Holbæk Museum

Forhuset blev opført omkring 1670 af sognepræst Søren May. Oprindeligt var forhuset, sammen med baghuset, del af en trelænget købstadsgård. Den tredje længe, som lå mod nord på tværs af gårdrummet, blev revet ned omkring 1900. I 1844 blev stadsgården opkøbt af Holbæk Købstad, og bygningerne blev indrettet som fattiggård og friskole. Forhusets nordlige ende blev overladt Borchs Haandgjerningsskole og blev samtidig udvidet med 1. sal. Den sydlige ende blev indrettet til forstanderbolig. I 1915 reddede museet forhuset fra nedrivning, og efter en omfattende restaurering i 1916-1918, blev bygningen taget i brug til udstillinger i 1919. Dog blev en del af huset anvendt som portnerbolig helt frem til 1970'erne. I dag rummer forhuset udstillinger om Holbæk, fjord, by og land fra middelalderen til 1870. Baghuset blev opført omkring 1670 af sognepræst Søren May, som en del af den trelængede købstadsgård. Oprindeligt var baghuset indrettet til stald, lade, vognport og kamre til tjenestefolkene. Omkring 1900 blev enkelte fag i den nordlige ende revet ned, og derfor er gavlen mod nord i grundmur og ikke bindingsværk. I 1844 overtog Holbæk Købstad baghuset og indrettede den som fattiggård. Rummene fungerede som sovesal, spisesal og arbejdsrum. Fattiggården blev nedlagt i 1909. I 1915 reddede museet baghuset fra nedrivning, og efter en omfattende restaurering i 1916-1918, blev bygningen i 1919 taget i brug til udstillinger. I dag rummer baghuset interiører fra landbohjem. Købmandsgården blev opført i 1660 af købmand og skipper Christen Thomsen. Indtil begyndelsen af 1900-tallet blev der drevet handel af forskellig art i købmandsgårdens bygninger. Købmandsgården lå oprindeligt i Algade 1, men i 1937 blev dele af komplekset revet ned og hovedbygningen flyttet til sit nuværende sted.

Holbæk Museum består af en række bygninger fra 1600-, 1700- og 1800-tallet, der ligger samlet omkring Søren Mays gård i det centrale Holbæk. Tre af bygningerne er fredede og vil i det følgende blive omtalt som henholdsvis forhuset, baghuset og købmandsgården. Forhuset ligger ud til Klosterstræde og er en sort opstolpet bindingsværkslænge i én etage med mønstermurede tavl af flensborgsten samt gavlkvist mod gaden og gården. Gadefacadens tavl står i blank mur, mens gårdsidens tavl er kalket i røde og gule farver. Vinduerne er ældre hvidmalede, torammede og småsprossede vinduer. Bygningen har gennemstukne bjælkehoveder over en profilrem samt knægte under tagskægget og en vogngennemkørsel med en tofløjet, flammeret revleport. Gårdsiden har to ældre, rødmalede døre med overvinduer og en læssekvist over gennemkørslen. Taget er et heltag af røde vingetegl. I tagfladerne sidder to ældre ovenlysvinduer og i rygningen tre murede skorstenspiber med sokkel og krave. I det indre er forhuset kendetegnet ved en ældre planløsning med iscenesatte, urbane interiører, der spænder fra middelalderen til 1870'erne. Der er teglstens- og trægulve samt bræddelofter med synligt bjælkeværk. Paneler, døre, beslagværk og gerichter er alle ældre og fra forskellige perioder, nøje afstemt efter det historiske interiør, de skal formidle. Tagetagen er udnyttet og indrettet til udstillingsformål, med nyere overflader på gulv, vægge og lofter. Baghuset er en sortopstolpet bindingsværkslænge i én etage med grundmuret gavl mod nord og teglhængt heltag, hvori der sidder to zinkinddækkede, murede skorstenspiber med sokkel og krave. Tavlene er rødkalkede og de ældre, torammede og småsprossede vinduer er malet i en blå nuance. Bygningen har gennemstukne bjælkeender hvorunder der sidder en profilrem. Gårdsiden er kendetegnet ved fire brunmalede døre, to er revledøre og to er i Louis-Seize-stil. I det indre rummer baghuset flere iscenesatte landsbyinteriører fra forskellige perioder, herunder renæssancen, barokken og klassicismen. Planløsningen samt materialeholdningen, herunder paneler, døre, beslagværk og gerichter, er alle ældre. Købmandsgården er en rødt opstolpet bindingsværksbygning i to stokværk. Bygningen har en sokkel af granitkvadre, murede tavl, delvist knægtbåret og udkraget andet stokværk samt et mod nord afvalmet saddeltag med to murede skorstenspiber med sokkel og krave. Gavlen mod syd er bygget sammen med en nyere bygning. Gadesiden og den nordre gavls tavl står i blank mønstermuring, mens gårdsiden, der har gulkalkede tavl, har svalegang og to granittrapper med håndsmedet rækværk, der er fører op til hoveddørene. Vinduerne er hvidmalede, torammede og opsprossede. I det indre rummer købmandsgården iscenesatte interiører med krambod, folkestue, kontor og beboelse fra første halvdel af 1800-tallet. Planløsningen er ældre og materialeholdningen, herunder gulve, vægge, trappe, paneler, døre, beslagværk og gerichter samt lofter, er alle ældre og afstemt efter de enkelte interiører. Trapperummets loft er et oprindeligt, bemalet bræddeloft med synlige bjælker fra 1600-tallet.

