I Ugerløse Kirke findes Kristus og den vantro Thomas, der blev udført af Carl Bloch i 1881 og betragtes som et af hans hovedværker. Bloch, der var en af de mest betydende malere i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, har i højere grad end nogen anden kunstner formået at forme vores historiesyn med sine ikoniske scenerier, der hyppigt er blevet anvendt til at illustrere historiske værker og udstillinger. Hans religiøse motiver har ikke samme gennemslagskraft i Danmark i dag, men i kristne kredse i USA er han meget værdsat, og 2010-11 var altertavlen udlånt til en udstilling på Museum of Art på Brigham Young University i Utah.
.
Holmstrup Kirke.
.
Tveje Merløse Kirke er opført ca. 1125‑50.
.
Tveje Merløse Kirkes indre set mod vest. I billedet ses herskabspulpituret, som det har taget sig ud siden H.B. Storcks restaurering foretaget 1893‑95, samt de romanske kalkmalerier udført ca. 1175‑1200.
.

Udgravningen af Vor Frues Kirketomt i 1913.

.

Af kommunens 35 kirker har 28 romansk oprindelse, to er opført i gotisk tid, tre i årene 1872‑84 og to i årene 1996‑2008. Middelalderkirkerne præges af gotiske om- og tilbygninger i form af hvælv, våbenhuse, tårne og langhuskor, og mange rummer rige kalkmalerier.

Kirker med romansk oprindelse

Frådsten er i vid udstrækning anvendt til flere tidlige romanske kirker: i Hagested og Nørre Jernløse til apsis, kor og skib, i Tølløse til kor og skib, i Soderup, Udby og Store Tåstrup kun til skibet; sidstnævnte med et senromansk tårn af kridt og kamp. Hørby har kor og skib i frådsten og kamp. Tveje Merløse Kirke har apsis, kor, skib og vestparti med tvillingetårne. Nørre Jernløses kor og apsis har en rig arkitektonisk udsmykning.

17 romanske kirker er bygget af rå og kløvet kamp, og både apsis, kor og skib er bevaret i flere tilfælde som fx i Sønder Jernløse. I andre tilfælde er alene det romanske skib bevaret som fx i Kirke Eskilstrup. Herudover er Gislinges kor og skib samt skibet i Mørkøv af tegl. Kalkmalerier ses i Tveje Merløse, Hagested og Sønder Jernløse. Hagested og Søstrup har stifterbilleder. Romanske dørbeslag af bronze i form af et løvehoved er bevaret i Hørby og Orø Kirker.

Kirker i den gotiske periode

Frydendal er bygget af tegl som herregårdskirke for Torbenfeld i 1459, mens den treskibede valfartskirke i Holmstrup, der er viet til Sankt Søren, er dateret til 1492. De mange gotiske tilbygninger har blændingsprydede trappegavle, og de indbyggede gotiske hvælv blev ofte udsmykket med kalkmalerier. Malerierne i Butterup og Jyderup samt billederne i Skamstrup, bl.a. af Hellig Olavs kapsejlads, er fra 1300-tallet. Morten Maler dekorerede koret i Hjembæk i ca. 1415, mens Unionsværkstedet 1430‑40 stod for den kunstnerisk stærke udsmykning i Undløse. Isefjordsværkstedet har midt i 1400-tallet malet bibelfortællinger og helgenlegender i Mørkøv, Skamstrup, Sønder Asmindrup og Tuse. Hjembæks udsmykning fra ca. 1475 henter tekst og billeder fra Fattigmandsbibelens bloktryk. Gislinge har scener fra Jesu lidelse og Dommedag fra ca. 1480, mens Ågerup omkring år 1500 blev fyldt med fortællende, let naivistiske billeder. Nordkapellet i Kundby og Nørre Jernløses kor har malerier fra ca. 1520.

