Korsør Fæstning ligger på Søbatteriet 7-15 i Slagelse Kommune. Bygningen og omgivelser er fredet.

Bygningshistorie

I middelalderen blev den vigtige overfart mellem Korsør og Nyborg bevogtet af hele tre fæstningsanlæg i midten Sprogøkastellet, på Fynssiden et kastel, hvor Nyborg Slot i dag ligger samt på Sjællandssiden fæstningen Tårnborg, der blev afløst af Korsør Slot. Bynavnet Korsør blev første gang nævnt i 1241, mens Korsør Slot blev omtalt første gang i 1341. Dog kan Korsør Slots første byggefase godt være fra første halvdel af 1300-tallet. Det var formentlig Erik Menved (1286-1319), der lod Korsør Slot opføre på en lille ø ved indløbet til Korsør Nor. Et fæstningsbetonet slot eller borg som Korsør Slot var et vigtigt støttepunkt i en politisk urolig tid, som prægede middelalderen, og Korsør Slot kunne tillige anvendes som opholdssted for kongen og hans følge, når de ventede på overfart over Storebælt. Korsør Slot bestod i begyndelsen sandsynligvis kun af en central del, det solide tårn, som var bygget i munkesten med en kvadratisk grundplan på 8,9 × 8,9 meter. Tårnet havde oprindelig kun fire stokværk, var cirka 13 meter højt og var foroven antagelig afsluttet med en platform, murtinder og skydeskår. I Valdemar Atterdags (1340-75) tid blev der opført en sidefløj på hver side af tårnet en øst- og en vestfløj. Den østlige fløj er nok ældst, og stod senest færdig i 1361, hvor kongen søgte paven om stadfæstelse på, at han kunne indstifte kapeller på sine slotte, heriblandt Korsør Slot. Det samlede slotskompleks var kun cirka 28 × 28 meter, altså ikke et stort og imponerende bygningsværk. Korsør Slot blev aldrig udbygget til et større slot, formentlig fordi Nyborg Slot blev prioriteret højere som mødested for danehoffet. Slottet blev antagelig ombygget flere gange, og dette kan forklare, hvorfor man ved udgravninger på fæstningsområdet i slutningen af 1980'erne fandt, at vestfløjens østmur var massiv, mens vestmuren var en kassemur. Formentlig i begyndelsen af 1400-tallet, under Erik af Pommern (1382-1459), blev tårnet forstærket indvendigt for at kunne bære en forhøjelse på yderligere tre stokværk. Tagkonstruktionen var af samme art som den oprindelige, og højden på bygningen var herefter cirka 20 meter. Ved samme lejlighed blev de svære mure forsynet med skydeskårsagtige glugger. Syvende stokværk blev forhøjet i renæssancen imellem 1536 og 1660. Store Magasin blev opført omkring 1610, efter ordre af Christian d. 4. (1577-1648), og blev oprindeligt anvendt til opbevaring af krudt og kugler samt skattekorn på lofterne. Voldanlægget med bastioner og grave, der skulle omgive Korsør Slot, blev opført efter påbud fra svenskerne under deres besættelse af Korsør i årene 1658-60. Kommandantboligen blev opført i 1720'erne som en toetages bolig for Fæstningens kommandant. I forlængelse af boligen blev tilbygget en enetages bygning til vognport, heste- og svinestald samt foderloft. I 1812 blev slottets to sidefløje revet ned, da de var ved at falde sammen. Samtidig kom tårnets ottende stokværk med det nuværende heltag til. Tårnet var herefter cirka 23 meter højt. Ved en reparation i 1850'erne blev kommandantboligen beklædt med træ sandsynligvis en slags efterisolering af bindingsværkshuset, der lå meget udsat for vind og vejr. Det rødmalede bindingsværkshus syd for tårnet blev opført i 1826 og blev oprindeligt brugt til opbevaring af kanonlavetter. I 1856 nedskrev man Korsør Fæstnings strategiske betydning og betegnelsen Søbatteriet blev herefter benyttet for søbatteriet uden bevæbning. I 1884 blev der tilbygget kommandantboligen en havnemesterbolig, hvor staldlængen tidligere havde ligget. Helt frem til 1931 var Søbatteriet normeret med en kommandant og én soldat som oppasser. Sidste kommandant, ritmester Halvorsen, døde 1931, og 1. april 1942 overgik Korsør Fæstning fra Staten til Korsør Havn, som etablerede tre tjenesteboliger i kommandantboligen. Magasinbygningen blev anvendt til gammelt krigsmateriel og senere lejet ud til lager. I 1980 flyttede lokalhistorisk arkiv ind i Kommandantboligen, og i 2013 blev den restaureret. Fæstningstårnet fungerer i dag som museum. Magasinbygningen rummer i stueetagen repræsentations- og udstillingslokaler for Korsør By, på første sal findes Korsør By- og Overfartsmuseum, mens tag- og kælderetagen er magasiner for museets samlinger. Kommandantboligen anvendes af Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og omegn.

Beskrivelse

Ved indsejlingen til Korsør Nor, på spidsen af en landtunge, der udgår fra Korsør By, ligger Korsør Fæstning. Fæstningen består af et voldanlæg med bastioner og voldgrave, som er bevaret på nord-, vest- og sydsiden. Mod øst og delvist mod nord afgrænses Korsør Fæstning af en havnekaj og en vej. Voldanlæggets fire bastioner er græsklædte, beplantede og forsynet med et stisystem. Der er adgang til fæstningen fra vest, hvor en brolagt dæmning fører over de vandfyldte grave. Voldanlægget er også omfattet af en fortidsmindefredning. I midten af fæstningsanlægget er i alt seks bygninger, hvoraf de tre er omfattet af fredningen. Dette gælder fæstningstårnet, magasinbygningen og kommandantboligen. Fæstningstårnet er et syv stokværk højt, grundmuret tårn med et heltag hængt med røde vingetegl. Tårnet måler 8,9 x 8,9 meter i grundplan og cirka 23 meter i højden. Tårnets mure er opført i røde munkesten lagt i munkeforbandt over en kampestenssyld med en muret gesims øverst. Tårnet har forskellige åbninger i murværket, heriblandt oprindelige, smalle og stejle luft- og lysskakter. Mod sydøst fører en nyere ligeløbstrappe langs facaden op til en rundbuet døråbning, hvori der er en ældre rundbuet revledør. Mod nordvest og nordøst er en fladbuet vinduesåbning, og i de øvrige sider er der flere blændede døråbninger. I hver gavl er to runde blændinger samt flere murankre. Fæstningstårnet er et monument, der fungerer som museum. Fæstningstårnet består af en kælder nederst og herover er der seks etager samt en tagetage. Etagerne er indbyrdes forbundet af stejle ligeløbstrapper fra nyere tid. Kælderen har lerstampet gulv, de øvrige dæk består af bræddegulve, væggene er hvidkalkede og i lofterne ses drageren og bjælkerne, som bærer gulvbrædderne på etagen ovenover. I tagetagen består loftet af et muret tøndehvælv. I stueetagen findes en muret kamin i det nordøstlige hjørne samt en række nicher af varierende størrelse. Magasinbygningen er en toetages, grundmuret bygning med halvvalmet heltag hængt med røde tegl. Bygningen er 56 meter lang og 11 meter bred. Bygningen står i rød, blank mur med synlige murankre, og langsiderne er afstivet af med kraftige, pudsede stræbepiller af yngre dato. Langsiderne afsluttes af en muret, hvidkalket gesims, der er ført omkring sydgavlen, hvis gavltrekant også udsmykkes af en kordongesims. Nordgavlen er uden udsmykninger og er kalket hvid. I langsiderne er rundbuede port- og døråbninger, hvori der sidder nyere, traditionelt udførte revleporte og -døre. I samtlige sider er der fladbuede vinduesåbninger, hvori der sidder nyere, etrammede vinduer med nyere, men traditionelt udførte revleluger foran. Samtlige blændingsfelter over døre og vinduer er kalket hvide, og alle døre, vinduer og luger er malet brune. I begge tagflader er der en række traditionelle tagvinduer, og nordligst i den østvendte tagflade er desuden en glat skorstenspibe i rødgule sten. Magasinbygningen anvendes dels som repræsentationslokaler, museum og depot, og består indvendigt af en kælderetage og herover fire etager, heraf to etager i tagrummet. Mod nord og syd er et trapperum med en nyere trætrappe, der giver adgang til samtlige etager. Ud for det søndre trapperum er en lift, der giver adgang til første sal. Den lave kælderetage består af tre større rum samt en mængde mindre depotrum. Kælderetagen har støbte gulve, pudsede vægge og synligt bjælkelag med gipsplader imellem. Bjælkelaget understøttes af en langsgående betondrager, der bæres af betonsøjler. Dørene er plane træ- eller ståldøre. I stueetagen og på første sal er der i den midterste del to store gennemlyste rum, som adskilles af en