Faktaboks

Areal
276,8 km²
Højeste punkt
107,1 m.o.h.
Kystlinje
54
Region
Syddanmark
Stift
Fyens
Provsti
Nyborg, Kerteminde (del af)
Antal sogne
19
Befolkningsudvikling
26,598 personer (1950), 30.344 personer (1980), 32.009 personer (2020)
Befolkningstæthed i kommunen
116 personer/km² (2020)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2020)
Gennemsnitsalder i kommunen
45,0 år (2020)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,8 år (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
269.729 kr. (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
290.641 kr. (2019)
Hjemmeside

nyborg.dk

Kort over Nyborg Kommune.

.

Nyborg Kommunes logo.

.
Adelgade ligger i den sydøstligste udkant af Nyborgs store butiksområde. I baggrunden tårner Vor Frue Kirke på Gl. Torv sig op over Korsbrødregården, hvis røde facade ses umiddelbart foran kirken. Bilerne i forgrunden er på vej ind i krydset Vestervoldgade og Østervoldgade.
.

Med Storebæltsbroen, en af verdens største broer, som bindeled til Sjælland ligger Nyborg Kommune på det østlige Fyn. Kommunen blev en realitet ved en fusion i forbindelse med Strukturreformen i 2007, hvor den tidligere kommune af samme navn blev lagt sammen med Ørbæk og Ullerslev Kommuner. Naboer til den nye kommune blev Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Kerteminde. Nyborg Kommune ligger også tæt på Fyns største kommune, Odense, hvortil der er omfattende pendling. Nyborg er den klart dominerende by. Her lever over halvdelen af kommunens ca. 32.000 indbyggere, mens der i Ullerslev og Ørbæk bor ca. 2.700 og 1.700 personer.

En stor moræneflade fra sidste istid præger landskabet, og den gode jord har været til gavn for de mange herregårde. I dag benyttes 69 % af kommunens areal til landbrug og gartneri. Der er dog også plads til naturområder som fx Hjulby Mose og Bondemose, hvor man kan være heldig at se den fredede grøn mosaikguldsmed. Stor vandsalamander kan spottes i Kajbjerg Skov, som er et af kommunens fire Natura 2000-områder. Skovene er primært privatejede løvskove, der ligger i nærheden af herregårdene. Ved kysten ud mod Storebælt stikker Knudshovedhalvøen ud fra den ellers udlignede kystlinje. Strandvolde har her forbundet tidligere moræneøer med Fyn og dannet halvøen.

Fra ældre stenalder er der spor efter fiskere og jægere i området, mens yngre stenalders dysser og jættestuer vidner om de første bønder. Bronzealderen er synligt repræsenteret ved gravhøje, ligesom der er gjort offerfund fra perioden. Ved Langå er en af Skandinaviens rigeste grave fra jernalderen fundet, og fra vikingetiden er der bl.a. spor af et stormandsmiljø. Kommunens mange stenkirker opførtes i begyndelsen af middelalderen, hvor en del landsbyer kom til. Nyborg opstod tidligt i 1200-tallet som borgby i forbindelse med Nyborg Slot og fik i løbet af århundredet både befæstning og status som købstad. Valdemar Sejr var kongen, der påbegyndte anlæggelsen af slottet. Beliggenheden midt i det danske rige gjorde det muligt at samle rigets mægtigste til danehof – Danmarks middelalderlige parlament – for at drøfte vigtige anliggender. Dette fortsatte frem til 1413, hvorefter slottet stadig havde tilknytning til kongemagten og blev ombygget af både Frederik 1. og Christian 3. Sidstnævnte udviklede det til et renæssanceslot, og han udvidede byen med Torvet og bydelen Nyenstad. Efter middelalderen steg befolkningstallet i området indtil midten af 1600-tallet, hvor svenskekrigene og epidemier stoppede fremgangen. Krigene gik voldsomt ud over både Nyborg Slot og byen som sådan. Den 14. november 1659 vandt to dansk-allierede hære over den svenske hær uden for Nyborgs volde. Nederlaget blev afgørende for den svenske krigsindsats og banede vej for freden i 1660.