Holmstrup Kirke er rig på sengotisk inventar: en trefløjet altertavle samt rester af sidealtre, en krucifiksgruppe, korstole og to dørfløje. Ågerup har en fløjaltertavle fra 1509. Alterfløje eller figurer fra altre hænger i Hagested, Orø, Store Tåstrup, Svinninge, Søndersted og Undløse. Kvanløses alterbordsforside ses bevaret i kirken, mens Hagesteds alterbordsforside i dag findes på Nationalmuseet. Unggotiske korbuekrucifikser ses i Stigs Bjergby, Store Tåstrup og Sønder Asmindrup, mens sengotiske krucifikser findes i Kvanløse, Orø og Store Tåstrup. Sidstnævnte har også en degnestol fra 1525 med Sankt Katarina-motiv.

Kirker i den efterreformatoriske tid

Bortset fra enkelte gravkapeller fra renæssancen, bl.a. i Hjembæk, ændrede kirkernes ydre sig ikke. Men det indre blev præget af reformationstidens møblering, især stolestader og prædikestole. Stolegavle med udskæringer findes bl.a. i Butterup fra 1563, Kvanløse fra omkring 1570, Udby fra 1582 og 1629 og Undløse fra perioden 1587‑1603. Prædikestolen i Skamstrup fra 1591 prydes af hele to arkaderækker med malerier, bl.a. et portræt af præsten. Arbejder af den lokale billedskærer Lorentz Jørgensen fra årene 1647‑79 ses i Butterup, Grandløse, Hjembæk, Holmstrup, Nørre Jernløse, Store Tåstrup og Sønder Jernløse. Prædikestolen i Undløse er lavet af Abel den Yngre Schrøder i 1643. Blandt yngre udsmykninger er Frydendals altermaleri af Hendrick Krock fra 1722 og Ugerløses af Carl Bloch fra 1881. Thomas Quellinus’ marmorgravminde over Frederik Gersdorff og hustru i Tølløse fra omkring 1690 er iøjnefaldende.

Holbæks nyromanske kirke af Christian Hansen er fra 1872, og Ugerløse fik i 1876 sin nyromanske kirke af N.P. Holsøe. Sankt Stefanskirken fra 1884 i Igelsø blev i 1996 købt af museet Andelslandsbyen Nyvang, hvor den blev genskabt i 2007 som lejlighedskirke. I 1996 byggedes Søbækskirken i statsfængslet i Jyderup, mens Vipperød Sognegård fik en kirkesal i 2008. Blandt de få moderne alterudsmykninger er Gunnar Hansens alterrelief i Svinninge fra 1953, maleriet Julenat fra 2006 i Hørby af Arne Haugen Sørensen, Adi Holzers maleri i Vipperød Kirkesal fra 2009 og Soderups alterudsmykning af Christella Bamford fra 2012.

Ødekirker

Af de fire kendte ødekirker i kommunen var de to sognekirker i bymæssig bebyggelse, og de to andre var kapeller, der lå uden for byen. De blev alle nedlagt i 1500-tallet som en konsekvens af Reformationens ønske om færre men større kirker i byerne, og fordi helgendyrkelsen ved kapellerne ikke kunne tolereres.

Sankt Nikolaj Kirke lå formentlig nord for den vestlige del af Ahlgade. Kirkegårdsområdet blev udgravet i 1913 og igen 1985-86. Ved undersøgelserne er der fundet mindst 700 grave. De ældste er fra kort efter år 1200, hvor kirken må være opført. De afdøde havde fået smykker, personligt dragttilbehør samt pilgrimsmærker i form af ibsskaller fra Santiago de Compostela i Nordspanien med i graven.

Den mere end 30 m lange Vor Frue Kirke fra begyndelsen af 1200-tallet, som blev udgravet i 1913, lå muligvis i den selvstændige bebyggelse Labæk øst for byen. Kirketomten er i dag tilgængelig som et fredet fortidsminde.

Herudover blev der i 1929 fundet rester af et 12 m langt og 8 m bredt kapel ved Roskildevej, som formentlig havde været opført af tegl. Inde i kapellet fandt man fundamentet til et alter og en kildebrønd. Endnu et kapel antages at have ligget ved Holbæk Ladegårds jorder. I 1572 blev der givet tilladelse til at nedrive en gammel og øde kirke her. Det er den eneste gang, kapellet omtales, og det er endnu ikke lokaliseret, men i 1688 omtales et Kirkebjerg i området.

.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Holbæk Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker