Holbæk, som er Danmarks første af sin art, og Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder i Jyderup. Kommunen har desuden omfattende samlinger af kunst i det offentlige rum.
Olafur Elíasson har skabt værket "5-dimensionel pavillon", som er en fortolkning af den naturlige kilde, der siden 1906 har udgjort et springvand i Strandparken i Holbæk. Af Nana Reimers/Trap Danmark, 2020.
Begrænset anvendelse
Billedkunst i Holbæk Kommune
På Holbæk Administrationscenter blev et gavlmaleri af Mie Olise Kjærgaard afsløret i 2013. Værket med titlen How far is the horizon? var oprindelig en del af en større international udstilling af kunst i det offentlige rum, men er blevet permanent.
Olafur Elíasson har skabt værket 5-dimensionel pavillon. Værket er en fortolkning af den naturlige kilde, der siden 1906 har udgjort et springvand i Strandparken i Holbæk. Pavillonen er kunstnerens første permanente værk til det offentlige rum i Danmark, og det blev indviet i år 2000 ved parkens 100-års jubilæum.
Kunstinstitutioner
De første kunstudstillinger fandt sted fra 1933 på Holbæk Museum arrangeret af Holbæk Kunstforening, der var en af de første på Sjælland uden for København.
De første udstillinger var med traditionelle landskabsmalerier, men i 1936 fik byen et kulturelt chok, da den 27-årige Vilhelm Bjerke Petersen udstillede sine surrealistiske malerier. Siden holdt bestyrelsen fast i både at vise udstillinger med ny, også abstrakt kunst og udstillinger med lokale kunstnere, såvel professionelle som amatører. Foreningen arrangerede foredrag, udflugter og croquiskurser ved keramiker H.F. Gross fra Knabstrup Keramikfabrik. Maleren Sigurd Swane trådte ind i bestyrelsen i 1938, og de to søstre Ellen Margrethe Jensen og Karen Jensen, begge udøvende kunstnere, var ligeledes på skift medlemmer af bestyrelsen. I 1980 blev Holbæk Kunstforening en selvejende institution, der erhvervede Æglageret, som i dag er rammen om seks til otte årlige udstillinger af kunst og kunsthåndværk; siden 2017 huser Æglageret desuden den censurerede VK-udstilling, der blev etableret i 1983. I kælderen er indrettet et ægmuseum, der fortæller om bygningens oprindelige funktion med salg og opbevaring af æg.
I kommunen findes en række private gallerier: Tuse Næs Kunsthåndværk fra 1992, Galleri Juel Verland Art fra 2008 og American Dream Galleri fra 2019 samt åbne kunstnerværksteder i forbindelse med arrangementet Kunst i Pinsen.
Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder (VAK) i Jyderup er en kunstnerdrevet forening oprettet i 1998, der giver danske og internationale kunstnere og designere mulighed for at arbejde med professionelt udstyr som bronze- og aluminiumsstøberi, værksteder for glas, gips, voks, træ og metal samt et digitalt værksted med en laserskærer og en cnc-fræser. VAK blev stiftet som en kombination af kommunalt aktiveringsprojekt og kunstværksted, støttet af Vestsjællands Amt.
Kunstnere
De ældste landskabsmalerier fra området er en serie fra herregården Løvenborg malet af Elias Meyer omkring år 1800, men landskabsmaleriet tog for alvor fart fra midten af 1800-tallet, da P.C. Skovgaard og J.Th. Lundbye opholdt sig på herregårdene Knabstrup og Vognserup. P.C. Skovgaard malede bl.a. Udsigt over Skarrit Sø (1845) og Markvej med piletræer ved Vognserup (1847). I somrene 1844 og 1847 opholdt de to kunstnere sig på Vognserup og færdedes til fods i det åbne landskab; især blev det til mange studier af kvæg, fx fra Brorfelde. Om vinteren malede Lundbye på baggrund af sommerens skitser, fx Blegeplads ved herregården Vognserup (1845), Boelsted i Lodskov (1846) og Malkepladsen ved herregården Vognserup (1847). Maleren og billedhuggeren Agnes Lunn, der var uddannet i København og Paris, havde stor interesse for især heste, da den Lunnske landmandsslægt på Knabstrup var kendt for sin avl af Knabstrupracen.
Købstaden Holbæk er tidligt portrætteret af Marie Bang og senere af bl.a. Axel Bredsdorff og Poul Holm Olsen. Sidstnævnte var uddannet billedhugger, lektor på Kunstakademiet og kendt for sit omfattende materialekendskab; han havde desuden en stor samling af afrikansk kunst, som nu tilhører Holstebro Kunstmuseum. Billedhuggerparret Hanne og Erik Varming havde i en årrække i midten af 1900-tallet værksted i byens gamle smedje.
Kunst i det offentlige rum
Holbæks ældste værk i det offentlige rum er en buste af Frederik 7. af H.W. Bissen opstillet i 1876, klassisk placeret i provinsbyens centrum i Bysøparken. Her findes også J.J. Bregnøs Lyttende pige fra 1936, der blev indkøbt på kunstforeningens initiativ ved byens 650-års købstadsjubilæum.
