Udsigt over Odense Midtby. Af . Begrænset anvendelse

Odense

Midt i Odense Havn ligger kulturøen Byens Ø, hvor kultur og aktivitet på land og til vands mødes. Her findes tidligere industri og nybyggeri, fx Nordatlantisk Hus, som var det første nybyggeri, der åbnede på øen. Huset har fokus på Færøerne, Island, Grønland og Danmark, og besøgende kan bl.a. opleve koncerter og foredrag eller få et måltid mad i restauranten. Den belgiske streetartkunstner ROA står bag murmaleriet fra 2015 på den tidligere kornsilo.
.
Udsigt over området Næsby i det nordvestlige hjørne af Odense med Næsby Kirke i røde mursten til venstre i billedet. Næsby var oprindeligt en selvstændig landsby, der i 1882 blev stationsby på banen mellem Odense og Bogense. I dag er området en integreret del af storbyen Odense.
.
Odense Banegård Center ligger på Østre Stationsvej umiddelbart nord for Odense Midtby. Centeret indeholder ud over Odenses primære jernbanestation også et udvalg af butikker, restauranter, en biograf, et parkeringshus samt hovedafdelingen af Odense Biblioteker og Borgerservice. Det nybyggede banegårdscenter åbnede i 1995.
.
Befolkning og areal i Odense Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020). *Bredbjerg er af Danmarks Statistik opgjort som én by og ligger både i Odense og Nordfyns Kommuner. **Skallebølle er af Danmarks Statistik opgjort som én by og ligger både i Odense og Assens Kommuner.
.
Befolkningsudviklingen i Odense 1787‑2020. Fra og med 1916 tillægges Dalum, Ejby og Hjallese. Fra og med 1935 tillægges Næsby.
.
.
Det centrale Odense, 2020. Kortet viser næsten hele Odense Midtby; kun den fjerne ende af kvarteret Vesterbro er skåret fra. Til gengæld ses en del af nabokvartererne. Bymidten med storbyens mangfoldighed af kultur- og handelstilbud breder sig mellem banen, der ligger som en tangent i nord, og den bugtede å, der kommer sydfra. Letbanen skal forbinde Midtbyen både på langs ad Vestre og Østre Stationsvej og på tværs til Albanibroen. Byens Bro leder cyklister og gående over jernbanen til bl.a. Skibhuskvarteret i nordøst og mod havnen, der skimtes mod nord. Syd for åen ses bryggeriet Albanis område og en del af Hunderupkvarteret. Åen og parken Munke Mose er en del af områdets attraktioner.
.
Etableringen af den faste forbindelse Odins Bro over Odense Kanal i 2014 var sidste fase af den ca. 18 km lange ringvej Ring 2, der løber omkring Odense. Den 28 m brede svingbro med to ens fag på hver 96 m blev tegnet af Bystrup Arkitekter og Designere ApS.
.
Stige ligger i den nordligste del af Odense. Den tidligere selvstændige by blev pr. d. 1. januar 2010 af Danmarks Statistik opgjort under Odense. Forrest i fotoet ses toppen af kirketårnet på Stige Kirke. Bag denne spreder bebyggelsen sig mod Odense Kanal, der adskiller Stige fra Stige Ø.
.
Udsigt over Odense Midtby set mod vest fra området omkring H.C. Andersens barndomshjem i Munkemøllestræde. Forrest ses Odenses domkirke, Sankt Knuds Kirke, og bag denne Sankt Albani Kirkes spidse tårn. Til venstre for domkirken ligger Odense Rådhus. Skråt bag dette ses højhuset ved Fisketorvet og til venstre, lidt længere væk, TBT Tower.
.
Vestergade i Odense Midtby ligger i det store, centrale butiksområde. Gaden er som flere af de andre butiksgader udlagt til gågade, så lokale og besøgende kan nyde en gå- eller shoppetur, som her på en varm sommerdag.
.
Gågaderne Kongensgade og Vestergade i Odense krydser her hinanden. Kongensgade løber mellem Østre Stationsvej og Vestergade, mens Vestergade løber mellem Overgade og Vesterbro.
.

Artikelstart

Odense har en befolkning på 180.302 og et areal på 79,2 km2. Byen ligger omtrent midt på Fyn i et frugtbart og lavtliggende moræne- og smeltevandsland. Bolbro Bakke er med sine ca. 40 m.o.h. en undtagelse i dette landskab for bosætning, jorddyrkning og landtransport. Domkirken Sankt Knuds Kirke står 12 m over havet, og Midtbyen kommer ikke meget højere. Odense ligger centralt i det danske vej- og banenet, og den er langt den største by i Region Syddanmark, hvis administration dog ligger i Vejle.

Byens områder

Til brug for beskrivelsen af Odense er byen her inddelt i fem byområder. Den første er Midtbyen, fodgængerbyen; de andre fire går herfra og ud til bygrænsen i hver sin kompasretning. Grænserne mellem dem udgøres på den ene led af Odense Ås løb sydfra frem til Midtbyen og ad Thomas B. Thriges Gade-Odense Kanal videre nordpå. På den anden led skiller den gamle øst-vest-gående landevej Nyborgvej og Middelfartvej mellem nord og syd. Altså: Odense Midtby, Nordøst, Sydøst, Sydvest og Nordvest. I byområderne er der 18 bydele, Odense Kommune selv opererer med, heriblandt fx Skibhuskvarteret og Vollsmose.

Odense Midtby

Odense Midtby ligger på åens venstre bred og syd for Den Fynske Hovedbane. Den afgrænses af Vestre og Østre Stationsvej, Hans Mules Gade, Frue Kirkestræde, Brogade, Odense Å, Filosofgangen, Kirkegårds Allé, Assistens Kirkegård, Grønløkkevej og Vesterbro. Den førindustrielle bys udtryk er tydelige i byplanens net af smågader, tre middelalderkirker og Odense Slot ved Kongens Have, mens det ældste rådhus er afløst af det nuværende fra 1883 med senere udvidelser. Det meste af bygningsmassen i dette ældste Odense er i øvrigt om- eller nybygget og fremstår stærkt uensartet i proportioner og stil. I en periode udnyttede en række industrier, at arbejdskraft og marked var for hånden; det gjaldt fx fremstilling af maskiner, klæde, sukker, øl og tobak, og da disse virksomheder forsvandt, åbnedes nye muligheder for byen. Fabrikskomplekset efter Brandts Klædefabrik, der lukkede i 1977, blev et sindbillede på kontinuitet, da det i 1980’erne omskabtes til et mangfoldigt kultur- og rekreationsområde.

Kontinuitet var derimod ikke på dagsordenen, de to gange byrådet traf store beslutninger om vejtrafikken gennem Midtbyen. Efter 2. Verdenskrig voksede trafikken, og både byen og den snævre viadukt under jernbanen var et problem for forbindelsen til og fra havnen, som dengang var anderledes aktiv. Den første beslutning medførte anlæggelsen af den firsporede Thomas B. Thriges Gade fra Østre Stationsvej til Albani Torv. Gaden skabte fra 1970 den ønskede forbindelse og blev stærkt trafikeret, men også en barriere gennem byen og et dybt indgreb i småhuskvarteret omkring H.C. Andersens Hus; måske landets mest berygtede byomdannelse. I slipstrømmen af gennembruddet opførtes i 1973 højhuset ved Fisketorvet på 44 m, dengang Midtbyens eneste. Efter årtiers debatter førte den anden beslutning til gadens lukning fra 2014. Herved frigjordes en bred zone til byggeri og blød trafik, letbanen føres igennem, og de adskilte kvarterer bliver genforbundet. Som en prop for enden af den nedlagte motorgade står fra 2019 det 60 m høje TBT Tower. H.C. Andersenkvarteret øst for snittet er Odenseturismens hotspot. Det blev renoveret, og de lave husrækker har fået selskab af ODEON og et stort hotel.

Fra det åbne areal omkring rådhuset trækker Vestergade med tilstødende handelsgader vestpå gennem et tætbygget kvarter, hvor både huse og butikker gradvis får et mere ydmygt præg. Vesterbrokvarterets mange toetagers småhuse fra industrialiseringen er dog blevet et populært sted at bosætte sig. Fjernest i byområdet afløses karréstrukturen af nyere stokbebyggelse og et andet omdannet industrianlæg, Sukkerkogeriet.

Odense Nordøst

Byområdet afgrænses af Odense Kanal og Nyborgvej. Fra Midtbyen løber Odense Å mod øst til Åsum og følger derfra omtrent bygrænsen mod nord til udløbet i Odense Fjord, hvor åen møder kanalen. Hele området ligger relativt lavt, og især smeltevandssletten ud mod fjorden er flad. Kanalen gjorde Odense til havneby, og store industrier samt den tilknyttede arbejderbefolkning kom til at præge Nordøst. De mange indvandrere og efterkommere i efterkrigstidens almene boligbyggeri er blevet en del af områdets arv.

Ved kanalens østbred ligger en genbrugsstation og Fynsværket, som siden 1953 har leveret el og fjernvarme. Her lå også Odense Staalskibsværft, der i 1959 begyndte sin udflytning til Lindø. Anlægget rummer nu adskillige mindre virksomheder, som kunne flytte ind, da værftet gradvis flyttede til Lindø og anlagde byen Munkebo længere ude i fjorden. Langs med kanalens yderste del voksede Stige Ø frem ved gravning og affaldsdeponering; den er nu et rekreativt område. Lige sydøst for Fynsværket er bevaret en arm af den ældste kanal ved åens munding, og her ligger det gamle omladningssted Skibhusene, som har lagt navn til bydelen Skibhuskvarteret øst for kanalen. Arbejderne fra værftet og ved maskinproduktionen boede her i Skibhuskvarteret og i Thrigefirkanten nord for banegården. Dette kvarter er nu et populært boligområde, og en fabrikshal rummede indtil 2020 Bazar Fyn. I kanalens sydende, tæt ved byens centrum, har Odense Havn næsten fuldført en forvandling fra logistik med skibsanløb, siloer og pakhuse til beboelse, rekreation og lettere serviceerhverv. De tre havnebassiner har fået selskab af flere mindre kanaler og nye bolighuse, fx i Promenadebyen, og af kontorhøjhuse.

Nordøst har som andre dele af Odense store parcelhuskvarterer. Her er også uddannelsesinstitutioner, fx langs Risingsvej, erhvervsområder langs kanalen og jernbanen samt havekolonier i udkanterne, men især forekommer almene boligområder. Ved Bregnevej er fem syvetagers punkthuse fra 1952‑53 iøjnefaldende. Solbakken fra 1970’erne ved Mølleløkkevej har stået på ghettolisten 2016‑20 og trues af nedrivning. Men størst opmærksomhed i den forbindelse har bydelen Vollsmose fået, og ikke kun pga. højden.

Odense Sydøst

Odense Sydøst ligger hovedsagelig nord for Fynske Motorvej og vest for Østre Ringvej, og den afgrænses af Nyborgvej og af Odense Å, der løber sydfra mod Midtbyen. Dens jævne moræneflade når kun over 30 m.o.h. ved Hjallese. Byvæksten foregik længe på venstre åbred, men midt i 1800-tallet, efter anlæggelsen af den første støbejernsbro, åbnede jernindustrien Tasso og bryggeriet Albani på højre bred (se s. 97). Førstnævnte har administration i de gamle bygninger, mens bryggeriet fortsat arbejder under den girafmalede skorsten. Efter 2. Verdenskrig opførtes store almennyttige boligbyggerier med op til otte etager og enkelte rækkehuse langs Nyborgvej, bl.a. i Korsløkkekvarteret. Den sociale modsætning hertil finder man i Hunderups store, gamle villaer mellem åen og Hjallesevej. Men den brede vinkel mellem Hjallesevej og Nyborgvej var så sent som i 1970 nærmest ubebygget og uden fredninger helt ind til 2 km fra centrum. Dette område blev valgt til aflastning af Midtbyen med boliger og store servicevirksomheder. I forlængelse af de almennyttige boligområder ligger Rosengårdcentret, Bilka og IKEA, der alle tre får stoppested på Letbanen. Længere sydpå og omgivet af åbent land ligger SDU Odense, og inde i en oval ringvej opføres det hertil knyttede nye hospital, OUH. Østpå, bag en ca. 1 km2 stor golfbane, ligger boligområderne Holluf Pile og Tornbjerg. Det postmoderne byggeri Blangstedgård med 950 boliger fra 1988 vakte opsigt med en mere hierarkisk plan og et blandet koncept, hvad angår hustyper og ejerforhold, end fx Vollsmose.

Sydøst har store erhvervskvarterer. Lige uden for bygrænsen ligger Tietgenbyen, hvor Facebook vil udvide Odense Data Center, som allerede har to 375 m lange haller. Sydligst i byområdet ligger den tidligere selvstændige stationsby Hjallese, som nu er en bydel med bolig, erhverv og flere uddannelsesinstitutioner, bl.a. Dalum Landbrugsskole fra 1886. På en skråning ned mod Odense Å ligger frilandsmuseet Den Fynske Landsby.

