Fugtskjold.

.

Peter med nøglen.

.

Fakta

Malerierne er placeret i kor, hovedskib og tårn. Malerierne er dateret til 1375-1510 (1375-1475 Gotik og 1475-1550 Sengotik). Malerierne er malet af Martin Malers værksted (o. 1400-1420), Hjembækværkstedet (o. 1490) og et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Kristus i Dødsriget.
.

Kalkmalerierne i Hjembæk Kirke forestiller nye og gamle testamente, dagligliv, Dommedag, skabelsen og syndefaldet, Kain og Abels historie, Jesu barndomshistorie og Kristi lidelse, død og opstandelse. Malerierne viser Kristus/Jesus (Guds søn), Maria (Jesu moder), Peter (Apostel), Paulus (Apostel), Johannes Døber (Kristi forløber), Laurentius (Helgen, ærkediakon), Salome (Fødselshjælper), Gabriel (Ærkeengel), Johannes (Apostel), Adam (Det første menneske), Eva (Den første kvinde), Jakob den Ældre (Apostel), Judas Iskariot (Apostel), Malkus (Tjener), Annas (Ypperstepræst), Kajfas (Ypperstepræst), Abel (Fårehyrde), Kain (Agerdyrker), Gud (Vor Herre), Lilith (Adams første hustru), indvielseskors, indskrifter, bomærker, fabelvæsener og fantasivæsener, våbenskjolde, djævle, kirkelige overhoveder, engle og dyr. Derudover indeholder kalkmalerierne rankeslyngornamenter, geometriske borter, planteornamentik borter, andre borter, strøornamenter, topornamenter, andre ornamenter, arkitektur og imitationer. De ornamentale detaljer viser motiverne ranke og blad, cirkel, firkant, rombe og trekant, blomst (naturalistisk og stilistisk), frugt og bær, stjerne, sparre, cirkelslag og bueslag, omvundet bånd, omvundet stav, krabbeblad, musetrappe, knækbånd og passerroset.

Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. Den samlede kulturhistoriske vurdering "Særdeles bevaringsværdig" gælder for kalkmalerierne i kirkerum. Den samlede kulturhistoriske vurdering for kalkmalerierne over hvælv er "Bevaringsværdig". Kirken har to udsmykninger, der sandsynligvis har stået fremme samtidigt. Den ældste er malet af Martin Malers værksted i begyndelsen af 1400-tallet. Den yngste fra o. 1500 har mange scener fra Skabelsen og Kristi Lidelseshistorie, hvoraf de fleste er hentet fra Biblia Pauperum, og enkelte er meget sjældne i dansk kalkmaleri. Over hvælv er et enkelt maleri bevaret på triumfvæggens sydside, der kan have stået fremme samtidigt med Martin Malers udsmykning i koret.

Kalkmalerierne er vurderet som behandlingskrævende. Den samlede tilstandsvurdering "Behandlingskrævende" gælder for kalkmalerierne i kirkerum. Den samlede tilstandsvurdering for kalkmalerierne over hvælv er "Tilstanden tilfredsstillende". Kalkmalerierne i alle kirkens hvælv er kraftigt tilsmudsede. I kor ses partielt mindre, aktive saltskader i sydkappen. Øvrige kapper samt korbue er i en konserveringsmæssig tilfredsstillende bevaringstilstand. Skibets 3. fags hvælv har i mindre områder tab af farvelag, hvor små skader kan observeres. I 1. fags vestkappe samt 2. fags østkappe forekommer det som, at der har været en vandskade i nyere tid, der har medført transport af salte til overfladen. Det vestligste fag bærer præg af ældre fugtbelastninger, som har forårsaget skjolder og misfarvninger i højere grad end i skibets øvrige hvælv. I det sydvestlige hjørne kan skjolder nederst på ribbe/bue tyde på en aktiv fugtskade. I tårnbuens top ses en aktiv saltskade, som har medført afskalning ind til underliggende teglsten. Her er der ligeledes foretaget partielle reparationer i kanten af buen i nyere tid. Hertil er anvendt en mørtel uden overfladebehandling med kalk. Af kirkens kalkmalerier er tårnhvælvets udsmykning mest medtaget. Især i øst- og vestkappe er der sket nedbrydning i både kalk-/farve- og pudslag, som følge af saltvandringer. Skaderne er aktive. I forhold til kirkens øvrige udsmykning bør en istandsættelse af tårnhvælvet prioriteres. I kirken anvendes fyrfadslys i stolestader. Der skal gøres opmærksom på, at tilsodning fra brug af levende lys på længere sigt kan være skadeligt for kalkmaleriers bevaring. (Tilstand maj 2007). Over hvælv er bevaret maleri på triumfvæggen. Der forekommer lidt vækst af grønalger, men maleriets tilstand er generelt god trods farvelagets svage bevaring. (Tilstand marts 2012). Det frarådes generelt at færdes i hvælvlommer af hensyn til maleriernes bevaring. Under arbejde på kirkeloft over hvælv bør udvises stor forsigtighed.

Kirken

Hjembæk Kirke har romansk kor og skib i rå og kløvet marksten. Korets hvælv er senest fra o. 1400, mens hvælvene i skibet er lidt yngre. Vesttårn, der antageligt er fra anden del af 1400-tallet, er opført i munkesten med bælter af genanvendte marksten og har samtidigt hvælv i tårnrummet. Våbenhuset, der er i munkesten over en markstenssyld, er sengotisk, forhøjet og ombygget omkring reformationen. Gravkapel på korets nordside er opført 1634 i mursten på markstenssyld.

Videre læsning

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links