brandvæg. I forbindelse med trapperummene er der nogle mindre rum, heriblandt toiletrum. Samme ruminddeling gælder også tagetagen, hvor nordenden er inddelt af mindre depotrum. Magasinbygningens øvre etager har en traditionel materialeholdning. Der er bræddegulve, kalkede vægge med dybe kurvehanksbuede vinduesnicher, pudsede loftflader imellem synlige bjælker, der bæres af to rækker dragere med søjler og kopbånd, og dørene er nyere, en- og tofløjede revledøre. I enkelte rum i stueetagen, som tidligere har fungeret som køkken og kølerum, er der fliser på gulv og vægge samt nedhængte systempladelofter. I tagetagen er den ældre, toetages tagkonstruktion synlig, der er bræddegulve og understrøgne tagsten, og depotrummene er opført med gipsplader på vægge og loft samt nyere pladedøre. Flere steder i murene er bevaret ældre kaminer. Kommandantboligen er en toetages, træbeklædt bindingsværks-bygning med et stejlt og opskalket heltag hængt med røde tegl. Tagfladerne er ubrudte, og i rygningen er to høje skorstenspiber med krave. Facaderne og sydgavlen er beklædt med rødmalede, vandrette brædder og afsluttes øverst af en hvidmalet, profileret trægesims. Nordgavlen står i grundmur med sortmalet sokkel og rødmalet murværk. Sydgavlen er sammenbygget med en enetages bygning den tidligere havnemesterbolig. Vinduerne er hvide, et- og torammede, smårudede vinduer, og er en blanding af ældre og nyere, traditionelt udførte vinduer. Under vinduerne er grønmalede træsålbænke med profileret forkant. På vestsiden er et lille, træbeklædt vindfang med zinkklædt heltag samt en ældre tofløjet fyldingsdør med opdelt overvindue og heromkring en pilasterbåren fronton. Foran døren ligger to store granittrin. I nordgavlen er ligeledes en ældre, tofløjet fyldingsdør, og foran døren er to store støbte trin. På østsiden er et stort bislag med støbt gulv, bræddebeklædte brystninger med sprosseopdelte, rundbuede vinduer i siderne og et zinklædt heltag med træpinakler. Fra bislaget giver en ældre enfløjet fyldingsdør adgang til Kommandantboligen. Samtlige døre er malet grønne. Kommandantboligen anvendes som møde- og kontorlokaler for lokalhistorisk arkiv. I det indre er en ældre planløsning bevaret med to gennemlyste sale, en forstue, hvorfra en ældre toløbstrappe fører op til første sal, samt mod nord et køkken med et forrammekøkken og en stue, hvor der også er en ældre kvartsvingstrappe til første sal. Førstesalen er delt i to halvdele, hvoraf den nordlige består af en repos, to toiletter, tre værelser og en stue. Den søndre del består af et reposrum og to værelser. En ældre kvartsvingstrappe fører op til det uudnyttede tagrum, hvor de fritstående skorstene er synlige samt den ældre tagkonstruktion og undertaget af banevarer. Bygningen har en ældre og traditionel materialeholdning, som dog i enkelte rum har fået en nyere aptering i form af parketgulve, terrazzogulve, gulvtæpper og linoleum samt systempladelofter. Ellers står rummene med bræddegulve, pudsede vægge med en rundbuet ovnniche i hver gennemlyst sal, synlige bjælker og loftbrædder samt pudsede lofter. Der er bevaret flere ældre bygningsdetaljer, heraf døre, gerichter og paneler.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Korsør Fæstning knytter sig til det bevarede voldanlæg, som med voldgravene og bastionerne tydeligt afgrænser og tegner fæstningsanlægget mod vest. Voldanlægget udgør et yderst værdifuldt, landskabsarkitektonisk og grønt pejlemærke, der beretter om anlæggelsen af Korsør Slot og Fæstning på det strategisk vigtige sted ved indsejlingen til Korsør Nor og havn. Voldanlægget udgør desuden et grønt rekreativt rum, der er synligt fra lang afstand samt muliggør udsyn over byen og vandet. Voldanlæggets bygninger, herunder fæstningstårnet, magasinbygningen og kommandantboligen, markerer anlæggets forsvarsmæssige funktion og udgør med deres fritliggende og strategiske placeringer en umistelig del af fæstningsanlæggets historiske miljø. Bygningernes samhørighed som en del af voldanlægget understreges endvidere af den ensartede materiale- og farveholdning.