Holbæk Seminarium
.

Holbæk Seminarium ligger på Seminarieparken 2 og 9 i Holbæk Kommune. Bygningen og omgivelser er fredet.

Bygningshistorie

Seminariet er opført 1965 på baggrund af en konkurrence om seminarium, kollegium og kommuneskole fra 1961, hvor Gehrdt Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau vandt 1. præmien. Projektet blev af dommerkomiteen blandt andet fremhævet for dets smukke tilpasning til terrænforholdene og overbevisende relation mellem opgavens tre komponenter. Det var Gehrdt Bornebusch og havearkitekt Sven Hansen, der med medarbejderne Tarquini Mårtensson og Svend Erik Lestrup stod for opførelsen af seminarium og kollegium. Kommuneskolen blev aldrig opført. Den ingeniørmæssige bistand blev ifølge Bornebusch varetaget af ingeniørerne Wiingaard (statik) og Jørgen Petersen (akustik og VVS) fra Johannes Jørgensens ingeniørfirma i tæt samarbejde med ham selv. Seminariet indgår som et fint eksempel på en af periodens markante anlæg indenfor undervisningssektoren, hvor der i 1960 og 1970erne blev satset på, at flere fik en længerevarende uddannelse og at uddannelsernes indhold og forløb blev genovervejet, som led i opbygningen af det danske velfærdssamfund. Gehrdt Bornebusch har til Kulturarvsstyrelsen oplyst, at udformningen af Holbæk Seminarium er stærkt inspireret af den daværende rektors inspirerende beskrivelse i konkurrenceprogrammet af det liv og de aktiviteter, som det kommende seminarium skulle kunne rumme.

Beskrivelse

Selve seminariet består af en række åbne bygninger omkring en central gård med et stort træ samt nogle lukkede bygninger nord og øst herfor. De åbne bygninger rummer seminarets centrale funktioner og væggene mod det fri udgøres af store glasflader som spænder fra gulv til loft. Nord herfor ligger to sportshaller, et auditorium og en bygning med værksteder. Disse bygninger har ingen eller kun begrænsede vinduesåbninger mod omverdenen. Adgangen til disse nordlige bygninger sker ad en lang gang med tropiske vækster. Umiddelbart øst for seminariet centrale bygninger ligger musiklokalerne, der – ligesom bygningerne mod nord – overvejende er lukkede. De centrale bygninger er i to etager med udnyttet kælder. De har et udkraget fladt tag samt gennemgående udvendige altangange. Øst for seminariet ligger fire lærerboliger. Syd og øst for seminariet ligger kollegiet, hvor den nordlige del ikke længere anvendes som kollegium. Alle bygninger er opført i beton, som er støbt på stedet, og seminariet fremstår som et stort monolistik anlæg med meget stoflighed i de ubehandlede overflader. Stilen er brutalisme og bygningen er stærkt inspireret af Le Corbusiers arbejder og især af hans kloster i Sainte-Marie-de-la-Tourette. Væggene fremstår ens ud- og indvendigt. Anlægget er præget af materiale-ro og lille eller ingen efterbehandling af overfladerne. Der er anvendt skiffer og træ til gulve, beton og glas til vægge og ubehandlet træ til de døre og lofter i opholdsrum. Samtidig udstråler anlægget – efter over 40 års intenst brug – stadig stor robusthed, værdighed og slidstyrke. Bornebusch beskriver i bogen Arkitekten Gerdt Bornebusch: "Vores første tanke var at plante et stort egetræ på bakketoppen, og så en vej op til træet. Omkring dette træ skulle seminariets bygninger gruppere sig, faldende ned til alle sider". Det færdige konkurrenceprojekt følger denne idé og sådan fremtræder anlægget da også nu godt 30 år efter. Videre skriver Bornebusch, at han på det tidspunkt var stærkt optaget at arbejde i beton, og at forme et hus som en stor monolit som skåret ud af én stor sten. "At arbejde med den miskendte beton som et materiale af kvalitet var nyt. Vi måtte lave et utal af forsøg og prøver med tilslagsmaterialerne og forskallingen. Efter meget eksperimenteren fandt jeg frem til udelukkende at anvende bakkematerialer og at blande ½ hvid cement med ½ almindelig cement. Det gav betonen netop den varme brunhvide tone, som jeg ønskede. Forskallingen var uden relief, så materialets indre liv og udstråling blev fastholdt. Betonfolket kom nu op fra mørket i kældrene og blev håndværkere. Beton og ubehandlet træ er materialer begge udtrykker meget direkte deres stærke stoflighed. Det var målet, at de skulle patinere smukt og det har de gjort." I artiklen er Bornebusch citeret for: Jeg vil helst bygge huse, som ældes med ynde, og selv som ruin bevarer værdigheden.

Seminariets centrale del er opført med indvendig brede gang ind mod den centrale gård. Bag disse gange ligger undervisningslokalerne i varierende størrelse. Mellem gangene og udvisningslokalerne findes en installationsgang i hele bygningens højde. Her er alle installationer ført mellem to betonvægge, men let tilgængeligt. Den østvest-gående fløj afsluttes mod øst af musikafdelingen, hvor de enkelte rum fremstår som isolerede kuber, hvor eleverne ugeneret kan øve sig. Mod nord lå oprindelige to sportshaller og en værkstedsbygning. I 2000 er Kuben med auditorium tilføjet af arkitekt Bahn Larsen. Denne sidste bygning er beklædt med skiffer og afviger fra de øvrige bygninger med en mere forfinet bearbejdning af materialerne. Adgangen til disse bygninger sker igennem en lang gang med tropiske vækster og store, ubrudte vinduer ud mod landskabet. Lange lyse indvendige gange giver adgang til administration, lærerværelse og undervisningslokaler i to etager. Alle skillevægge er flytbare indenfor det fastsatte modulsystem, som bestemmes af vinduestakten og loftets bærende bjælker. Adskilt fra de almindelige undervisningslokaler ligger musikafdelingen, hvor øverummene er udformet som forskellige størrelser kuber. I alle rummene er ovenlys og kun meget begrænsede vinduesåbninger. Lofterne med ovenlys er betonelementer med en malet overflade. Den lange, tropiske gang har mod øst en lukket mur og mod vest store vinduer ud mod landskabet. Klimaet i bygningen er varmt og fugtigt. I hver side findes to lange plantekummer med vækster. Dertil kommer en udvendig plantekumme, som er ikke længere er beplantet. Den oprindelige tagkonstruktion er i dag erstattet af limtræsbjælker beklædt med klare trapez-plader Sportshallerne er træbeklædt og har ovenlys. Taget er opbygget af præfabrikerede betonelementer, som på samme måde som betonelementerne i musikkuberne, er fint bearbejdede og malede. Indvendig er hallernes betonvægge beklædt med fyrretræ opsat med ca. 1 tommes mellemrum. Beklædningen slutter et stykke under tagets betonelementer. En løs hessianbeklædning bag brædderne sikrer en meget fin akustik i hallerne. I tilknytning til sportshallerne er i 2000 tilføjet et nyt auditorium, kaldet Kuben. Bygningen, der er tegnet af arkitekt Bahn Larsen, er opført i beton. Til forskel fra det øvrige seminarium er bygningen udvendig beklædt med skifer. Indvendig fremstår den med betonvægge og beklædninger af ubehandlet fyrretræ. Formsproget i Kuben er inspireret af det øvrige seminarium, men med mere forfinede overflader. Seminariet er kendetegnet ved enkle, holdbare og æstetisk delikate løsninger. I den centrale den af seminariet er anvendt ubehandlet redwood til døre m.m. Efter 44 års intens brug er der kun foretaget begrænsede ændringer. Den største er tilføjelsen af Kuben.

Funktionærboligerne: Øst for undervisningsfløjen ligger fire boliger i én etage med gårdhaver. Den østligste bolig er delvis i to etager og større end de tre andre, som er ens. Det er den tidligere rektorbolig. Her er haven større og åbner sig mod øst. De tre andre boliger har en nordvendt mindre gårdhave med direkte adgang fra køkkenet og en større sydvendt have. Begge haver er gemt bag en betonmur. Der er fuld kælder under bygningerne.

Ændringer i de tidligere funktionærboliger: Bortset fra den midterste bolig, som i dag anvendes til pedelbolig, er de øvrige boliger inddraget til kontorer og undervisning. Den første bolig er udvidet med en tilbygning i haven. I den tredje bolig er det meste af haven inddraget til en ca. 200 m2 stor bygning. Hele enheden, Huset anvendes i dag som en selvstændig undervisningsafdeling om innovation og ledelse. I rektorboligens have er opført en forbindelsesgang og et IT-hus.

Kollegiet: Øst og syd for seminariet ligger kollegiet Studiegården i én etage, oprindeligt med 60 værelser. Heraf er de 13 i dag ombygget og anvendes til henholdsvis bibliotek og undervisningslokaler for en filial af Slagelse Seminarium. Værelserne ligger syd for en række forbindelsesgange. Til hver gang er knyttet et køkken og et opholdsareal. Centralt ligger en lukket gård med adgang fra to vaskerum. Hvert andet værelse har fælles entré og toilet. Alle værelser har udgang til haven.

Ændringer i kollegiet: De to nordligste fløje er ombygget til bibliotek ved at nedtage skillevægge og etablere en forbindelsesgang på tværs mellem de to fløje. De to næste fløje anvendes af Slagelse Seminarium til undervisning.

Omgivelser: Mod vejen skjules bygningerne af en lund af egetræer, egehække og egepur. Dog er hækkene tættest mod vejen af bøg. Mellem egetræerne er der en parkeringsplads, hvorfra en sti – belagt med chaussesten og betonfliser med store strandsten fører op forbi sports- og værkstedsbygningerne op til den centrale gård og det store egetræ. Helt som tænkt ved den første skitsering af anlægget. Den centrale plads er belagt med store, rustikke betonfliser. Mellem bygningerne er stier belagt med chaussesten i forskellig tæthed. Stierne er etableret, der hvor færdslen er. Så der er ingen nedslidte græsarealer ved siden af stierne. De store ubrudte betonvægge er beklædt med vildvin. Det beskrives af Bornebusch (i bogen om ham) således: Om vinteren med lysets spil i det fine grenvæv, om foråret det lyse, lysegrønne, om sommeren den rene, mørkere grønne og om efteråret den stærke, rustrøde glød. Årets gang og naturens spil som en integreret del af arkitekturen.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links