I 1870 fik herskabskusken på godset Eriksholm sydøst for Holbæk en søn, Anders, der som voksen antog navnet Anders J. Eriksholm, og under dette navn udgav han en stribe bøger indtil sin død i 1944. I romanen Gretemor (1908) har han givet en beskrivelse af livet på Eriksholm i kammerherre Christian Frederik von Holsteins dage i 1800-tallet. I 1936 udgav han i anledning af byens 650-års jubilæum samlingen Holbækske Vers med digte om bl.a. rådhuset, fjorden og klosterporten.
Også Nis Petersen satte byen på vers. Han blev i 1917 ansat ved Holbæk Amts Avis, og i de følgende tre år publicerede han her sine første digte med motiv fra steder og begivenheder i Holbæk og omegn. En humoristisk hyldest til byen leverede Piet Hein med Holbæk-Gruk, som byens erhvervsråd i 1945 udgav som en lille julebog. Bibliotekaren og forfatteren Carl Jacobi stod i 1930’erne bag landets første bogbil, som skulle formidle god litteratur til arbejdere og småfolk der, hvor de boede.
I den mere populære ende må Peter Belli nævnes. »Holbæk er noget for sig«, sang han på tv i 1985: »For enden af Holbækmotorvej/Holbæk ved Holbæk Fjord/Holbæk ka’ bli’e som din mor«. Lovsangen til Holbæk resulterede i plantning af såkaldte Peter-Belli-træer, og med sin omtale af sangen i romanen Den svære toer (2011) scorer Lone Aburas et humoristisk point. Regulær hjemstavnsbeskrivelse, ovenikøbet med slægtshistorisk perspektiv, leverer Tina Månsson i romanen Hestehullerne (2019), hvis handlinger udspiller sig på Tuse Næs.