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Korsør Fæstning knytter sig især til fæstningstårnet, der som fæstningens ældste bygning beretter om Korsør Slot og dettes yderst strategiske placering. Fæstningstårnet er sammen med Gåsetårnet i Vordingborg det eneste fuldt bevarede, middelalderlige fæstningstårn i Danmark. Tårnet er vidnesbyrd om, at man i middelalderen bevogtede den vigtige overfart mellem Korsør og Nyborg. Fæstningstårnets kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til samtlige spor efter ombygninger- og ændringer, herunder murværkets spor efter tårnets forskellige byggefaser. Det oprindeligt fire stokværk høje tårn var afsluttet af murtinder og skydeskår, hvilket nordøstsidens delvist bevarede kreneling vidner om. De to byggeperioder, som den middelalderlige del af tårnet har, kan aflæses i de tre nederste stokværk, hvor murene har en ydre del og en indvendig forstærkning, som knytter sig til forhøjelsen ligesom de skydeskårsagtige glugger. Den blændede døråbning på nordvestsiden af tårnet vidner om, at der her var udgang til slotsgården, som lå lavere end det nuværende terræn. Den rundbuede døråbning mod sydøst er den oprindelige adgang til tårnet. Også det syv stokværk høje tårn var afsluttet af murtinder og skydeskår, hvilket tillige kan aflæses i nordøstsiden, hvor hjørnetinderne er bevaret. Tårnets nuværende heltag er et vidnesbyrd om restaureringen i 1812, hvor tårnet blev bevaret i modsætning til slottets to sidefløje, der blev revet ned. I det indre knytter fæstningstårnets kulturhistoriske værdi sig inddelingen i syv stokværk med bjælkebårne etagedæk af træ forbundet af stejle stiger eller trapper som i dag. Hertil kommer samtlige spor efter ombygninger og ændringer, heriblandt den indre forstærkning af de tre nederste stokværk, hvor også kaminen i andet stokværk kom til, hvilket vidner om tårnets forhøjelse i begyndelsen af 1400-tallet. Tagetagens tøndehvælv af gule flensborgsten er et vidnesbyrd om restaureringen i 1812, hvor heltaget kom til. En stor mængde øvrige murværksdetaljer, både i det ydre og det indre har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, men det er for omfattende at nævne dem her, i stedet henvises til artiklen Korsør middelalderlige fæstningstårn af Charlotte Haas. Den kulturhistoriske værdi relaterer sig endvidere til voldanlægget som en repræsentant for et nederlandsk inspireret 1600-tals fæstningsanlæg af store jordvolde med vandfyldte grave, der skulle beskytte Korsør Slot samt sikre overfarten til Fyn. Den kulturhistoriske værdi ved fæstningstårnet, magasinbygningen og kommandantboligen knytter sig overordnet til bygningernes funktion som en del af fæstningsanlæggets militære brug. Magasinbygningens kulturhistoriske værdi knytter sig dens oprindelige funktion til opbevaring af krudt og kugler, hvilket kan aflæses i bygningens størrelse og udformning med store, lukkede flader og kraftige stræbepiller samt facadernes mange port- og lugeåbninger med tilhørende hængsler og revleluger. Hertil kommer de mange murankre, der påviser, at bygningens etagedæk blev opført til at kunne bære store mængder materiel. I det indre er der kulturhistorisk værdi ved de store åbne rum og den kraftige, bærende