Fra ca. år 1700 var der vækst igen. Områdets landsbyer blev udskiftet omkring år 1800, og Nyborg voksede med industri og ved opkrævning af Strømtolden. En ny epoke opstod med anlæggelsen af jernbanen fra Nyborg til Odense i 1865. Ullerslev havde indtil da været en landsby, men med anlæggelse af stationen lidt syd for landsbyen voksede den. Ørbæk voksede ligeledes som stationsby, men først fra 1897 ved jernbanen mellem Nyborg og Ringe. Omkring år 1900 blev det første Ørbæk Marked afholdt med handel med heste, køer og får. Denne tradition er genoptaget i 1980, og Ørbæk Marked er i dag Fyns største kræmmermarked.

Ved Nyborg blev jernbanefærgelejerne udvidet i 1892 og igen i 1910, og i 1957 forbandt den første bilfærge Knudshoved og Halsskov på Sjælland. Samme år kom et lille stykke motorvej til Hjulby, men først i 1980’erne kom motorvejen helt til Odense. Færgelejet mistede sin betydning i 1997‑98, da Storebæltsforbindelsen stod klar. Forbindelsen gav nu tog og biler let adgang til og fra Fyn, og trafikken gennem kommunen blev kraftig forøget.

Den centrale placering i landet har således gennem hele historien været afsættet for kommunens udvikling. Det var her, Nyborg Fængsel kom til i 1913 og det tværkommunale Kommunekemi A/S (nu: Fortum Waste Solutions) i 1971 som anlæg til håndtering af farligt affald. Men det er også her, hoteller og faciliteter nu byder konferencegæster velkommen fra hele landet. Fødevarevirksomheder som fx Tenax Sild, Ardo med Frigodan-mærket og forårsrulleproducent Daloon har let adgang til resten af Danmark. Af andre virksomheder kan nævnes Trioplast Nyborg, Fortum Waste Solutions og Munck Gruppen. Handicapcenter Fyn er ligeledes en stor virksomhed med omkring 400 ansatte med seks afdelinger i kommunen. Den tidligere DSBremise er blevet til Nyborg Destilleri, og det er nu whisky frem for tog, der kommer ud herfra.

På kulturområdet er flere begivenheder knyttet til Nyborg Slot. Kendt er særligt Nyborg Voldspil, som har opført forestillinger siden 1939. Om sommeren afvikles middelalderfestivalen Danehof i hovedbyen. Slottet og Borgmestergården i Nyborg hører under Østfyns Museer som udstillingssted og kulturhistorisk museum, hvor eksempler på den lokale billedhugger Carl Aarsleffs gipsoriginaler kan opleves. Kulturhuset Bastionen med den smukke teatersal danner i dag rammen om mange af byens kulturelle tilbud. Når man bevæger sig uden for Nyborg, er det især herregårdene, der tiltrækker sig opmærksomhed. Der er storslåede eksempler på renæssancestil fx på Fyns største herregård, Holckenhavn, og på Ørbæklunde og Juulskov. Et sjældent syn er også renæssancekirken i Svindinge. Musik skal der også til. Her spiller MusicalTalentSkolen, Nyborg Musikskole og Muzirkus en vigtig rolle, mens dansen er i fokus hos Village Ballet Nyborg.

Kommunevåben

Nyborg Kommunes våben.

.

Nyborgs købstadsvåben kendes fra et segl fra 1371, og hovedfiguren er en borg, en henvisning til Nyborg Slot. Himmelfigurer optræder ofte i købstæders våbener fra tiden. Mandshovedet over borgen tilkom først i 1500-tallet, og der kendes ingen forklaring herpå. Våbenets farver strider mod den heraldiske farveregel, efter hvilken rødt og blåt ikke må lægges på hinanden. Rigsarkivet har af samme grund ikke godkendt våbenet, der til trods herfor er blevet registreret i Kommunevåbenregisteret d. 3. januar 2007. Kommunen har siden da indført en logovariant af våbenet, der faktisk opfylder den heraldiske farveregel. I den version opfattes mandshovedet som kong Erik Klipping (1249‑86).

Natur og landskab

Farvestrålende småbåde og kuttere ligger på rad og række langs vejdæmningen ved Holckenhavn Fjord og markerer tydeligt, fra hvilken side der er adgang til Storebælt. Den knap 300 m lange dæmning blev anlagt 1844‑48 på et fundament af fire pælerækker. Derved blev Holckenhavn Fjord afskåret fra Nyborg Fjord, og i dag er der kun forbindelse mellem fjordene via en lille sluse i syd. Landevejen, som løber over dæmningen på sin vej mellem Nyborg og Svendborg, blev oprindelig anlagt i 1869.