I 1980’erne kom der flere skulpturelle værker til i det offentlige rum: Jesper de Neergaards marmorskulptur Vita Nova på Jernbanevej i Holbæk i 1982, John Ruds granitværk Uden titel i Knudskovparken i 1983 og Børge Jørgensens blanke stålskulptur Samvirke fra 1986 ved Holbæk Administrationscenter. Kommunen arbejder også med huskunstnerprojekter og udsmykninger støttet af Statens Kunstfond, senest Stine Dejas værk Hypersea fra 2019 i Holbæk Sportsby.
Gavlmalerierne i Holbæk
I 1970 skabte kunstnergruppen Røde Mor det første gavlmaleri i Holbæk (eksisterer ikke længere). Røde Mor havde i begyndelsen af 1970’erne fået husly og arbejdsro hos arkitekten Ibi Trier Mørch, mor til Dea Trier Mørch, i Tølløse.
Med 38 dekorerede gavle fra perioden 1996‑98 har boligområdet Ladegårdsparken Vest og Øst den mest omfangsrige udsmykning af sin art i Danmark. Det rationelle montagebyggeri fra 1970’erne fik omfattende skader i betonen i 1990’erne, og i forbindelse med renoveringen blev det besluttet, at gavlene skulle fungere som lærreder for kunstnersammenslutningen Grønningen. Kunstnerne fik mulighed for at vælge to eller fire gavle, og i dag ses værker af Stig Brøgger, Finn Mickelborg, Viera Collaro, Arne Haugen Sørensen, Knud Nielsen, Lars Åkirke, Tom Krøjer, Karl Åge Riget, Merete Barker, Tonning Rasmussen og Osmund Hansen.
Holbæk Art er et andet kunstprojekt i det offentlige rum, som blev iværksat i 2012 i et tæt samarbejde mellem erhverv og kultur. Det udgør en samling på 36 værker på gavle og vægge i Holbæks bymidte udført af danske og internationale samtidskunstnere. Kunstsamlingen udvides løbende, og for at sikre det kunstneriske niveau inviterer Holbæk Art skiftende kuratorer til at tegne den kunstneriske profil. Den selvejende institution arrangerer guidede ture, events og kunstugen YOUNG ARTist.
Kunsthåndværk og design
Der er en stærk keramisk tradition i kommuneområdet med lokale pottemagere, Holbæk Lervarefabrik samt Knabstrup Teglværk og Keramik, som lukkede i 1988. En righoldig samling af keramik findes i dag på Holbæk Museum.
Knabstrup Teglværk og Keramik udviklede under ledelse af Frida Schou en stor keramisk produktion i 1900-tallet, og billedhuggeren Johannes Hansen var kunstnerisk leder fra 1953. Desuden kan nævnes Holmer Trier, Erik Reiff, Bodil og Richard Manz samt de ungarske kunstnere Zoltan Kiss, Lajos Mathé og Endre Hevezi, der var flygtet til Danmark efter 2. Verdenskrig. I dag rummer de gamle fabriksbygninger Makvärket, et kulturkollektiv, der udvikler og renoverer med fokus på bæredygtighed og genbrug af materialer.
Bakano blev etableret i Holbæk i 2018 af et dansk-brasiliansk par og arbejder også med bæredygtighed i design af genanvendt skind.
Keramikeren Erik Reiff er uddannet hos pottemager Ejvind Olsen i Holbæk, hos Kähler i København, i Norge og hos Sèvres i Paris. Reiff har lavet lokale opgaver som relieffet Albert Thomsen (1977) og formgivetstel for Bing & Grøndahl og Den kgl. Porcelainsfabrik. Han drev eget galleri sammen med hustruen, Tove Reiff, der også var kunstner og litterat.
Birgit Krogh, uddannet på Kunsthåndværkerskolen, er repræsenteret med flere permanente værker i Holbæk bl.a. på Holbæk Sygehus og værket Hestebrønden (2001) på Konsul Beÿers Allé, der viser hesten som menneskets hjælper.
Anne Rolsted arbejder med havedesign og rakubrændt ler kombineret med natursten, og sammen med duoen Claire Maria Lehmann og Iben Harboe har hun udviklet den keramiske kollektion Clib Klap. Duoen har arbejdet sammen siden 2003 og har den ene af sine adresser i Holbæk.
Ægteparret Jane og Per Wolff-Petersen udviklede i 1990’erne GH Form som en søstervirksomhed til det gamle Holbæk Jernstøberi fra 1918. De samarbejdede bl.a. med Vilhelm Lauritzen Arkitekter om serien Metropol, der omfatter bænke og bagagevognsstativer til Københavns Lufthavn Station (Øresundsbanen) og med arkitekten Knud Holscher om udvikling og produktion af Pictoform taktile belægningssten (fliser med varierende overflade). Ægteparret Wolff-Petersen har også samarbejdet med Nanna Ditzel og Henning Larsen og har høstet international anerkendelse for deres arbejde med arkitekttegnet byinventar i støbejern.
Videre læsning
Læs mere om kultur i Holbæk Kommune
Læs også om
- Kulturhistoriske museer og kulturarv i Holbæk Kommune
- Litteratur i Holbæk Kommune
- Musik og dans i Holbæk Kommune
- Teater i Holbæk Kommune
Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker
Se alle artikler om Billedkunst
