Kalkmalerier i Ågerup Kirke

Malerierne er placeret i kor, hovedskib, tårn og kapel. Malerierne er dateret til 1290-1610 (1475-1550 Sengotik, 1275-1375 Tidlig gotik og 1550-1630 Renæssance). Malerierne er malet af Butterupværkstedet (o. 1300) og et ukendt værksted.

Kalkmalerierne i Ågerup Kirke forestiller Kristi lidelse, død og opstandelse, skabelsen og syndefaldet, det nye og gamle testamente, Marias historie og forhistorie, Jesu barndomshistorie og dagligliv. Malerierne viser Jakob den Ældre (Apostel), Judas Thaddæus (Apostel), Katherina af Alexandria (Helgeninde), Maria Magdalene (Jesu ledsager), Andreas (Apostel), Jakob den Yngre (Apostel), Barbara (Helgeninde), Gertrud af Nivelles (Helgeninde, abbedisse), Margaretha (Helgeninde), Adam (Det første menneske), Eva (Den første kvinde), Gud (Vor Herre), Lilith (Adams første hustru), Anna (Jomfru Marias moder), Gabriel (Ærkeengel), Kristus/Jesus (Guds søn), Maria (Jesu moder), Matthæus (Evangelist), Balthazar (Konge), Barnabas (Evangeliets forkynder), Caspar (Konge), Elisabeth (Johannes Døbers mor), Josef (Søn af patriarken Jakob), Melchior (Konge), Moses (Arons bror), Cyriacus (Helgen, martyr, diakon), Ursula (Helgeninde, prinsesse), Josef (Marias trolovede/mand), Johannes (Apostel), Herodes den Store (Konge), Simeon (Gammel mand i templet), Jesu voksenliv, Djævelen (Satan), Lazarus (Maria og Marthas bror), Maria (Marthas søster), Martha (Marias søster), Peter (Apostel), Zakæus (Overtolder), Apollonia af Alexandria (Helgeninde), Judas Iskariot (Apostel), Malkus (Tjener), Pilatus (Statholder), Herodes Antipas (Landsfyrste), Antonius af Padua (Helgen, franciskanermunk), Erasmus (Helgen, biskop), Matthias (Apostel), Olav den Hellige (Norsk konge), Josef af Arimatæa (Rigmand, Kristi gravlæggelse), Maria Kleofas (Medlem af Den Hellige Familie), Maria Salome (Medlem af Den Hellige Familie), Nikodemus (Farisær), fabelvæsener og fantasivæsener, allegorier, moraliteter, fabler og talemåder, dyr, vrængefigurer og masker, indskrifter, engle og våbenskjolde. Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, strøornamenter, andre ornamenter, rankeslyngornamenter, planteornamentik borter, geometriske borter og arkitektur. De ornamentale detaljer viser motiverne blomst (naturalistisk og stilistisk), ranke og blad, stjerne, cirkelslag og bueslag, cirkel, firkant, rombe og trekant og trappe.

Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. Den samlede kulturhistoriske vurdering "Særdeles bevaringsværdig" gælder for kalkmalerierne i kirkerum. Den samlede kulturhistoriske vurdering for kalkmalerierne over hvælv er "Bevaringsværdig". Kirkerummets malerier er en usædvanlig udsmykning fra 1510. Den har udsmykket hele kirken, både hvælv og vægge, heriblandt sandsynligvis et stort antal sidealterudsmykninger. Maleren eller værkstedet kendes kun fra denne kirke. Aftrækket i kapellet tidligere fra korets østvæg henfører sandsynligvis til korets ombygning efter 1604. De meget svage spor på sydvæggen over hvælv fortæller, at kirken inden hvælvslagning også har haft en udsmykning, udført af Butterupværkstedet, men da farvelaget er nedslidt, og kun få scener kan identificeres, men bidrager til yderligere forståelse af værkstedet, er udsmykningen bevaringsværdig.

Kalkmalerierne er vurderet som akut behandlingskrævende. Den samlede tilstandsvurdering "Akut behandlingskrævende" gælder for kalkmalerierne i kirkerum. Den samlede tilstandsvurdering for kalkmalerierne over hvælv er "Behandlingskrævende". Aftrækket, der opbevares i kapellet, er angrebet af borepiller, og der ses mange flyvehuller gennem kalklaget. Kalkmalerierne i kor og skibs hvælv og på vægge er i en god bevaringstilstand trods moderat tilsmudsning. (Tilstand august 2007). Over hvælv er bevarede fragmenter af maleri på skibets sydvæg og nordvæg. Der ses mange løbere efter vand, som har trukket spor af snavs. Malepuds sidder flere steder løs og bør sikres. (Tilstand marts 2012). Det frarådes generelt at færdes i hvælvlommer af hensyn til maleriernes bevaring. Under arbejde på kirkeloft over hvælv bør udvises stor forsigtighed.

Ågerup Kirkes ældste dele er langmurene i marksten af et romansk skib, der udgør midten i det nuværende skib. I 1400-tallet er skibet forlænget mod vest i munkesten og genanvendte marksten, og samtidig er hele skibet overhvælvet. Formentlig i 1300-tallets anden del forlængedes det romanske kor mod øst med et fag i marksten med genanvendte hjørnekvadre, hvorved den romanske apsis forsvandt. Koret overhvælvedes senere i gotisk tid. I 1604 blev korets vestligste fag erstattet af et fag i skibets bredde, der er opført i genanvendte marksten og munkesten og med samtidigt hvælv, og udgør skibets østende. Samme år byggedes en nyromansk apsis på korets østgavl. Sakristiet på korets nordside er fra o. 1500 og opført i munkesten på markstenssyld og med samtidigt hvælv. Vesttårnet, der er jævnbredt med skibet og formentlig stammer fra begyndelsen af 1500-tallet, er opført i munkesten med bælter af marksten på markstenssyld og med samtidigt hvælv i tårnrummet. Våbenhuset på skibets sydside er i munkesten og formentlig senmiddelalderligt, men er kraftigt ændret i nyere tid.

Læs også om

• Kalkmalerier i Kvanløse Kirke
• Kalkmalerier i Nørre Jernløse Kirke
• Kalkmalerier i Orø Kirke
• Kalkmalerier i Store Tåstrup Kirke
• Kalkmalerier i Søstrup Kirke
• Kalkmalerier i Tølløse Kirke

Se alle artikler om

• Kalkmalerier
• Kirker

• Kalkmalerier i danske kirker