.

Nyborg Kommune ligger ud til Storebælt på Østfyn. Den ca. 54 km lange kyst er udlignet, men brydes ved Nyborg af Knudshovedhalvøen, som både udgør Fyns østligste punkt og danner brohoved for Storebæltsforbindelsen til Sjælland. Halvøen er dannet af buer af strandvolde, der har forbundet tidligere moræneøer med hinanden og med Fyn. Samtidig har strandvoldene afsnøret flere strandsøer, hvoraf den lavvandede Østerø Sø, som dominerer den sydlige del af halvøen, er den største.

Inde i landet præges landskabet af en vidtstrakt, frugtbar moræneflade, som blev dannet i sidste istid. Den næringsrige moræne har gjort landskabet attraktivt for opdyrkning, og i dag dækkes næsten 69 % af kommunens areal af landbrug og gartneri. Selv om det ikke levner megen plads til naturen, rummer kommunens åbne land alligevel enkelte naturområder med ganske store naturværdier. Det gælder bl.a. moser som Hjulby Mose ved Vindinge Å samt Bondemose, som ligger midt i byen Ullerslev og bl.a. er levested for den sjældne og fredede grøn mosaikguldsmed.

Kommunen er forholdsvis søfattig, og trods enkelte større søer, som ud over Østerø Sø også tæller bl.a. Hjulby Sø samt Kobbermose og Gammelmølle Sø ved Lykkesholm, er langt størstedelen småsøer og vandhuller. Ved Tårup Strand ligger bl.a. en række mere eller mindre kystnære vandhuller og småsøer, som sammen med vandhullerne i de tidligere Klintholm Kalkgrave i Svendborg Kommune huser næsten hele den østfynske bestand af klokkefrøer.

Trods det omfattende landbrug ligger skovarealet kun en smule under landsgennemsnittet. Skovene er hovedsagelig løvskove med især bøg, som trives godt på den fede moræne. Langt de fleste skovområder er privatejede og ligger i tilknytning til kommunens mange store herregårde. Det gælder bl.a. den frodige Kajbjerg Skov, som hører under Holckenhavn Gods. Skoven, som ligger ud til Storebælt, har et rigt planteliv og er desuden levested for stor vandsalamander, der er opført på EU’s habitatdirektiv. Kajbjerg Skov er derfor udpeget som et af kommunens fire Natura 2000-områder.

Landskabet og naturområderne i kommunen kan bl.a. opleves fra en række vandre- og cykelruter. Ellers er det den lange kyst, der tiltrækker friluftsfolket. Her er der gode muligheder for fx sejlads, kano- eller kajakroning, ligesom man kan gå i vandet fra de mange badestrande ud mod Storebælt. Særlig populær er Fyns Badestrand, som blev anlagt på nordsiden af Knudshovedhalvøen, da Storebæltsforbindelsen blev bygget. Lystfiskere kan også kaste snøren i vandet langs kysten eller i Vindinge Å, hvor der er pæne chancer for at få en havørred på krogen.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Nyborg Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Nyborg Kommune.

.

Dronefoto af Nyborgs historiske bykerne set fra nordvest. I forgrunden ses voldgrave og jordværker fra de bastioner, Frederik 3. lod anlægge i 1660’erne, og umiddelbart bag alléen på voldværkernes top ses Nyborg Slots bevarede middelalderfløj, Kongefløjen, som blev påbegyndt tidligt i 1200-tallet. I billedets øverste del fortoner Knudshoved sig, og Storebæltsbroens lavbro forsvinder ud af billedet øverst til venstre. Havnen ses i billedets højre side.

.

De ældste spor efter mennesker i den nuværende Nyborg Kommune stammer fra Ertebøllekulturens fiskere og jægere, som beboede området mod slutningen af ældre stenalder. Fra yngre stenalder findes bl.a. en del dysser og store jættestuer anlagt af den tidlige bondebefolkning. Bronzealderen er bl.a. repræsenteret af gravhøje, hvori ledende slægter blev gravlagt, og der er også gjort en del offerfund. Der er blevet fundet rige grave fra jernalderen, fx ved Langå, hvor en af Skandinaviens rigeste grave fra ældre jernalder er fundet. Handels- og håndværkspladser, som bærer præg af internationale kontakter, samt spor efter beboelse fra vikingetiden vidner om omfattende aktiviteter og et stormandsmiljø i området.