tømmerkonstruktion med samtlige detaljer, herunder tømmermærker. Hertil kommer murenes bevarede indmurede kaminer, som er tidstypiske for renæssancen og dermed understøtter bygningens oprindelse i begyndelsen af 1600-tallet. Kommandantboligens kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens oprindelige funktion som bolig for fæstningens øverstbefalende, der kommer til udtryk i bygningens herskabelige udseende med vindfang og bislag, der er udsmykket med udskårne trædetaljer. Bygningens hovedform som en længebygning med stejlt og let opskalket heltag, skorstenspiber i rygningen og en høj, profileret hovedgesims vidner om, at Kommandantboligen blev opført i 1720'erne efter barokkens stilidealer. I det ydre er det kun bygningens uregelmæssige vinduesplacering, der beretter om bygningens opførelse i bindingsværk, ligesom førstesalens bevarede kopbånd i det indre. Kommandantboligens vandrette træbeklædning er et vidnesbyrd om, at bindingsværksbygningen i midten af 1800-tallet blev efterisoleret udvendigt, idet bygningen med dens placering yderst på landtangen er meget udsat for vejrliget. Vindfang og bislag er sandsynligvis kommet til ved samme lejlighed at dømme efter de tofløjede fyldingsdøres klassicistiske stiltræk. I kommandantboligens indre er der kulturhistorisk værdi sig ved den ældre grundplan med en stor forstue, to hovedtrapper og to gennemlyste sale i stueetagen, værelser på første sal samt den traditionelle, uudnyttede tageetage med synlig tagkonstruktion og synlige skorstene. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, pudsede vægge, synlige bjælker, loftbrædder og pudsede lofter med lav stukkant samt rundbuede ovnnicher, en- og tofløjede fyldingsdøre med bukkehornshængsler, indstukne hængsler, gerichter med fodklodser, høje fodpaneler, brystningspaneler, kassettelignende lofter, revledøre og trapperne med samtlige detaljer. Ovennævnte detaljer vidner alle om bygningens alder og udvikling. Flere tidsaldre har således sat sit præg på fæstningsområdet og dermed skabt et helt specielt historisk miljø, der har udviklet sig gennem tiden.

Arkitektonisk værdi

Fæstningstårnets arkitektoniske værdi knytter sig til det monolitiske, klart definerede og velproportionerede bygningsværk, hvis solide karakter understreges af det svære murværk og de lukkede sider med små, skydeskårsagtige åbninger. Tårnet fremtræder enkelt og prunkløst grundet fraværet af dekorationer samt afslutningen med et simpelt teglhængt heltag. Tårnets forskellige stentyper med forskellig farveholdning giver spil i murværket samt en levende struktur til de store, lukkede flader. Magasinbygningens arkitektoniske værdi knytter sig til den fritliggende og langstrakte bygningskrop med et enkelt og traditionelt formudtryk. Den svære bygningskrop, der inddeles af langsiderne taktfaste stræbepiller og de forskellige dør- og vinduesåbninger, samles under de store, næsten ubrudte tagflader, og magasinbygningens eneste dekorative element er den murede gesims, der på karakterfuld vis er trukket med rundt om sydgavlen. Bygningen fremtræder som en stor og sluttet enhed med stor tyngde samt et yderst monumentalt udtryk. Kommandantbygningens arkitektoniske værdi knytter sig til den enkle længebygnings beskedne og traditionelle formudtryk, hvor de dekorative elementer begrænser sig til fyldingsdørene, bislagets og vindfangets udformning samt hovedgesimsen. Den vandrette bræddebeklædning giver bygningen et karakteristisk, lettere herskabeligt udseende, der understøttes af de småsprossede vinduer og heltagets ubrudte tagflader samt skorstenspiberne i rygningen.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links