Odense Sydvest

Mellem Odense Ås sydfra kommende løb og Middelfartvej ligger byområdet Odense Sydvest. En bølget moræneflade optager det meste af arealet og når godt 40 m.o.h. i det vestlige Bolbro. En smeltevandsslette nær Midtbyen rummer Assistens Kirkegård, og ved siden af er en eksercerplads omlagt til dyrskueplads, havekolonier, væddeløbsbane og anden sport. En skole har overtaget kasernebygningen, og her ligger også den store arbejdsplads Odense Universitetshospital, som skal flytte til Odense Sydøst 2022-23, hvorved et stort areal overlades til bolig- og erhvervsformål. Hovedbygningen fra 1962 var med sine 57 m længe Fyns højeste bygning. Lige syd for hospitalet ligger Odense Zoo på begge sider af åen. Den er nabo til udflugtsområdet Fruens Bøge, og endnu sydligere anlagdes helt ned til åen Dalum Papirfabrik med tilhørende boliger og forbindelse over åen til Odense-Svendborg- banen. Efter fabrikkens lukning i 2012 er en lokalplan blevet udarbejdet, der både bevarer dele af fabriksanlægget og naturlandskabet, og som også skal rumme nye boliger.

Efter 2. Verdenskrig bredte parcelhuskvarterer sig vestpå op ad den 35 m høje bakke og dannede en forstad. Den voksede snart sammen med det store parcelhuskvarter, der på samme tid indhentede kirkelandsbyen Sanderum 3 km vest for åen, og som er nabo til en golfbane på ca. 1 km2. I Dyrup syd for Fynske Motorvej opstod allerede i mellemkrigstiden et lille parcelhuskvarter, som voksede til i 1960’erne og fik omfartsvej og erhvervsområde i vest. Ud langs Middelfartvej ligger kvarteret Bolbro (se Odense Nordvest).

Odense Nordvest

Odense Nordvest afgrænses af Middelfartvej, Midtbyen og Odense Kanal. En bølget moræneflade i ca. 20 m’s højde og med mange huller efter dødis er gennemskåret af tre tunneldale, som peger mod nordvest bort fra byen. Den midterste har stejle sider og udgør en grøn kile mellem Tarup og Næsby, som også er en del af byområdet. Den afvandes af Stavidså, hvis slyngninger er genetableret. Åen passerer herefter et område, der tidligere rummede Næsbyhoved Sø, og som lettede havnebyggeriet, før den blev drænet i 1863. Nærmest Midtbyen ligger et ældre industriområde, som rummer banegårdskomplekset med indkøbscenter, bibliotek og Danmarks Jernbanemuseum. Her findes også uddannelsesinstitutioner og nyere servicevirksomheder, og her opføres etageboliger. Gamle bygningselementer som TV 2’s Kvægtorvet bevares i nogle tilfælde. Bortset herfra er det fx navnet Slagteribyen, der skal sikre kontinuiteten. Byens Bro for bløde trafikanter har siden 2015 forbundet Midtbyen med kvarteret nord for jernbanen.

Nordvest har enkelte erhvervskvarterer, en stor emballagefabrik på Næsbyvej og helt i nord adskillige gartnerier. Ellers består Odense Nordvest overvejende af boligområder, som er domineret af parcel- og rækkehuse. De er især vokset frem siden 1960’erne i en fingeragtig struktur langs trafiklinjerne og har indlejret de eksisterende landsbyer. På begge sider af Middelfartvej ligger Bolbro, et ældre arbejderkvarter med store almennyttige boligområder, fx Odinsparken, og anlæg til sport. Ved Bolbro Bakke stod Odinstårnet 1935‑44; i området ligger nu Rasmus Rask Kollegiet. Frugt- og grøntlogistikken har forladt GASA-grunden nær Midtbyen, som bliver til Gartnerbyen. Højstrup mod nord har også mange almene boliger, men i Tarup, Paarup og Villestofte, som Højstrup deler finger med, dominerer de private boliger. Snestrup har flere hundrede rækkehuse fra 1960’erne. Tarup fik i 1968 Fyns første overdækkede indkøbscenter. Nord for tunneldalen med Stavidså ligger Næsbyfingeren, som hen over tunneldalen med Viemoserenden er vokset sammen med kvartererne Søhus og Kirkendrup. Anderup nær Odense Kanal hører også med til byen, ligesom gartneribyen Stige gør det, og her krydsede landets korteste færgerute den 70 m brede kanal, den eneste kanalpassage indtil åbningen af Odins Bro i 2014.

Stednavnets betydning

Den ældst kendte kilde til navnet Odense er fra 988, hvor formen Othenesuuigensem, som er en latiniseret adjektivisk akkusativ, optræder. I senere belæg findes former som OƉSVI (mønt 1018‑35), Odansue (*ca. 1075) og Othense (1123). Navnet er sammensat af det nordiske gudenavn Odin og det gammeldanske substantiv vǣ, der betyder »(hedensk) helligdom, vi«. Navnet sigter således til en helligdom, hvor Odin er blevet dyrket.

Videre læsning

Læs mere om byer i Odense Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer