Fløjaltertavlen i Skellerup Kirke fra ca. 1480 er et meget traditionelt eksempel på en tavle fra den sidste del af 1400-tallet. I midtskabet ses figurfremstillinger af Sankt Peter, Maria med barnet, Sankt Katharina og evangelisten Johannes, mens de 12 apostle ses i fløjene.
.
Ellested Kirke ligger på en bakketop i det østfynske landskab. Man mener, at kirkens ensomme beliggenhed hænger sammen med, at de omkringliggende udflytterlandsbyer ikke var i stand til at opføre deres egen kirke, og derfor valgte i fællesskab at opføre en kirke centralt i sognet.
.
I Vor Frue Kirke i Nyborg er der usædvanlig mange eksempler på mørtelhoveder. Motiverne er ofte karikerede selvportrætter af murerne, men her findes også et djævlehoved og et fabeldyr.
.
.

Af Nyborg Kommunes 21 kirker er de 16 fra middelalderen, mens fem er fra tiden efter Reformationen. De ældste kirker fordeler sig med 14 fra romansk tid samt to nybyggede gotiske kirker, som dog begge synes at have haft forgængere.

Kirker med romansk oprindelse

Størstedelen af de romanske kirker er opført af enten rå kamp eller granitkvadre eller en kombination af de to materialer. Kirkerne i Aunslev og Skellerup er teglstensbygninger, mens Frørup Kirke er af frådsten. Fælles for dem alle er, at de i høj grad er om- og udbygget i senmiddelalderen.

Af Frørup Kirkes ældste del eksisterer således kun skibets sydmur, idet bygningen i gotisk tid blev omdannet til langhuskirke. Også teglstenskirken i Aunslev er udvidet, men endnu ses på de oprindelige dele rester af de romanske murdekorationer i form af liséner og savskifter. Kirken i Ellinge har en fornem romansk døbefont importeret fra Gotland. Døbefonten, der er signeret af »Sighrafr«, smykkes af scener fra Jesu barndomshistorie.

Kirker i den gotiske periode

Nyborg Vor Frue Kirke er i sin opbygning en gotisk, treskibet pseudobasilika med ret østafslutning opført i årtierne omkring år 1400. Tårnet blev tilføjet i 1581, mens det nuværende høje spir er fra 1872. Bygningen er stærkt præget af en restaurering 1870‑71, hvor størstedelen af en række tilbygninger langs sideskibene blev revet ned, og facaderne skalmurede. Østgavlens fornemme dekoration, der bl.a. består af firkløverfriser og latinske kors i lavt relief, synes dog at svare til oprindelige forhold. Gavlen krones af kamtakker og øverst af et elegant ottekantet messeklokkespir afdækket af et løgkuppeltag. I det indre, der dækkes af samtidige hvælv, åbner midtskibsfagene sig mod sideskibene gennem brede, spidsbuede arkader, der hviler på ottekantede piller med hjørnestave. Dermed knytter kirken sig i arkitektonisk henseende til en mindre gruppe kloster- og købstadskirker særligt på Fyn, der igen er inspireret af kirkebyggeriet i hansestæderne langs Østersøens sydkyst. Et par bemærkelsesværdige genstande udgøres af det rigt udskårne korbuekrucifiks fra ca. 1425, der inden for landets nuværende grænser er periodens største og fornemste. Derudover ses en sjælden Marialysekrone fra ca. år 1500, nu ophængt i nordre korsarm.

I den store Vindinge Kirke, der er en gotisk langhuskirke med korsarme, et vesttårn og et våbenhus i syd, findes en rig beholdning af træskærerarbejder. Flere af disse er udført af billedskærer Claus Berg i Odense, herunder et mesterværk i form af et krucifiks fra 1520’erne. Den lidt ældre altertavle fra ca. 1480, der har en nær parallel i Frørup Kirke, viser en korsfæstelsesscene i midtskabet og apostelrækken i sideskabene.

Kirker i den efterreformatoriske periode

Svindinge Kirke er opført 1571‑78 og er en af landets få renæssancekirker. Bygningen er et langhus med våbenhus i syd og tårn i vest, og kirkens gavle er dekoreret med etagedelte blændinger i gotisk stil. Byggeriet blev betalt af rigshofmester Christoffer Valkendorf til Glorup, der tilmed donerede den samtidige prædikestol af gotlandsk kalksten.

I Ellinge og Kullerup Kirker findes baldakinaltertavler af en særlig nordøstfynsk type fra årene omkring år 1600. Tavlerne har et tilbagetrukket storstykke, der overdækkes af søjlebårne baldakiner.

Kapellet på herregården Holckenhavn, der blev bekostet af Ellen Marsvin og indviet i 1637, rummer et af landets fornemste interiører fra periodens herregårdsbyggeri. Det livfulde og detaljerige snitværk i bruskbarok kendetegnes af en varierende figurstil og et bemærkelsesværdigt motivvalg. Hovedparten af pragtinventaret er efter alt at dømme fremstillet af den produktive billedskærer Hans Dreyer fra Eckernförde, mens prædikestolen er signeret af en træskærer med initialerne »A.S.«.

Kommunens yngste kirke er Stensgaards Kirke i Nyborg Statsfængsel, der i 2004 blev indrettet i en tidligere gymnastiksal i fængslets midterfløj. Kirkerummet, der er den femte i rækken af kirker inden for murene, har en fleksibel indretning designet af Sharon Fisher.

Ødekirker

Der er kendskab til fire ødekirker i området, tre sognekirker og et kildekapel. I relation til købstaden Nyborg og Nyborg Slot har der givetvis eksisteret en kirke, Gammelkirke, der er ældre end Vor Frue Kirke. Det sandsynliggøres af, at der i 1256 omtales et møde mellem kongen og ærkebiskop Jakob Erlandsen »i kirken« og »på kirkegården«. Kirken omtales med navn i 1451 og menes at have ligget på den nuværende Nyborg Kirkegård nord for den befæstede by. Den blev nedlagt i årtierne efter Reformationen, og byggematerialerne blev overført til Vor Frue Kirke.

De øvrige kirkenedlæggelser fandt også sted i tiden efter Reformationen. Hjulby Gamle Kirke og Kirkegård i Nyborg Landsogn blev nedlagt i 1555 og siden genfundet i 1997. Tårup Kirke i Svindinge Sogn blev nedlagt i 1570’erne sammen med landsbyen af samme navn, da herregården Glorup blev oprettet. Marknavnene Tårup Lykke og Tårup Krog vest for Glorup indikerer lokaliseringen af landsby og kirke. Herudover var Regisse Kildekapel i Frørup Sogn meget besøgt frem til efter Reformationen. Kapellet blev nedlagt i slutningen af 1500-tallet, men endnu i 1878 blev der holdt marked ved kilden.

Mørtelhoveder

Mørtelrelieffer i danske kirker, også kaldet mørtelhoveder, er en tradition, der går tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor murerne, der har renoveret kirkerne, har afsat hoveder i mørtel på kirkelofterne. I Vor Frue Kirke i Nyborg findes ca. 50 enestående eksempler på mørtelhoveder placeret forskellige steder på kirkeloftet. Mørtelhovederne lever således deres eget profane liv under kirkeloftet som en gemt kulturel skat. Fænomenet er bl.a. beskrevet af billedhuggeren Søren Jensen, der er bosat i Nyborg Kommune, i bogen Mørtelhoveder i fynske kirker (2016).

Videre læsning

Læs mere om kultur i Nyborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker