Stig Brøgger

Faktaboks

Stig Brøgger
Nationalitet
Dansk
Født
8. december 1941, Slagelse
Titel
Billedhugger, maler
Virkested
Danmark

Artikelstart

Biografi

Stig Brøgger begyndte i 1960erne at bearbejde de nye opbrud i det internationale kunstliv. Især fik de tre amerikanske strømninger Minimal Art, Land Art og Conceptual Art afgørende betydning for hans kunstneriske virksomhed. I årene 1968 og 1969 var han medredaktør af og bidragyder til tidsskriftet ta', der i tekst og billeder omplantede disse nybrud til dansk grund. B.s selvstændige fortolkninger af deres grundlæggende synsmåder åbnede for nye muligheder for at arbejde på forskellige planer og med alle typer medier. B.s kunst har ikke udviklet sig lineært, men kendetegnes af en dobbeltbevægelse med to yderpunkter: Det tomme eller det grænseløse og det fyldte eller det tætte. Synsfeltet i hans værker er derfor snart domineret af en stræben efter et omfattende billede af verden, snart af en afdækning af dens dobbelttydighed og netværk af lokale rum. B. arbejder ofte med store serier, hvor rummet er rammen, og hvor kendte stofligheder er udeladt. Disse træk trådte for første gang tydeligt frem i en række udstillinger, hvor beskueren blev integreret i selve billeddannelsen. I De fire temperamenter (1966) gik beskueren ind i udstillingen gennem store figurer, der dækkede væggene. I Lady Luck (1966-67) ændredes billedernes placeringer hver dag, og nye betydninger opstod. Pamelaserien (1968), der var bygget op af silketryk, forestillende en og samme person, forsynet med forskellige tekster, fokuserede på billedets og ordets forskelligartede udtryksmuligheder.

I 1960erne abejdede B. meget med fotografiet, fordi det kan gribe sider af vor verden, som andre medier ikke kan få fat i. I 1970erne var hans kunst snart præget af vidt forskellige bearbejdninger af den sociale virkelighed og historiens betydningslag, snart domineret af enkelte billedtegn, der åbnede for tilsynekomsten af nye rum. Et eksempel på sidstnævnte sås i Platformprojekt (1970), hvor en platform blev placeret forskellige steder i København og New York, og fotografierne af de situationer, den skabte, viste nye billedspor i en kendt virkelighed. I andre udstillinger fra denne periode sprængte B. repræsentationen og skabte billeder gennem et kompliceret netværk af forarbejdningsprocesser. Således f.eks. Historisk billede, Danmarksbillede i ni afsnit (1975) med serigrafier på farvet lærredsbund, og fotoserien Kvindemasker (1975) med beskæringer, der udvisker virkelighedsillusionen. I disse serier er der indlagt en distance til faste værdier og systemer. I de 36 intense malerier Upupa epops (1974) blev alt det vilde og skæve, der ligger under samfundssystemernes overflade, visualiseret.

I B.s billeder fra 1980erne blev det sociale rum afløst af et ubegrænset rum med snart enkelte skarpe orienteringspunkter, snart et labyrintisk net af spor og henvisninger. Farven og forskelllige maleriske registre blev nu de foretrukne medier. Denne ændring trådte frem i en serie med Ni store sorte billeder og blev tydeliggjort i de store oliebilleder, Tolv store fortællinger som grænser (1983), hvis titel refererer til den franske filosof J.-F. Lyotards begrebsverden: De store fortællinger kan ikke visualiseres, men fremtræder som rammer, der tvinger kunstneren til at spænde synsfeltet ud så meget som muligt. De 42 Spejlbilleder (1983) satser derimod på det labyrintiske rums små intensitetspunkter, mens det store, tyste sorte Spejlbillede (1983) er et opsummeringsbillede, der afslører, at nye ordner altid aftegnes mod en baggrund af spredte mangfoldigheder og et uendeligt rum. I de serier, som B. udstillede i sidste halvdel af 1980erne f.eks. Ali Baba og hans seks og fyrre tyve røvere (1987), blev hele farveskalaen inddraget, hvorved lys- og udtrykskraften blev intensiveret. Et hovedværk fra denne tid er Flora Danica. Hændelsen, Striden. Heterogeniteten. En installation af 205 malerier (1988) med forløb af små og store malerier. Hvert billede er en selvstændig betydningshelhed, skabt af vidt forskellige figurationer og maleriske strategier. Men når beskueren gik rundt i udstillingen, skabtes en uendelig række af mangfoldigheder gennem vekslende billedkombinationer. I udstillingen Now Here (1990), hvis titel henviser til hhv. tiden og stedet, skabte spillet mellem monokrome farveflader og tekster en oplevelse af uendelighed, som ordene ikke kan indfange. B. har i hvert af sine arbejder foretaget nye valg, der er inspireret, snart af indhøstede erfaringer fra tidligere værker, snart af nye træk i vore omgivelser eller af de skiftende nybrud i videnskab, filosofi og kunst.

Genealogi

Brøgger, Stig, *1941, maler og billedhugger. *8.12.1941 i Slagelse. Forældre: Dir. Hans Henning Vedel B. og Ella Larsen. ~7.1.1967 i Søllerød med lægesekr. Mariann Hedetoft, *21.11.1942 i Kbh., datter af dir. Otto Riber H. og Alice Betty Høyrup Jacobsen.

Uddannelse

Statsvidensk. studium, Kbh. Univ. 1960-67; Den eksperimenterende Kunstsk. 1964-66.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links