De tre bygningers miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden centralt i Holbæk, hvor de indgår som væsentlige dele i det enestående, kulturhistoriske bygningskompleks, som Søren Mays gård består af.

Forhusets kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til det sene renæssancebindingsværk med dobbelte skråbånd, mønstermurede tavl, profilrem, gennemstukne bjælkehoveder og knægte under tagskægget. Hertil kommer gårdsidens farvesætning. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til vogngennemkørslens to ældre, flammerede revleporte samt til det kronglas, der sidder i dørenes overvinduer. Baghusets kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til det ældre, traditionelle bindingsværkshus med grundmuret gavl, gennemstukne bjælkehoveder, ældre, opsprossede vinduer og flere døre i Louis-Seize-stil, der vidner om de ombygninger, baghuset har gennemgået. Revledørene fortæller om den oprindelige funktion som stald og lade, mens de mange, tætsiddende vinduer vidner om de senere funktioner, blandt andet som fattighus. Købmandsgårdens kulturhistoriske værdi ligger i det ydre til det sene renæssancebindingsværk med kraftig sokkel i granitkvadre, der menes at være den sidste bevarede rest af Holbæks gamle sognekirke, Skt. Nicolai. Hertil kommer de for renæssancen tidstypiske, dobbelte skråbånd i begge stokværk samt det knægtbårne andet stokværk. Den ornamenterede overgangsfod er et barokt træk, mens inskriptionen på den nordvendte gavl, der tidsbestemmer bygningen til 1660, tillige har stor kulturhistorisk værdi. Forhuset, baghuset og købmandsgårdens kulturhistoriske værdier knytter sig i det indre til de ældre planløsninger samt til de særdeles mange ældre bygningsdele og detaljer, herunder paneler, døre og gerichter, der fysisk og visuelt formidler forskellige historiske perioder. I købmandsgården ligger der tillige stor kulturhistorisk værdi i trapperummets oprindelige, bemalede loft.

Forhusets arkitektoniske værdi ligger i det ydre i det kraftige bindingsværk med det symmetrisk placerede fyldtømmer, herunder de dobbelte skråbånd og øverste tavls dokker, der sammen med det kraftigt opskalkede og udkragede tag, resulterer i et stateligt og solidt udtryk. Det statelige understreges af den tre tavl høje mur med profileret rem, gavlkvistene med knægtbåren udkragning og den brede vogngennemkørsel, mens bygningens irregulære vinduessætning giver langsiderne et levende udtryk. I samspil med den stærkt farvesatte gårdside, tavlenes dekorative mønstermuring og de lange, næsten ubrudte tagflader fremstår forhuset som en særdeles imponerende og helstøbt bindingsværksbygning. Baghusets arkitektoniske værdi ligger i det ydre i den enkle længes traditionelle fremtræden med regelmæssigt og sparsomt bindingsværk og ubrudte tagflader. De to døre i Louis-Seize-stil tilfører den ellers prunkløse bygning en elegant herskabelighed, der visuelt løfter den over det traditionelle baghus ydmyge fremtræden. Købmandsgårdens arkitektoniske værdi ligger i det ydre i den imponerende, sene renæssancebindingsværksbygning med høj og tung sokkel i granit samt solidt, udkraget bindingsværk og elegante svalegang mod gården. Hvor gårdsiden med svalegang, kalkede tavl og to grønne døre har et åbent og indbydende udtryk, fremstår den lukkede gadeside med den stærke farvesætning og blanke mur med forskelligt mønstrede tavl, særdeles rig og magtfuld. Den varierede vinduesplacering giver endvidere bygningens offentlige sider et levende udtryk, mens begge stokværks dobbelte skråbånd, dekorerede overgangsfod og remme, sikrer bygningen en fast takt og symmetri. I forhuset, baghuset og købmandsgårdens indre ligger de arkitektoniske værdier i de iscenesatte interiører, der på formfuldendt og livagtig vis formidler forskellige historiske perioder.

Læs videre om

• Bakkekammen 40, Holbæk
• Eriksholm, Vipperød
• Nordvestsjællands Elektricitetsværk, Mørkøv

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen