Omtrent midt i det daværende danske rige blev Nyborg Slot anlagt i begyndelsen af 1200-tallet. Den gunstige beliggenhed betød, at Nyborg blev valgt som stedet, hvor rigets mægtigste mænd skulle mødes til det årlige danehof og drøfte rigsanliggender. I 1400-tallet ophørte danehoffet, men slottet vedblev at have en tilknytning til kongemagten, og den strategiske beliggenhed betød også, at Nyborg forblev en fæstning helt frem til 1800-tallet.
Nyborg Slot
Dronefoto af Nyborgs historiske bykerne set fra nordvest. I forgrunden ses voldgrave og jordværker fra de bastioner, Frederik 3. lod anlægge i 1660’erne, og umiddelbart bag alléen på voldværkernes top ses Nyborg Slots bevarede middelalderfløj, Kongefløjen, som blev påbegyndt tidligt i 1200-tallet. I billedets øverste del fortoner Knudshoved sig, og Storebæltsbroens lavbro forsvinder ud af billedet øverst til venstre. Havnen ses i billedets højre side.
Det imponerende Nyborg Slot, der blev påbegyndt af kong Valdemar Sejr og siden kraftig ud- og ombygget i de følgende århundreder, er Danmarks ældste bevarede kongebolig. I billedets forgrund ses Kongefløjen. Fra slottets tidlige del stammer bl.a. underdelen af fløjens imponerende hjørnetårne og de svagt udragende flankeringstårne, der ses langs facaden.
Ved ombygningen i 1527 fik Kongefløjen store, rundbuede vinduer, og væggene blev dekoreret med et geometrisk mønster.
Slottet
Nyborg Slot blev opført som en ringmursborg med mægtige mure, to firkantede hjørnetårne, to runde hjørnetårne og seks nordlige og vestlige ringmursflankeringstårne langs den nordlige og vestlige ringmur. På samme tid blev der også anlagt en bybefæstning omkring Nyborg. Det er således nærliggende at antage, at Nyborg ud over at være et stærkt militært og strategisk anlæg også fra begyndelsen var tiltænkt at huse det danske parlament med alt, hvad det krævede af beskyttelse, plads, repræsentative lokaler, logistik m.m.
Den voldgravsomkransede borgbanke, hvortil der blev skabt kunstig vandtilførsel via en kanal, er årringsdateret til 1209‑10. På indersiden af ringmuren blev der mod vest og nord opført to romanske stenhuse med en længde på 30 m og en bredde på 10 m, hvoraf det vestlige endnu er bevaret i Kongefløjen. Huset var oprindelig i to stokværk, men blev i 1300‑1400-tallet tilføjet et ekstra stokværk og udbygget mod nord og syd. Det er også i denne periode, at borgen tilføjedes en sydlig bindingsværksfløj, som blev forbundet med en sydlig udvidelse af Kongefløjen.
Borgens nordøstlige hjørne brændte i begyndelsen af 1300-tallet, hvorefter hovedtårnet blev reduceret, og det nordlige stenhus ombygget. En følge af branden var formentlig, at der umiddelbart efter blev opført et nyt hovedtårn midt i den østlige ringmur. Tårnet var oprindelig udstyret med en porttvinger, som tvang eventuelle angribende fjender ad en særlig rute ind i borgen, som nemt kunne forsvares. Tårnet, der siden blev reduceret i højden, er i dag bevaret som Vagttårnet.
I løbet af 1400-tallet ændredes borgens adgangsforhold flere gange. Porttvingeren blev opgivet, og der blev bygget et nyt brohoved med tilhørende fremskudt rundt forsvarstårn.
Den næste større byggefase fandt sted under Frederik 1.s regeringstid 1523‑33. Efter Frederik 1.s kroning havde det danske Rigsråd insisteret på, at kongen flyttede sin hovedresidens fra Gottorp i Slesvig til Danmark. På herredagsforhandlingerne i Kolding i 1525 bad Frederik 1. Rigsrådet om at udpege en residens i kongeriget, og valget faldt på Nyborg. Der blev igangsat store ombygningsarbejder med det formål at gøre borgen til en værdig residens. Årringsdateringer af tømmer fra Kongefløjen viser, at ombygningen fandt sted i 1527.
I 1540’erne, under Christian 3., blev der foretaget en omfattende ombygning af borgen og af byens befæstning. Den nordvestlige og nordlige ringmur blev skalmuret med ½ m på indersiden og 1 m på ydersiden, så den bedre kunne modstå artilleri. Tanken om en stærk fæstning blev dog hurtigt opgivet, og fra 1550’erne blev borgen omdannet til et prægtigt renæssanceslot.
Christian 3. tilføjede her slottet en ny riddersal, nye trappetårne og toilettårne. Christian 3.s efterfølgere brugte slottet langt mindre. Under Karl Gustavkrigene 1657‑60 blev slottet hårdt medtaget, og nordfløjen og andre bygninger blev nedbrudt og anvendt som byggemateriale i forbindelse med 1660’ernes fæstningsbyggeri om byen. Slottet indgik herefter i byens befæstning indtil 1869, hvorefter det vedblev at huse Nyborgs garnison frem til 1913.
Danehoffet
De første kongelige dokumenter blev udstedt på Nyborg i 1193 under kong Knud 6., og i 1253 omtales det første »hof« i Nyborg under Christoffer 1., hvor kongen, den danske adel og gejstlighed var samlet til et årligt rigsmøde, som fra 1300-tallet blev kaldt for danehoffet.
Den første kendte omtale af Nyborg som fast sæde for hoffet er i kong Erik Klippings håndfæstning fra 1282, hvori det slås fast, at et sådant skulle afholdes hvert år i Nyborg. Valget af Nyborg som sæde for danehoffet blev stadfæstet flere gange i 1300-tallet, og i 1354 proklamerede kong Valdemar Atterdag, »at vor parlament, som kaldes Danehof, skal afholdes hvert år ved Sankt Hans dag i Nyborg efter Rigets gamle sædvane«.
Museum og restaurering
I årene ca. 1917‑25 foretog Nationalmuseet omfattende arkæologiske undersøgelser af Nyborg Slot og restaurerede Kongefløjen, og efter restaureringen blev det åbnet for publikum. Slottet og voldanlægget blev fredet i 1918. I 1995 stiftedes Fonden for Nyborg Fæstning, som bl.a. skulle skaffe fondsmidler til at restaurere voldanlægget og igangsætte en række formidlingsaktiviteter knyttet til slottet. Igennem tiden har lokale frivillige og museumsfolk udviklet en række arrangementer knyttet til slottet, fx middelalderfestivalen Danehof i Nyborg. Der gennemføres i disse år en gennemgribende renovering af slottet.
Videre læsning
Læs mere om kultur i Nyborg Kommune
Læs også om
Se alle artikler om Slotshaver
Se alle artikler om Slotte
