Kalkmalerier i Tuse Kirke

Malerierne er placeret i kor og hovedskib. Malerierne er dateret til 1460-1480 (1375-1475 Gotik). Malerierne er malet af Isefjordsværkstedet (o. 1460-1480) og et ukendt værksted.

Kalkmalerierne i Tuse Kirke forestiller scener fra det nye og gamle testamente, Jesu barndomshistorie, dagligliv, Dommedag og kampscener. Malerierne viser Olav den Hellige (Norsk konge), Balthazar (Konge), Caspar (Konge), Kristus/Jesus (Guds søn), Maria (Jesu moder), Melchior (Konge), Simeon (Gammel mand i templet), Josef (Marias trolovede/mand), Herodes den Store (Konge), Elisabeth (Johannes Døbers mor), Gabriel (Ærkeengel), Erasmus (Helgen, biskop), Jørgen (Helgen, ridder), Laurentius (Helgen, ærkediakon), Mikael (Ærkeengel), Morten (Helgen, biskop af Tour), Peter (Apostel), Salomon (Jødisk konge, prophet), Johannes Døber (Kristi forløber), fabelvæsener og fantasivæsener, dyr, moraliteter, fabler og talemåder, engle, djævle og indskrifter. Derudover indeholder kalkmalerierne strøornamenter, geometriske borter, planteornamentik borter, rankeslyngornamenter og topornamenter. De ornamentale detaljer viser motiverne bånd, stjerne, ranke og blad og knækbånd.

Kalkmalerierne er meget bevaringsværdige. I kirken er en meget stor og indholdsrig dekoration fra Isefjordsværkstedet. Koret har en ornamental udsmykning, som er stærkt opmalet. Skibets to hvælv har særdeles betydningsfulde scener både fra Jesu Barndomshistorie, Dommedag og flere helgenlegender.

Kalkmalerierne er vurderet som behandlingskrævende. Korhvælvets malerier er i større grad tilsmudsede og misfarvede. Misfarvningen skyldes formentlig fugt og salte. Der er mindre revnedannelser mest i form af sætningsrevner og revner i stødfuger. Korbuens maleri er tilsvarende tilsmudset og misfarvet. Endvidere er farvelaget nederst mod nord afslidt. I stort set alle skibets kapper er en aktiv saltnedbrydning i gang, som viser sig ved små jævnt fordelte punktvise afskalninger. Enkelte afskalninger skyldes formentlig indtrængning af fugt fra tidligere eller nuværende utætheder i tagkonstruktion. I skibets 2. fags sydkappe er der tydelige løbere, som indikerer, at større fugtmængder har kunnet trænge ind i tagrummet. Hvælvenes saltbelastning og kirkens klima og dettes indflydelse på salttransporterne bør undersøges. De fleste revnedannelser udgøres af mindre svindrevner, men der er dog enkelte større, som kan skyldes statik problemer. Hvælvmalerierne er stærkt tilsmudsede. Dels af overfladesnavs, men formentlig også af sod, som er trængt ind i maleri og kalkbund. I kirken er placeret fyrfadslys i hvert andet stolestade. Der skal gøres opmærksom på, at tilsodning fra levende lys på længere sigt kan være skadeligt for kalkmaleriers bevaring.

Tuse Kirke har romansk kor og skib fra o. 1200, som er opført i rå og kløvet kamp og suppleret med lidt frådsten. Kor og skib har senmiddelalderlige hvælv, af hvilket korets synes ældst, og skibets ikke er yngre end 1400-tallets anden del. Mod syd et våbenhus fra o. 1500 i munkesten med markstenssyld og mod vest et lidt yngre senmiddelalderligt tårn af munkesten iblandet enkelte marksten og med samtidigt hvælv i tårnrummet.

Læs også om

• Kalkmalerier i Butterup Kirke
• Kalkmalerier i Grandløse Kirke
• Kalkmalerier i Kvanløse Kirke
• Kalkmalerier i Orø Kirke
• Kalkmalerier i Skamstrup Kirke
• Kalkmalerier i Store Tåstrup Kirke

Se alle artikler om

• Kalkmalerier
• Kirker

• Kalkmalerier i danske kirker