I begyndelsen af middelalderen oprettedes en del landsbyer, og områdets mange stenkirker blev opført. Den sorte død midt i 1300-tallet førte tilsyneladende til en vis befolkningstilbagegang. Nyborgs ældst kendte købstadsprivilegium er fra 1292, men byen havde allerede da haft købstadsstatus i en periode. Byens stilling styrkedes af forbindelser til hansestæderne, færgeforbindelsen til Sjælland samt af danehoffet, dvs. Danmarks middelalderlige parlament, som blev afholdt på Nyborg Slot indtil 1413.

Efter middelalderen var der generel befolkningsvækst indtil midten af 1600-tallet, dog afbrudt af epidemier. Svenskekrigene og epidemier fik befolkningen til at stagnere fra midten af 1600-tallet, efterfulgt af vækst fra omkring 1750. Landsbyerne blev udskiftet ca. 1790‑1810, især med stjerneudskiftning. Købstaden Nyborgs beliggenhed ved Storebælt og dens betydning som administrationsby, bl.a. i forbindelse med indkrævningen af Strømtolden frem til 1857, samt som industriby gav en vis vækst.

Nyborg fik i 1865 jernbaneforbindelse til Odense, og både Ullerslev og Ørbæk blev senere stationsbyer, sidstnævnte fra 1897 på banen til Ringe. De første jernbanefærger blev indsat i 1883, og færgelejet blev efterhånden udbygget. I 1957 åbnede bilfærgefarten mellem Knudshoved og Halsskov på Sjælland samt en kort motorvejsstrækning til Hjulby. Det var først i 1980’erne, at der kom motorvej fra Hjulby mod Odense. Med åbningen af Storebæltsforbindelsen 1997‑98 forøgedes trafikken gennem kommunen drastisk, mens Nyborg og Knudshoved ikke længere havde betydning som færgelejer.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Nyborg Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020).

.

Over halvdelen af Nyborg Kommunes befolkning er bosat i Nyborg. Den er kommunens dominerende by i kraft af den centrale trafikale beliggenhed ved Storebælt, det store antal arbejdspladser, sygehuset, det store forretningsudbud og turistmæssig betydning i kraft af sin forhistorie. Byen er desuden kommunesæde. Men samtidig fungerer Nyborg som forstad til Odense med kun 33 km ad landevejen og med hyppige jernbaneforbindelser.

Halvøen Knudshoved er brohoved for Storebæltsbroen. Her ved Fyns østligste punkt begynder den 82 km lange Fynske Motorvej, som er en del af Danmarks overordnede motorvejsvejsnet E20, og passerer den østligste del af Nyborg i retning mod Middelfart. Tilsvarende kører alle tog mellem Sjælland og Jylland gennem Nyborg Station.

De tidligere kommunesæder Ullerslev nord for motorvejen og Ørbæk længere mod syd er kommunens næst- og tredjestørste byer. I alt bor 80 % af befolkningen i byer med minimum 200 indbyggere, der næsten ligger som en halvcirkel rundt om Nyborg. En del af byerne indgår i cykelruter som fx Mølleruten, der bl.a. går igennem Vindinge, Refsvindinge, Ørbæk, Frørup og Svindinge; Aunslev er en del af Gourmetcykelturen. Efter kommuneplanen vedtaget i 2018 skal den fremtidige befolkningstilvækst især ske i de største byer.

Læs videre om

Kultur

Riddere fra den professionelle hollandske enactment-gruppe Stichting HEI viser middelalderlige kampteknikker til hest frem på pladsen foran Nyborg Rådhus til middelaldermarkedet Danehof i Nyborg i 2018. Mange frivillige bidrager hvert år til byens middelaldermarked og -festival, bl.a. Nyborg Slots Dragtlaug, Nyborg Slot Buelaug og Nyborg Slots Armbrøstlaug.

.

Landets ældste kongeborg, Nyborg Slot, spiller stadig en central rolle i kommunens kulturliv. Her agerer slottet selv, dets volde og fæstninger naturlige kulisser for en lang række af årets tilbagevendende begivenheder. Den største og kendteste er Nyborg Voldspil, som siden 1939 har opført store forestillinger, der nu foregår på Kronprinsens Bastion. Nyborg Fæstnings Saluteringslaug byder sommeren velkommen med kanonaffyring på Dronningens Bastion, og Danehofgarden går sommeren igennem tappenstreg i byen, som man gjorde i perioden fra ca. 1750 og godt 100 år frem, mens der i juli er Danehof middelaldermarked og -festival.

Under Østfyns Museer hører Nyborg Slot og Borgmestergården. Både slottet og gården er seværdigheder i sig selv, men fungerer også som hhv. udstillingssted og kulturhistorisk museum med den lokale billedhugger Carl Aarsleffs samling af gipsoriginaler.

Uden for bygrænsen ligger de mange landsbykirker, voldsteder og herregårde. Antallet viser, at man til alle tider har været tiltrukket af området; fx har den nulevende billedkunstner Niels Erik Skovballe fundet inspiration i områdets landskaber, der også er beskrevet af forfatterne Otto Gelsted og H.C. Andersen. Sidstnævnte nød sine ophold på flere af herregårdene og beskrev Lykkesholm som »det smukkeste Sted jeg kjender i Fyen«.

Herregårdene ligger tæt med prægtige eksempler fra bl.a. renæssancen, heriblandt Fyns største herregård, Holckenhavn, samt Ørbæklunde og Juulskov. I 1616 blev Holckenhavn købt af Ellen Marsvin, Christian 4.s svigermor, som opførte nye fløje, men særlig interessant et kapel, indviet i 1637. Her er bevaret et sjældent og rigt træskærerarbejde i den særlige bruskbarokstil.

Kommunens andre kirker fordeler sig jævnt i området, bl.a. finder man i den sydlige del af kommunen en af landets få landsbykirker fra renæssancen, Svindinge Kirke, opført 1571‑78. I kirkerne Ellinge og Kullerup findes to af de baldakinaltertavler fra ca. år 1600, som findes i flere kirker på Østfyn. Af nyere dato, dvs. fra slutningen af 1800-tallet, kan man støde på et andet fynsk særkende, de såkaldte mørtelhoveder formgivet af murerne som en »signatur« efter endt kirkerestaurering. De er ikke tiltænkt offentligheden og kan være svære at finde.

Områdets skulpturer, hvoraf flere stammer fra årtusindskiftet, er til gengæld nemme at finde. Lidt ældre er den lokale billedhugger Flemming Knudsens Stenblomsten, som siden 1994 har stået uden for Vor Frue Kirke i Nyborg.

Musiklivet er, som på hele Fyn, meget aktivt, og samarbejdet mellem MusicalTalentSkolen, Nyborg Musikskole og ungdomsskolen er med til at bære unge sangtalenter frem, ligesom professionelle rocknavne er blevet udklækket i foreningen Muzirkus’ studier. Udtrykker man sig helst gennem dans, har man siden 1998 kunnet få balletundervisning på Village Ballet Nyborg.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Den tidligere DSB-remise på Holmens Boulevard i Nyborg er blevet omdannet til Nyborg Destilleri. I de store kobberkedler fremstilles bl.a. whisky af typen Ardor og The Darling. Destilleriet er en del af Naturfrisk Group A/S, der også omfatter de to fynske bryggerier Naturfrisk og Ørbæk Bryggeri.

.

Ved Strukturreformen fusionerede den gamle Nyborg Kommune fra 2007 med Ørbæk og Ullerslev Kommuner. Den nordligste del af kommunen ligger dermed kun omkring 3 km fra bygrænsen til Kerteminde. Der var forslag om en større fusion omfattende både Kerteminde og Nyborg Kommuner, men det vandt aldrig større opbakning.

Den nye Nyborg Kommune er politisk en svingkommune, der siden sin dannelse har haft borgmestre fra både Venstre og Socialdemokratiet. De fleste af kommunens større virksomheder ligger i Nyborg, der også rummer alle ungdomsuddannelserne. Der er en omfattende pendling til især Odenseområdet. Gennemsnitsindkomsterne er lidt lavere end på landsplan. Den centrale beliggenhed ved Storebæltsforbindelsen betyder, at Nyborg også er en vigtig konferenceby.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner